Udnyttelse af de fysiske kontorrammer for projekt om overgangen fra barn til voksen for unge med CP
Vi er et projektkontor, der rummer ca. 7-9 forskellige medarbejdere med forskellige fagligheder og funktioner. Vi deler desuden et fælles møderum og en stor, uudnyttet ‘hall’ med et andet kontor. Vi har brug for hjælp til indretning af de fysiske rum og rammer m.h.p. at understøtte og udvikle idéer, metoder og kreativitet i processerne.
Om vores projekt
Vi i Ungeklinikken for Cerebral Parese arbejder med et 6-årigt tværfagligt og tværsektorielt projekt, der skal udvikle bedre overgange fra barn til voksen for unge med cerebral parese (CP) sammen med praktiserende læger, kommuner og hospitaler, da vi fra undersøgelser ved, at en del unge taber funktionsniveau, dropper ud af ungdomsuddannelse og videregående uddannelse og deltager mindre i samfundet jobmæssigt og socialt, når de overgår til voksenlivet. De stifter også sjældnere familie, men lever alene i højere grad end andre uden CP.
CP er en kronisk til,stand, der kommer til udtryk på forskellig vis, nogle med næsten usynlige symptomer, andre med sværere symptomer, som nedsat gangfunktion, manglende verbalt sprog, kognitiv påvirkning. En brugerundersøgelse er gennemført i 2021, ligesom vi har udført en pilottest i Ungeklinikken, der viser et behov for. Der er nu tilknyttet ca. 30 unge i Ungeklinikken i alderen 15-25 år. Der er tilknyttet forskning til udviklingsprojektet, vi er derfor flere ansatte med forskellige fagligheder og funktioner.
Vi skal på et tidspunkt flytte over i det nye Marys Hospital på Rigshospitalet og bor foreløbigt i en bygning af ældre dato i et projektkontor med fælles arealer, deriblandt en stor fordelingsgang/foyer. Etagen bærer præg af, at der har været skiftende beboere og de nuværende rammer er noget uinspirerende, ligesom der er uudnyttet areal.
Centralt for projektet er inddragelse af de unge og deres familier og samarbejdet mellem de professionelle i udviklingen af sikre og gode overgange.
Projektet ønsker hjælp fra designstuderende, der kan give et bud på ændrede/opgraderede fysiske rammer, miljø og indretning med en mere kreativ og inspirerende indretning. Formålet er at understøtte og fremme den kreative tanke og udviklingsproces.
Samtidig vil vi også gerne samarbejde med relevante studerende om et budgetudkast og en fondsansøgning til midler m.h.p. mulig realisering af forslaget.
Partnere
Rigshospitalet
Fakta
Det drejer sig om et udviklingsprojekt med tilknyttet forskning, som skal skabe bedre overgange for unge med cerebral parese i alderen 15-25 år og deres familier.
Centralt for projektet er inddragelse af de unge og deres familier og samarbejdet mellem de professionelle i udviklingen af sikre og gode overgange.
Output
Vi har brug for hjælp til indretning af de fysiske rum og rammer m.h.p. at understøtte og udvikle idéer, metoder og kreativitet i processerne.