Hvordan kan man sikre et godt overblik over igangværende forskningsprojekter.
SDCC vil gerne have opdateret biobanksystemet med automatisering og LIMS, kræver nøje planlægning, systemintegration og medarbejdertræning for effektiv implementering.
Hvordan kan man få lov til at udfolde sig kreativt til trods for ikke at kunne bruge sine hænder.
Medicinboksene med fleksibel afhentning for patienter giver desværre ikke de fordele de var tænkt at give som det er nu. Der er patienter der oplever frustration i forbindelse med afhentning af forskellige årsager – det skal løses, så det bliver nemt og enkelt og til gavn for patienten.
Patienter og pårørende har behov for bedre forberedelse og information før, under og efter behandling. Vi ønsker at gøre information mere tilgængelig og brugervenlig gennem digitale formater såsom podcasts og videoer.
Der er intet uddrag, da dette er et beskyttet indlæg.
Optimeret arbejdsplanlægning, fra tidskrævende, manuel proces, hvor magneter og fysiske tavler til elektronisk løsning, der kan automatisere fordelingen.
Children and adolescents with disabilities often need adapted solutions to actively participate in leisure activities, that are essential for their quality of life.
Projektcasen tager udgangspunkt i arbejdsgangen omkring medicinadministration, hvor det er meningen, at personalet skal anvende en Rover (digitalt arbejdsredskab, ala en tablet) til at sikre positiv patientidentifikation. Data på UTH’er viser nemlig en tendens til manglende positiv patientidentifikation indenfor dette. Det har konsekvens for patientsikkerheden, idet der er risiko for at administrere forkert medicin til den forkerte patient.
Fra face to face oplæring i medicinrum til mere bæredygtig løsning.
How might textiles be used to form flex-zones in the entrance, which can create focus areas without the need for a stage. How can niches be formed, adding intimacy to waiting areas. Consider how the textiles can enhance the acoustics and experience of the space, adding focal points of interest which activates the imagination of all ages.
Under operationer i generel anæstesi sker der stort varmetab fra patienterne og der er derfor behov for at holde dem aktivt opvarmet undervejs. Dette foregår i dag med et oppusteligt engangstæppe af plast tilsluttet en varmeblæser der fylder tæppet med varm luft via en slange. I bæredygtighedens tegn er der et ønske om at overgå til et flergangsprodukt.
De sidste ti år har radiologisk afdeling på Herlev hospital haft en innovationsenhed. I efteråret 2023 blev innovationsenheden til en tværgående enhed for hele Herlev og Gentofte Hospital, og lederen for innovationsafdelingen er blevet hospitalets første innovationschef.
Væskeregnskab udføres manuelt på et papir, som typisk ligger på patientens natbord. Her registres alt hvad patienten indtager og til tider også hvor meget urin, patienten kvitterer med pr. døgn. Dette er en arbejdsform, som kan være meget upræcis, besværlig og tidskrævende for plejepersonalet.
Buddy er en klinisk robot, som kører rundt på vores akut neurologiske afdeling, N10A. Formålet med Buddy er at understøtte sygeplejerskernes arbejdsgange ved at spare dem tid og skridt brugt på at hente udstyr. Buddy er en selvkørende og indeholder diverse remedier og udstyr, som sygeplejerskerne ofte har brug for, når de er på patientstuen.
I 18 måneder skal klinikere fra G16 (ældremedicinsk sengeafsnit BFH) og 321 (kirurgisk sengeafsnit for patienter med mavetarmsygdomme AHH) samarbejde om at nå frem til en løsning. Det er denne samarbejdsperiode, som I vil komme til at følge. Det vil være værdiskabende for os, hvis I kan forholde jer til samarbejdet og prøve at analysere det, så vi kan lære heraf.
Der er behov for et nyt portørsystem på hospitalet. Portører bookes til transport af patienter, fx til andre afdelinger eller scanninger, men også til mobilisering og vending af patienter. Det foregår i et selvstændigt system, men der er behov for at udnytte EPIC på bedre vis. EPIC er leverandør af Sundhedsplatformen (SP), som er patient-journal-systemet i Region Hovedstaden
LUKKET
Brugerinvolvering kan foregå direkte i forskningsprojekterne, hvor patienter og pårørende inddrages i forskellige led af forskningsprocessen. Den kan også foregå på organisatorisk niveau igennem brugerråd, hvor patienter og pårørende kan rådgive og inspirere på overordnet niveau om f.eks. forskningsemner, kommunikation og patientrekruttering; bedømme elementer vedr. brugerinvolvering i forskningsansøgninger og/eller indgå i forskningsstrategiske beslutningsfora.
