Projektet handler om at udvikle et digitalt beslutningsstøtteværktøj, der hjælper gravide med at vælge den form for fødselsforberedelse, som bedst matcher deres behov, præferencer og livssituation.
Casen handler om at undersøge, hvordan visuelt design og digitale læringsløsninger, kan støtte klinikere under intubation og styrke postgraduate uddannelse i luftvejshåndtering.
Behovsafdækningen tager udgangspunkt i Blodbanken på Herlev Hospital, Afdeling for Klinisk Immunologi, hvor casestiller inviterer til et åbent og undersøgende samarbejde om fremtidige muligheder, behov og perspektiver.
LUKKET
Sparring, input og forslag til, hvordan skiltning og information ved vores ID-kort-automater og printer, kan gøres mere overskueligt og ensartet
Ventetid er en uundgåelig del af sundhedssystemet, men oplevelsen af ventetid varierer enormt afhængigt af konteksten. I akutmodtagelsen ved patienterne ofte ikke, hvor lang tid de skal vente, hvilket skaber usikkerhed, angst og oplevet ineffektivitet.
Hvordan etablerer og designer vi et Fremtidslaboratorium på et diabeteshospital, der ikke blot fungerer som et fysisk og virtuelt rum – men som en strategisk løftestang for kulturforandring, samskabelse og behovsdrevet innovation?
Hjertecentret arbejder med systemet Operation Room Black Box på 4 operationsstuer. Black Box’en optager bl.a. lyd og billede fra operationer og vi kan få korte (anonymiserede) videoklip fra operationerne.
Region Hovedstaden har en ambition om at arbejde mere målrettet og strategisk med innovation. Derfor er der udarbejdet tre innovationsmissioner, der skal sætte retning for regionens udviklingsindsatser.
Lægerne oplever jævnligt, at brugen af Sundhedsplatformen (SP) er udfordrende. Systemet er ikke altid intuitivt, og tidspres samt andre praktiske forhindringer gør, at SP ikke anvendes optimalt.
Hvordan kan struktur, dokumentation og IT-anvendelse forbedres, så konferencerne bliver mere effektive, informationsdelingen styrkes, og beslutningsprocesserne bedre understøtter både faglig kvalitet og samarbejde.
Hvordan kan vi styrke forskningsenhedens synlighed i afdelingen? Og hvordan kan vi integrere forskningsaktiviteter som en naturlig del af klinikken både for patienters sikkerhed og for afdelingens udvikling?
Projektet skal undersøge, hvordan sygeplejersker kan få bedre støtte i rollen, så vejledningen bliver mere meningsfuld, overskuelig og integreret i den travle hverdag.
Implementeringen af “Mental Sundhed” møder modstand, især omkring kollegiale støttesamtaler og defusing, mens debriefing fungerer. Projektet undersøger udfordringerne og søger et bottom-up perspektiv for bedre medejerskab og psykisk arbejdsmiljø.
Projektet handler om at udvikle og kommercialisere en enhed, der gør det markant lettere og tryggere for børn at synke medicin ved at gøre pillen næsten umærkelig. Løsningen er baseret på forskning i synkefysiologi og børneanatomi og kan reducere både invasive procedurer og unødige indlæggelser. De studerende kan bl.a. bidrage med markedsanalyse og forretningsmodeller for at realisere potentialet.
I øjeblikket sender den centrale forskningsadministration informationen ud på mail som et nyhedsbrev “forskningsnyt” og som mødebookninger. Modtagerne er de ca 420 personer, der har tilmeldt sig nyhedsbrevet.
Vi ønsker at strukturere og systematisere sygeplejerskers og lægers brug af leg. Dette ønsker vi blandt andet at gøre ved at have rent fysisk en reol/kasser eller andet?. Den skal være på hjul, så den er mobil. Reolen skal bestå af fire hylder/kasser eller andet hvor den første: skal være rød og skal indeholde remedier der kan distrahere, forberede el. støtte barnet/den unge fx VR briller, sæbebobler mm.
På Afdeling for Børn og Unge skal vi i 2025 arbejde målrettet med at forbedre patientinddragelsen på afdelingen. Der har traditionelt været forældrene man har spurgt om input og forbedringsforslag – den unge patientgruppe har været inddraget lidt. Vi ønsker at gøre en målrettet indsats hvor vi gør noget ud af at inddrage og spørge vores primære målgruppe – BØRN OG UNGE.
