Mulighed for at male uden brug af hænder
Jeg er en ung mand født med cerebral parese og sidder i elkørestol, som jeg styrer med øjnene. Jeg kan sige ja/nej ved at kigge til den ene eller anden side.
Jeg er kunstmaler, men mangler et hjælpemiddel.
Jeg har brug for noget jeg fx kan spænde på mit hoved, som kan holde en pensel jeg kan male med.
Jeg vil gerne kunne bruge en pensel i forskellige tykkelser og længder. Når jeg bevæger hovedet for at flytte penslen hen over lærredet, skal penslen fortsat bevare det faste greb.
Jeg bruger nakkestøtte, så agregatet må ikke fylde bagtil.
Når jeg maler, bruger jeg en hjelm med pegepind (som bruges til let tryk på f.eks keyboard). På pinden har vi tapet en pensel fast. Denne løsning er af flere grunde ikke optimal. For det første bliver penslen løs ved brug, det er besværligt at skifte og rense penslen og selve hjelmen sidder dårligt fast på hovedet når jeg presser penslen mod lærredet.
Jeg ønsker at kunne male med forskellige pensler, at kunne indstille længden og at det hele har et godt greb på mit hoved, når jeg trykker hårdt med penslen
Partnere
Den Sociale Virksomhed
Jonstrupvang
Region Hovedstaden
Fakta
Jonstrupvang er en del af Region Hovedstadens Sociale Virksomhed. Det er et bo- og aktivitetstilbud til voksne med cerebral parese eller lignende handicap.
Output
Overlevering af løsning kan ske i form af:
- Mundtlig præsentation
- Idékatalog
- Prototype