LUKKET
I Center for Sjældne sygdomme er vi afhængige af mange eksterne systemer til diagnostik og behandling af vores patienter. Desværre mangler der rigtig mange integrationer til Sundhedsplatformen, hvilket betyder at vi skal bruge lang tid på at registrere og slå op flere steder, hvilket er tidskrævende og øger risikoen for fejl.
Vi har et hav af integrationer som vi mangler mellem de eksterne systemer vi bruger til at lave analyser og Sundhedsplatformen. Fordi der ikke er integrationer, må vi lave manuelle dataoverførsler, hvilket er tungt og tidskrævende og med risiko for fejl.
Vi skaber fremtidens børnehospital med fokus på arkitektur og indretning, der forbedrer hospitalsoplevelsen. Enestuer giver ro, men kan også medføre isolation og inaktivitet. Derfor er målet at sikre trygge rammer, involvering og personliggørelse for patienter og deres familier. Et analogt velkomst-kit skal byde varmt velkommen, informere, inspirere til aktivitet og hjælpe familierne med at tage deres midlertidige hjem i brug – alt sammen med øje for at fremme helbredelse og trivsel.
Remote MR er et forskningsbaseret innovationsprojekt som muliggør, at MR scanningsbilleder, taget på en lokal MR-scanner på Lolland, Grønland eller et andet lokal hospital, kan læses af en specialist på Rigshospitalet. Det er bedre for patient, at de kan undgå at komme til Blegdamsvej, og det aflaster desuden knappe ressourcer på Rigshospitalet.
Forud for undersøgelser, samtaler med det kliniske personale og andre besøg på hospitalet, bliver patienterne ofte bedt om at udfylde et spørgeskema hjemmefra via MinSP. Her kan de give oplysninger om deres sundhedstilstand, som bruges af personalet til at vurdere deres medicin, rehabilitering og generelle sundhedstilstand.
Fra et kæmpe stort stykke manuelt arbejde frem mod et mere automatisk og korrekt indsigt og overblik over indkøbte varer. Både som afsnit og som hospital har vi behov for at kunne regnskabsforklare og det vil være rart hvis vi kunne gøre det ved hjælp af prisanalyser som ikke tager alt vores til at lave.
I fremtiden ønsker Rigshospitalet endnu mere tværfagligt forskningssamarbejde, og derfor ønskes en analyse af dilemmaer og paradokser i interdisciplinære samtaler mhp. bedre at understøtte dialogen i fremtiden.
Hver morgen bruger vi for lang tid på at fordele patienterne mellem læger og sygeplejersker, hvilket skaber frustration og ineffektivitet i arbejdsdagen. Processen kræver, at der tages hensyn til en række forskellige faktorer, hvilket gør opgaven både tidskrævende og kompleks. Det er afgørende at finde en løsning, der både sikrer en jævn arbejdsfordeling og opfylder personalets og patienternes præferencer.
En patientstue tjener mange formål, hvordan kan den indrettes så den tjener både patient, personale og pårørende. Ligeledes er det vigtigt at patienten enables, så de benytter sig af de tilbud der er og selv kan gå til eksempelvis buffet eller andre fælles arealer under indlæggelse.
National og international forskning peger på, at samarbejdet mellem primær- og sekundær sektor ofte udfordres af forskellige arbejdsgange og perspektiver på pleje, behandling og rehabilitering samt manglende muligheder samarbejde og koordinering af patienternes forløb. De fagprofessionelle i de to sektorer har forskellige sprog for de observationer, som de gør sig, og ligeledes har de meget forskellige handlemuligheder. Begge disse forhold vanskeliggør kommunikationen på tværs af sektorer på trods af at alle har fokus på det fælles tredje: Borgerens/patientens bedste – hvordan kan kommunikation og ansvar varetages bedst muligt?
Hvordan kan fælles beslutningstagen fremmes – samtidig ønsker vi et overblik over stuegang, altså hvornår patienten har dialog om behandling og forløb med personalet.
På Afdeling for Børn og Unge skal vi i 2025 arbejde målrettet med at forbedre patientinddragelsen på afdelingen. Der har traditionelt været forældrene man har spurgt om input og forbedringsforslag – den unge patientgruppe har været inddraget lidt. Vi ønsker at gøre en målrettet indsats hvor vi gør noget ud af at inddrage og spørge vores primære målgruppe – BØRN OG UNGE.
