Monitoreringsprojekt
I Danmark opføres alle nye sygehuse med ensengsstuer. Konceptet indebærer mange fordele, såsom minimeret risiko for infektioner og mere privatliv, men det skaber også udfordringer. De større afstande mellem patienterne gør, at personalet skal gå flere skridt, og det bliver mere tidskrævende for en sygeplejerske at skabe sig et validt overblik over afdelingens patienter, da han/hun ikke længere kan nøjes med at kaste et blik ind på én flersengsstue.
Formålet med monitoreringsprojektet er at gøre plejepersonalets arbejde mere sammenhængende. Behovet er opstået, fordi vi overgår fra hospitaler med flersengsstuer til ensengsstuer. Alene på Nyt Hospital Bispebjerg etableres der ca. 500 ensengsstuer.
Ensengsstuer medfører adskillige fordele, såsom øget privatliv for patienten og minimeret smitterisiko. Det kan også opleves mere trygt for både patient og personale at have en fortrolig samtale i et uforstyrret og privat rum.
I kontrast til i dag ligger der oftest flere patienter på samme stue. Dét gør det lettere for plejepersonalet at danne sig et overblik over afdelingens patienter, da de kun skal kaste ét blik ind på få stuer.
Når vi overgår til ensengsstuer, bliver der større afstande imellem patienterne, hvilket gør det sværere for plejepersonalet at danne sig det rette overblik over afdelingens patienter.
Dét skal vi udvikle en løsning til. Det er plejepersonaler på tværs af afsnit og hospitaler, som har defineret hvad sammenhængskraft betyder i deres arbejde. Med andre ord, har de selv defineret hvad der skal til, for at de føler sig trygge i fx en nattevagt.
Monitoreringsprojektet er udbudt som et innovationspartnerskab, og det er blevet vundet af firmaet Dräger, som har indgået et samarbejde med underleverandøren Sibel.
I 18 måneder skal klinikere fra G16 (ældremedicinsk sengeafsnit BFH) og 321 (kirurgisk sengeafsnit for patienter med mavetarmsygdomme AHH) samarbejde om at nå frem til en løsning. Det er denne samarbejdsperiode, som I vil komme til at følge. Det vil være værdiskabende for os, hvis I kan forholde jer til samarbejdet og prøve at analysere det, så vi kan lære heraf.
Partnere
Fakta
Projektet er udsendt som et innovationspartnerskabsudbud. Det betyder, at klinikere har defineret “behovet for sammenhængskraft”, hvorefter behovet er udsendt til markedet. I efteråret 2024 starter en co-creation periode, hvor klinikere fra Hvidovre Hospital og Bispebjerg Hospital i løbet af 18 måneder skal samudvikle en løsning med en udvalgt partner (privat firma). Det vil være denne udviklingsperiode, som de studerende vil få lov til at følge og give deres inputs til.
Output
- Rapport
- Mundtlig præsentation
- Videomateriale
- Andet