I Region Hovedstadens Psykiatri’s (RHP) Sektion for Forskning arbejder vi med en indsats for at øge rekruttering af patienter til kliniske forskningsprojekter fra de nuværende cirka 7% til et mål om 20% i 2027.
Det skal være nemmere for ledere og medarbejdere at få overblik over – og tilegne sig kendskab til – relevante VIP’er (Vejledninger, Instrukser og Procedurebeskrivelser), så der sikres ensartede og korrekte arbejdsgange i alle afsnit. Det gælder både sikkerhed, patientforløb og kliniske handlinger. I denne sammenhæng er fokus på sikkerhed.
Hospitalernes tekstiler møder hver dag en virkelighed, der kan gøre de mest sejlivede overalls til skamme, og få det meste tøj i vores garderober til at blegne.
For at få innovation til at blomstre på et lille hospital, er det afhængigt af flere interne og eksterne systematiske processer og samarbejdspartnere. Mange muligheder, processer og interessenter kan gøre det svært for medarbejderne at finde hoved og hale i hvad der er gang i, hvad de har af muligheder og hvilke resultater tidligere indsatser har mundet ud i.
Madbestillingen til indlagte forgår i dag ud fra nogle fysiske madkort understøttet af nogle besværlige arbejdsgange for både plejepersonale og køkkenpersonale. Disse vil med elektronisk kostbestilling kunne optimeres, samt der forventes større gevinster omkring mindske madspild, sikre rette kost til rette patient osv. Dette kræver at kostbestillinger løbende er opdateret og tidstro med det aktuelle behov og efterspørgsel.
Vi ønsker hjælp til indretning (møbler, kunst mm.) i et stort patientundervisningslokale. Lokalet er meget stort, trist og kedeligt og fordrer ikke et godt undervisningsmiljø. Det er patienter med kroniske non-maligne smerter, som skal undervises i lokalet (vi kører 2-3 hold af 10-20 patienter ad gangen).
Tværfagligt Smertecenter behandler patienter med non-maligne kroniske smertetilstande. Disse patienter er ofte meget udfordrede med komfortable stillinger og det er derfor svært at finde gode møbler, der imødekommer deres behov.
Vi er i gang med en gennemskrivning af alle regionens patientinformationer (13.000 dokumenter i vores dokumenthåndteringssystem). Det sker ved en gennemlæsning af eksisterende skriftlig patientinformation, der så bliver bygget op af eksisterende fraser, samt produktion af nye fraser, hvor informationsbehovet ikke er dækket af eksisterende.
Driften af patientinformationerne bliver foretaget af lokale redaktører, der har større eller mindre erfaring med at bruge systemet. For at kunne udskifte og indsætte relevante fraser kræver det, at man kan søge dem frem. Det kan være svært, da vi nu har lidt over 10.000 og der løbende kommer flere til. Hvis man ikke er godt inde i at bruge søgeoperatorer og har en nogenlunde idé om, hvad man søger efter – fx terminologi eller faste vendinger – så er det svært at finde det, man skal bruge.
Vi har dagligt et stort flow af patienter der skal opereres, både akutte og planlagte forløb. På operationsstuen er der mange der skal samarbejde for at operationen kan afvikles for patienten. Bliver et led forsinket har det betydning for resten af kæden og for om vi i sidste ende måske ikke når den sidste patient på programmet. Udfordringen er, at vi bruger rigtig mange personaleressourcer for at sikre konstant flow, fra flere faggrupper som læger, sygeplejersker, rengøring, anæstesi og portør.
Opgaverne i Anæstesiologisk afdeling er højteknologiske og præget af højt tempo. 85 % af vores operationer er akutte. Det stiller krav til, at de nødvendige remedier er tilgængelige og funktionsdygtige. Det præger personalets mindset og afdelingens kultur, hvor vi tilstræber at være forberedt på det værste. I lyset af afdelingens særlige kultur og mindset, vil vi hellere have mere på lager, end vi vil ende i en situation hvor vi mangler noget. På samme måde har vi nok tendens til at klargøre for meget, end vi ender med at bruge, hvilket kan resultere i spild.
På Rigshospitalet er vi interesseret i at automatisere vores dispenseringsproces (ophældning af medicin til patienterne). Der findes forskellige muligheder for at automatisere denne proces – med forskellige grader af automatisering.
Vi har brug for et værktøj til at hjælpe med at bestemme defektpunkterne for medicin i vores medicinrum. Vi arbejder efter LEAN-principperne, og vi vil gerne kunne koble vores indkøbsdata med vores spilddata, så vi kender det reelle forbrug. Vi ønsker ikke have så store lagre at vi kasserer medicin pga. udløb, men samtidig ønsker vi at have nok til det reelle forbrug.
