skip to Main Content
Health Innovators mærke

Kickstart din idé med

Health Innovators

Næste forløb kører: 2. marts – 16. maj 2019
Vi har lukket for ansøgninger til foråret.

Health Innovators tilbyder 10 ugers inkubatorforløb for studerende

Er du studerende med en brillant sundhedsinnovativ idé? Så deltag i Health Innovators og få redskaber, sparring og netværk til at gøre din idé til virkelighed. 

Health Innovators er et inkubatorforløb for studerende, der arbejder på en god idé til at løse en sundhedsudfordring. Forløbet er målrettet tværfaglige teams fra KU, DTU og KP og giver jer muligheden for gennem 10 uger at videreudvikle jeres idé.

Rådgivning

af eksperter fra forsknings- og innovationsmiljøet

Netværk

til de rette i sundhedssektoren

Workshops

om innovation, sundhedssektoren, fundraising, IPR og meget mere

Udvikling

af jeres forretningsidé

Kontorplads

i iværksættermiljø

Health Innovators er extra-curriculært og giver dermed ikke ECTS-point.

Få en introduktion til Health Innovators

Få svar på dine spørgsmål

Er du i tvivl om din idé er velegnet til Health Innovators eller har du spørgsmål? Så tjek vores FAQ og find svar.

Se FAQ’en her

Programmet for foråret 2019

  • HI-ikon-æble

    2/3 kl. 9-15: Gamestorming ideas - heldags BootCamp

    Workshoppen vil præcisere formålet med jeres idé og identificere ny værdi i den. I løbet af en heldags Bootcamp vil vi gamestorme på idéerne og hjælpe jer med at forbedre jeres eksisterende arbejde.

  • ikon-HI

    7/3 kl. 15-18: Proof of idea, proof of concept og value proposition

    I denne workshop vil I lære om de vigtige trin i udviklingsprocessen: Proof of Idea og Proof of Concept. Og I vil lære at forstå jeres kunder ved hjælp af Osterwalder’s Value Proposition Canvas.

  • null

    21/3 kl. 16-20: Opstart af virksomhed i sundhedssektoren – et helhedsperspektiv

    Gennem denne mini workshop med den erfarne MedTech-konsulent Marianne Rosager, fra Sinua Partners, vil du denne aften blive introduceret til de grundlæggende elementer i udviklingen af en virksomhed inden for sundhedsområdet: Validering af idé, forretningsmodel, brugerindsigt, positionering på markedet, lovgivning – herunder patenter, godkendelser, klinisk test og reimbursement, dokumentation og kommunikation.

  • null

    4/4 kl. 15-18: Skab værdi for jeres forretningsidé

    I denne session sætter vi fokus på værdiskabelsen i jeres fremtidige forretning. Vi bygger videre på den viden, I fik i idévalueringsprocessen, og identificerer hvordan I skaber værdi i jeres forretning. Vi starter med en praktisk introduktion til forretningsmodellering, værdiskabelse for kunder, og hvordan man opnår en forretningsfordel i forhold til konkurrenter.

  • null

    11/4 kl. 15-18: Sådan finansierer I jeres innovative start-up

    Denne workshop handler om, hvordan I kører en Lean Start-up, hvordan I følger Build-Measure-Learn-modellen og hurtigt får erfaringer fra jeres marked. I vil også lære om, hvordan I sikrer finansiering til jeres start-up.

  • null

    2/5 kl. 15-18: Power pitching - Pitch idéen så den fanger dine tilhører!

    På workshoppen i Power Pitching får du praktisk erfaring med at pitche dig selv, din idé og din virksomhed. Du vil:

    • Udarbejde og træne en række pitches på 30 sekunder til 2 minutter.
    • Danne det stærke fundament til at forklare mulige samarbejdspartnere eller investorer, hvad du laver og kan.
    • Få større forståelse for din fremtoning med henblik på stemme og kropssprog.

