Region Hovedstaden har i juni 2021 udgivet tre vejledninger indenfor tilgangen til- og behandling af socialt udsatte patienter, herunder en vejledning til smertebehandling, men langt fra sundhedsprofessionelle følger den eller er bekendt med den.
Casens formål er ud fra en socialfarmaceutisk vinkel at beskrive de forskellige perspektiver på oxycodon og derved opnå indblik i kompleksiteten omkring afhængighedsskabende lægemidler, som rækker ud over den klassisk farmakologiske forståelsesramme.
LUKKET
Der kan være mange årsager til at borger falder. Alkohol, demens, svimmelhed, ting på gulvet som dørtrin og mange andre årsager. Ved forflytning af borger ifm. med fald, er der desuden risiko for belastning og vrid i ryggen hos sundhedsfaglige hjælpere i hjemmet. Der søges et løsningsforslag, der støtter medarbejders arbejdsmiljø omkring fald
Der mangler på nuværende tidspunkt multifunktionelle fællesarealer, der kan danne ramme om flere af afdelingens funktioner. Der er udarbejdet en tidslinje, som viser belastningsperioderne på rummene fordelt over døgnet. Desuden er der gjort et større stykke arbejde med afdækning af behov. Dette har ledt til udarbejdelsen af et forslag til indretning, hvor prisen desværre ikke kunne imødekommes af Bornholms Hospital. Projektet er derefter sat i stå.
Afsnittet varetager pleje og behandling af flere meget brede patientgrupper, herunder kirurgiske patienter, neurologiske patienter, medicinske børn, kirurgiske børn og fødende. Medarbejderne er ansat i afsnittet, men primært tilknyttet nogle grupper af patienter indenfor et speciale. Det forventes dog, at medarbejderne kan flyttes mellem grupperne afhængigt af dagens fremmøde og dagens indlagte patienter.
Patienter med kronisk nyresygdom kommer i dialyse 3-4 om ugen for at få renset deres blod for affaldsstoffer og trukket væske, fordi deres nyre ikke længere fungerer. patienter er koblet til et dialyseapparat, hvor de er tilkoblet i 3,5 til 4 timer. Udover at modtage dialysebehandling er kosten også en del af deres behandling, idet de fleste patienter skal begrænse deres væske indtag, indtag af kalium og Phosfat. Patienter skal gerne indtage en proteinholdig kost, idet de mister protein under dialysen, som skal erstattes.
Mange mennesker i social udsathed har dårligt helbred. Nogle er multisyge, og modtager medicin for flere forskellige lidelser. Medicin skal oftest tages regelmæssigt og på bestemte tidspunkter, samtidig kan der være krav til opbevaring mm. Det kan mange socialt udsatte patienter ikke leve op til – de lever et til tider kaotisk liv hvor andre hensyn prioriteres højere. Økonomi kan også være et problem.
I Enhed for uddannelse uddanner og kompetenceudvikler vi både studerende og medarbejdere i sundhedsvæsenet, så de er rustede til at løse fremtidens opgaver til gavn for borgerne. Derudover arbejder vi for at sikre tilstrækkelig med arbejdskraft til at løse de mange sundhedsopgaver.
Deres opgave bliver at styrke indsatsen i forhold til socialt udsatte borgeres ofte samtidige problemer med misbrug, sociale problemer samt fysiske og psykiatriske lidelser. De får en specialistfunktion, som skal betjene psykiatrien med rådgivning og vejledning i forhold til social udsathed og misbrug og indgå som konsulenter i konkrete patientforløb.
Center for HR og Uddannelse er en del af Danmarks største sundhedsorganisation med 44.000 ansatte, hvor ca. 70 pct. er sundhedspersonale fordelt på syv hospitaler. Vi leverer uddannelse og kompetenceudvikling, ledelses- og organisationsudvikling, og vi yder rådgivning og service inden for løn, personalejura, personalepolitik og arbejdsmiljø.
Veteranerne kan have mange komplekse problemstillinger, præcist som andre patienter, men deres stærke identitet og stolthed kan være en udfordring for Sundhedsteamet i hensyn til at finde den rette tilgang og kommunikation. De har ofte brug for samme ’håndholdte’ indsats, men Sundhedsteamet har brug for en anden tilgang for at skabe den rette relation.
SundhedsTeam er et opsøgende team af læger og sygeplejersker som leverer sundhedsydelser borgere som til en lang række sundheds- og sociale tilbud indenfor hjemløseområdet i Københavns Kommune men især til enkeltborgere som ikke har ordinær kontakt til sundhedsvæsenet. Teamet fungerer som en almen praksis med eget ydernummer.
De interkommunale trænernetværker vil altså have en stor rolle ift. implementering og fastholdelse af naloxonprogrammerne. Disse interkommunale netværker er endnu ikke etableret, og Red Liv har ikke fundet en holdbar løsning på udfordringen og ønsker idéer til, hvordan dette kan løses.