Når vi overgår til ensengsstuer, bliver der større afstande imellem patienterne, hvilket gør det sværere for plejepersonalet at danne sig det rette overblik over afdelingens patienter. Dét skal vi udvikle en løsning til. Det er plejepersonaler på tværs af afsnit og hospitaler, som har defineret hvad sammenhængskraft betyder i deres arbejde. Med andre ord, har de selv defineret hvad der skal til, for at de føler sig trygge i fx en nattevagt.
Region Hovedstaden har i efteråret 2024 afholdt en række workshops med klinikere fra regionens hospitaler samt fra Region Midt. Workshopsne har handlet om at komme frem til, hvilke behov der skal løses, for at vi i regionen kan sikre, at patienter er mere fysisk aktive, når de er indlagt på en af regionens hospitaler.
Vi er en afdeling med mange instrumenter som bliver håndteret i en regional sterilcentral, hvor instrumenterne bliver vasket og steriliseret. Instrumenterne bliver opbevaret både hos os i vores depot (montering) og på et lager på Herlev hospital.
Vi arbejder med den legende tilgang som en sundhedsprofessionel kompetence, og et af redskaberne i dette projekt er at arbejde med visualisering der skal anvendes til afledning, samtale, distraktion, positive følelser mm. Det er evidensbaseret at gode visuelle udtryk nedbringe ængstelse, angst og bekymring hos vores børn og unge.
Som led i indsatsen med videokonsultationer på Herlev og Gentofte Hospital, er både potentialer, patienternes behov og barrierer for implementering blevet identificeret. Arbejdet sker på grundlag af, at der er større brug af videokonsultationer, når patienterne selv efterspørger det, og at implementeringen i høj grad er et kultur-arbejde. Klinikerne har selv ytret ønske om at hører ønsker di-rekte fra deres patienter, via billeder og lyd.
Stenolaboratoriet mangler et effektivt system til at registrere og følge op på ekstraopgaver, da Excel-listen er upraktisk og ineffektiv. De søger en løsning, digital eller analog, der sikrer overblik, planlægning og statusopfølgning, kompatibel med RegionHs krav.
Steno Diabetes Center Copenhagen vil opdatere biobank-arbejdsgangen – det kræver nye indsigter og arbejdsgange samt oplæring af medarbejdere.
Hvordan kan man sikre et godt overblik over igangværende forskningsprojekter.
SDCC vil gerne have opdateret biobanksystemet med automatisering og LIMS, kræver nøje planlægning, systemintegration og medarbejdertræning for effektiv implementering.
Hvordan kan man få lov til at udfolde sig kreativt til trods for ikke at kunne bruge sine hænder.
Medicinboksene med fleksibel afhentning for patienter giver desværre ikke de fordele de var tænkt at give som det er nu. Der er patienter der oplever frustration i forbindelse med afhentning af forskellige årsager – det skal løses, så det bliver nemt og enkelt og til gavn for patienten.
Patienter og pårørende har behov for bedre forberedelse og information før, under og efter behandling. Vi ønsker at gøre information mere tilgængelig og brugervenlig gennem digitale formater såsom podcasts og videoer.
Optimeret arbejdsplanlægning, fra tidskrævende, manuel proces, hvor magneter og fysiske tavler til elektronisk løsning, der kan automatisere fordelingen.
Children and adolescents with disabilities often need adapted solutions to actively participate in leisure activities, that are essential for their quality of life.
Projektcasen tager udgangspunkt i arbejdsgangen omkring medicinadministration, hvor det er meningen, at personalet skal anvende en Rover (digitalt arbejdsredskab, ala en tablet) til at sikre positiv patientidentifikation. Data på UTH’er viser nemlig en tendens til manglende positiv patientidentifikation indenfor dette. Det har konsekvens for patientsikkerheden, idet der er risiko for at administrere forkert medicin til den forkerte patient.
Fra face to face oplæring i medicinrum til mere bæredygtig løsning.
How might textiles be used to form flex-zones in the entrance, which can create focus areas without the need for a stage. How can niches be formed, adding intimacy to waiting areas. Consider how the textiles can enhance the acoustics and experience of the space, adding focal points of interest which activates the imagination of all ages.