    Du går hjem med en trænet pitch, så du vil stå stærkere i præsentationer af dig selv og dit projekt.

    Workshoppen faciliteres af: Mathias Bruhn, Foredragsholder, underviser & coach, Diplomingeniør & Cand.merc.(psyk.). Se mere om Mathias Bruhn her.

  • null

    9/5 kl. 15-18: Åben for indhold!

    Denne sidste workshop inden finale-pitchen er åben for lige præcis det indhold, som I har brug for. Vi vil i fællesskab beslutte indholdet nogle uger inden, så I får styr på netop det, I mangler.

  • null

    16/5 kl. 15-18: Finale-pitch

    Som afslutning på Health Innovators vil I pitche jeres forretningsidéer foran et ekspertpanel og få værdifuld feedback.

Hvem kan ansøge?

Alle tre kriterier skal være opfyldt:

  • Teams på 2-5 personer
  • Studerende fra enten Københavns Universitet, Københavns Professionshøjskole eller DTU
  • Der må ikke være oprettet et CVR-nummer på idéen ved opstart af Health Innovators

Ansøgning til næste forløb

Deadline for ansøgning til forårets forløb er overskredet.

Skriv dig op her, hvis du vil have besked, når vi åbner for tilmelding til efterårets forløb:

Matchmaking banner

Mangler du et team?

Hvis du mangler et team, kan du joine matchmaking-gruppen på Facebook.

  • Her kan du møde andre studerende med en entreprenør i maven
  • Start dialogen, lav et team og søg optagelse i Health Innovators
Find Facebookgruppen her

Tidligere deltagere siger:

Health Innovators Amani

"Hvis det ikke havde været for Health Innovators, så havde vi ikke stået med et næsten færdigudviklet produkt i dag. Vi fik en masse motivation ud af det og en masse gode råd, som gjorde det lettere at komme til mål."

Amani
Tech4Health
Amalie Fra IRIS

"Vi har fået et roadmap til, hvordan vi kan udvikle IRIS. Og vi er blevet holdt i hånden ift. at starte den her virksomhed op. Vi er ret sikre på, at vi ikke havde været så langt nu, som vi er, hvis ikke vi havde været med i Health Innovators."

Amalie
IRIS
Jacob Fra CAICU

"Det har bare været de helt rigtige kontakter, vi har fået. Som vi måske ikke havde fået, hvis vi bare havde gjort det ude på DTU."

Jacob
CAICU
Niels Kvorning

"Det bedste ved Health Innovators var de effektive rammer hvorigennem der blev skabt specifikke og effektive netværk i Region Hovedstaden. I løbet af det relativt korte forløb fik vi via vores mentor fra CHI belyst mulighederne og udfordringerne i Region H bedre og tydeligere end vi havde været i stand til selv under de foregående 8 måneders ihærdige arbejde."

Niels Kvorning
Melatech
Health Innovators Emil

"Der er dygtige og gode mentorer, som hjælper en fremad og støtter ens idé. Forløbet giver rigtig god viden og mange kontakter."

Emil
DiagNovus

Kontakt for mere information

Hvis du har spørgsmål eller brug for mere information, så kontakt din lokale innovationskonsulent her:

Københavns Universitet

Nina Riis

Nina Riis
Specialkonsulent, Innovation og Entreprenørskab

Københavns Professionshøjskole

werner-sperschneider

Werner Sperschneider
Innovationskonsulent, ph.d.

DTU

frank-ulrich

Frank Ulrich
Innovationskonsulent, ph.d., post.doc

Health Innovators er udviklet i Copenhagen Health Innovation – et samarbejde mellem CBS, DTU, Københavns Universitet, Københavns Professionshøjskole, Københavns Kommune og Region Hovedstaden, der skal fremme sundhedsinnovation gennem uddannelse.

region-hovedstaden
greater-copenhagen
vaekstforum
den-europaeiske-union