For at sikre god pleje og omsorg til ældre i København, er der stort behov for at kunne rekruttere flere sygeplejersker til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Hvert år er over 500 sygeplejerskestuderende i klinik i Københavns Kommune som led i deres uddannelse.
Udfordringen er at forsendelsesmaterialer og andre genanvendelige materiale ikke bliver genanvendt på en optimal måde. Med dette projekt ønskes at oprette en regional central, så genanvendelsen systematiseres og unødige indkøb undgås. Udfordringen mødes dagligt idet vi f.eks. på Holbæk sygehus sender prøver til f.eks. Nyk. F sygehus i forsendelseshylstre, som ikke kommer retur og derved genanvendes.
Uniformerne er lavet af noget “fast” stof, som på ingen måder kan give sig. I løbet af en dag, går, bevæger, løber og springer hospitalspersonalet rundt – står tit i upraktiske stillinger, og skal samtidig tænke på om bukserne skiller, barmen falder ud, tøjet er for stramt eller løst til egentlig at kunne udføre sit arbejde.
Patienter er meget sengeliggende, nogle er “lagt i kunstigt koma” og andre er så afkræftede og dårlige, at de ikke kan noget selv. Der er en sygeplejerske på stuen alle døgnets timer.
Patienterne, der indlægges på sengeafsnittet, kræver ofte kompleks pleje- og behandling, der involverer et tværprofessionelt samarbejde (sygeplejerske, sosu-assistent, læge og evt. ergoterapeut, fysioterapeut, diætist mm.) omkring patienten.
Byggeriet af Nyt Hospital Bispebjerg består af flere forskellige delprojekter – både nybyggerier og renoveringsprojekter. Byggeriet blev skudt i gang i efteråret 2014, og de enkelte delprojekter bliver bygget og løbende taget i brug frem mod 2025, hvor Nyt Hospital Bispebjerg står færdigt. Byggeriet af Nyt Hospital Bispebjerg rejser en række nye problemstillinger.
Nyt Bispebjerg Hospital er et såkaldt kvalitetsfondsbyggeri – se godtsygehusbyggeri.dk for yderligere – dermed følger en del mål og styringer for rammer og vilkår som disse byggerier er underlagt.
Nyt Bispebjerg Hospital er et såkaldt kvalitetsfondsbyggeri – se fx godtsygehusbyggeri.dk for yderligere – dermed følger en del mål og styringer for rammer og vilkår som disse byggerier er underlagt.
Denne case er stillet af Afdeling for Kvalitet og Uddannelse, Bispebjerg Hospital – Udfordringen om udeblivelser er fortsat aktuel dog er det konkrete projekt ikke åben for samarbejder pt. Men vi hører meget gerne fra dig, hvis du har interesse i samarbejde om hvordan AI kan skabe værdi i sundhedssektoren.
Denne case er stillet af Hjerteafdelingen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Afdelingen varetager modtagelse, udredning, behandling og pleje af patienter som indlægges akut eller planlagt med hjertesygdom.
Region Hovedstaden har ansvaret for al ambulancedrift inden for regionens geografiske område. Ambulancedrift hører til på det præhospitale område – i Region Hovedstaden betyder det organisatorisk forankring hos Akutberedskabet.
Region Hovedstaden indførte i 2014 Akuttelefonen 1813 som erstatning for den daværende vagtlægeordning. Akuttelefonen 1813 hører til på det præhospitale område – i Region Hovedstaden betyder det organisatorisk forankring hos Akutberedskabet.
På Lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, behandles akut og kritisk syge respiratorisk dårlige patienter: afdelingens patienter er ofte kronisk syge, med fx KOL eller lungekræft og lider af åndenød, som gør dem angste og utrygge.
Både under indlæggelse og ambulant behandling møder personalet socialt udsatte patienter på medicinsk afdeling. De har ofte udfordringer med dårligt helbred, svagt netværk og flere livstilsrelaterede problemer, som de har svært ved selv at gøre noget ved. Mange af disse patienter har negative oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet, som kan gøre etableringen af tillid vanskeligt. Det stiller derfor særlige krav til sygeplejepersonalet om at handle ud fra etiske overvejelser om, hvad det gode liv er for den konkrete patient.
Sygeplejersker på Nefrologisk Afdeling på Rigshospitalet peger på udfordringer med blanding af væsker til plasmaferese til dialysepatienter. Afdelingen ønsker hjælp til en løsning, som både er mere hygiejnisk, og som samtidigt er tidsbesparende for sygeplejerskerne.
Sygeplejersker på Nefrologisk Afdeling på Rigshospitalet oplever store udfordringer med deres booking- og kalendersystem. Dobbeltarbejde, forsinkelser og et uoverskueligt overblik på grund af kalendersystemet er ifølge sygeplejerskerne med til at påvirke deres workflow i en forkert retning. Afdelingen ønsker hjælp til forbedring af dette system for at højne effektiviteten, arbejdsgangene og patientsikkerheden.