Vi ønsker os et grafisk materiale, der illustrerer disse indsatser. Gerne med animationer. Materialet skal bruges til oplæring af Apotekets personale, så de får en bedre forståelse for LEAN-konceptet.
Når en medarbejder starter i en hvilken som helst funktion i Logistik, sker der en kollegial, såvel som en faglig onboarding. Et kvalificeringsprogram sikrer en gradvis oplæring i de konkrete arbejdsopgaver, medarbejderen skal udføre. Dette indebærer læsning af en række instrukser og sidemandsoplæring.
Vi ønsker at kortlægge hvor det giver mening at implementere AI. Hvordan griber vi det an, hvor starter man? Kan der udvikles en model for delvis test/afprøvning i mindre definerede domæner i værdikæden/kvalitetssystemet? Hvad kan bruge af AI-værktøjer? Hvordan engagerer vi medarbejdere?
Vi er udfordret i forhold til rekruttering af medarbejdere til lægemiddelproduktion, da vi ligger midt imellem nogle af landets største medicinalvirksomheder. Vi kan ikke tilbyde samme lønpakke, og vi er heller ikke så stærkt et brand som dem. Vores overbevisning er dog, at vi har nogle virkelig spændende jobs, og i særdeleshed for nyuddannede, er afdelings bredde spændende.
Det har igennem flere år være en udfordring at få integreret nye medarbejdere i gruppen. Der er ikke stor udskiftning (fire nye medarbejdere indenfor de sidste 10 år), men desværre er det som om, at de nye kolleger ikke falder til i gruppen. Det samme gælder, når vi har elever ansat.
Flere af patienterne fortæller, at de oplever at sidde i træk og at omgivelserne i venteområderne er triste og kolde. Vi oplever, at der er behov for nye øjne og måske forandring målrettet patient-rejsen ved indlæggelse til en pace procedure og med særligt fokus på de fysiske rammer
Afdelingen ønsker et logo og en en tilhørende visuel identitet til at sætte på præsentationer og produkter, der tilhører afdelingen. Afdelingen er ret aktiv på Instagram og præsenterer på konferencer mv.
Disse 3 tre cases om læringsværktøjer ligner hinanden, men har 3 forskellige læringsmål. Det er afdelingens vurdering, at det vil være for stor en opgave for en gruppe at dække stoffet til mere end ét emne.
Vi er et projektkontor, der rummer ca. 7-9 forskellige medarbejdere med forskellige fagligheder og funktioner. Vi deler desuden et fælles møderum og en stor, uudnyttet ‘hall’ med et andet kontor. Vi har brug for hjælp til indretning af de fysiske rum og rammer m.h.p. at understøtte og udvikle idéer, metoder og kreativitet i processerne.
På baggrund af afdelingens adfærd, behov og præferencer for modtagelse og deling af viden/information, er vi nysgerrige på mulige fysiske kommunikations – og rumdesigns. Kan fx fysiske tavler placeres strategisk og hjælpe med at forbedre formidling på en visuel tilgængelig måde? Hvordan kan vi synliggøre afdelingens projekter, forskning, data, kurser/efteruddannelser mm.?
Vi arbejder med en ny type cone-beam CT scanning hvor man samtidigt ændrer trykket i patientens øregang. Dette sker med et såkaldt tympanometer hvor der er en øreprop som skal sidde tæt i patients øregang under hele scanningen. Imidlertid har øreproppen pga. træk fra ledninger/trykslangen og små kæbebevægelser hos patienten en tendens til at falde ud af patientens øre under scanningen.
Sundhed i Front (SIF) er en opsøgende sundhedsindsats til socialt udsatte krigs veteraner i Østdanmark. SIF er forankret i SundhedsTeam, en opsøgende sundhedsindsats for hjemløse i København, og er som sådan baseret på de samme arbejdsmetoder. Den primære opgave i SIF er at tilbyde en sundhedsfaglig ydelse til de veteraner som har brug for hjælp til somatiske, psykiske og misbrugsrelaterede helbredsproblemer – veteraner som ikke selv formår at opsøge hjælpen.
På baggrund af afdelingens adfærd, behov og præferencer for modtagelse og deling af viden/information, er vi nysgerrige på mulige IT-løsninger der kan forbedre vores kommunikative udfordringer.
Afdelingen for Karkirurgi ønsker at forstå de udfordringer, medarbejderne står overfor i deres daglige arbejde i forhold til synlighed og deling af relevant viden internt i afdelingen. Vidensdeling og kommunikation er en vigtig del af samarbejdet i en organisation, og det er vigtigt at forstå, hvordan forskellige faggrupper fungerer samt de udfordringer, de møder.
