Smartere Medicinrums-introduktioner
På Region Hovedstadens Apotek drømmer vi om at udvikle vores ”Introduktion til medicinrum” for personale i somatikken og psykiatrien. Den nuværende metode er face-to-face oplæg som indebærer gentagne instruktioner om emner som medicinservice, medicinrum-indretning, risikolægemidler, og håndtering af medicin. Men det er tidskrævende og når ikke ud til aften- og nathold.
Et alternativt forslag omfatter korte film og moduler, der både dækker generelle emner og kan tilpasses specialer efter behov. Målet er at skabe en standardiseret og tilgængelig introduktion for alle medarbejdere på tværs af regionen, samtidig med at arbejdet effektiviseres. Vi ønsker at få undersøgt, hvordan en sådan løsning kan udvikles og implementeres, hvilke teknologier og formater der kan anvendes, og hvilke udfordringer der skal overvindes.
Partnere
Region Hovedstadens Apotek
Output
Overlevering af løsning kan ske i form af:
- Rapport
- Mundtlig præsentation
- Idékatalog
- Prototype
- Videomateriale