Vi er en afdeling med mange instrumenter som bliver håndteret i en regional sterilcentral, hvor instrumenterne bliver vasket og steriliseret. Instrumenterne bliver opbevaret både hos os i vores depot (montering) og på et lager på Herlev hospital.
Vi arbejder med den legende tilgang som en sundhedsprofessionel kompetence, og et af redskaberne i dette projekt er at arbejde med visualisering der skal anvendes til afledning, samtale, distraktion, positive følelser mm. Det er evidensbaseret at gode visuelle udtryk nedbringe ængstelse, angst og bekymring hos vores børn og unge.
Som led i indsatsen med videokonsultationer på Herlev og Gentofte Hospital, er både potentialer, patienternes behov og barrierer for implementering blevet identificeret. Arbejdet sker på grundlag af, at der er større brug af videokonsultationer, når patienterne selv efterspørger det, og at implementeringen i høj grad er et kultur-arbejde. Klinikerne har selv ytret ønske om at hører ønsker di-rekte fra deres patienter, via billeder og lyd.
De sidste ti år har radiologisk afdeling på Herlev hospital haft en innovationsenhed. I efteråret 2023 blev innovationsenheden til en tværgående enhed for hele Herlev og Gentofte Hospital, og lederen for innovationsafdelingen er blevet hospitalets første innovationschef.
Vi oplever i begge faggrupper at der er mange forstyrrelser, som forsinker flowet. Patienterne venter oftest unødvendigt længe, hvor de evt. kunne være blevet udskrevet. Når vores flow stopper, så kan det i børnemodtagelsen mærkes, da de ikke kan få indlagt patienterne.
Hvordan giver man god feedback til hinanden? Til egen kollega eller på tværs imellem akutmodtagelse og røntgen. Kan et ønske om værktøjer til konstruktiv fedback bruges som en case?
Brug af AI i Sundhedsvæsenet er et meget komplekst område der kræver stor faglig indsigt i domænet hvor algoritmerne skal bruges – og forståelse for hvad algoritmernes styrker og ikke mindst begrænsninger er. Der er meget forskellig tilgang til hvordan man griber AI dagsordenen an både indenfor det radiologiske speciale – men også ift. hvordan man anskaffer (indkøber) teknologierne.
I Region Hovedstaden betyder dette at patienter kan logge på Minsundhedsplatform.dk og læse alle journaldata, se alle blodprøver og læse alle scanningsbeskrivelser samtidig med at resultaterne er tilgængelige for det personale som behandler dem. Problemet er at patienter som ikke tænker sig om, risikerer at få livsforandrende svar, uden at være forberedt på det. De radiologiske rapporter er præget af fagsprog og mange forandringer som beskrives, er uden betydning for patienten, men kræver faglig indsigt at tolke.
De radiologiske afdelinger, er serviceafdelinger som leverer scanninger og beskriver disse på vegne af alle hospitalets kliniske afdelinger. Denne funktion leder til en meget stor kontaktflade med det øvrige hospital og personalet på radiologisk afdeling modtager dagligt 100-vis af telefonopkald. Mange af disse opkald havner først hos den rigtige læge efter talrige videre sendelser.
Vi har brug for at udnytte alt vores udstyr optimalt, derfor CT skanner vi en del af vores patienter i CT-skannerne i Akutmodtagelsen, selvom patienterne ikke er akutte. Det giver en del udfordringer. Vores IT-systemer er ikke designet til at indkalde patienter hjemmefra til andre lokationer end den primære, som ikke er i Akutmodtagelsen.
Det overordnede formål med projektet er at optimere udredning, medicinsk behandling og opstart af strålebehandling, eller i sjældne tilfælde henvisning til kirurgi. Projektet skal reducere unødvendige indlæggelser og optimere tiden i patientforløbet. Vi vil designe et ”pakkeforløb” med ensrettet information og medicinsk behandling, præbookede skanningstider og dedikeret personale, samt hurtigt og optimeret planlægning af stråleterapi.
Klinik 5 ønsker en indretning af venteområdet, der signalerer hygge og ro, samtidig med at det er lyst og med smukke og interessante værker at se på i ventetiden (værker, som ventes at komme til via et fundingprojekt).
Der er langt færre unge end ældre, der har kræft, men det kan være svært at være ung patient. Hvordan kan man indrette et behandlingsrum, hvor både yngre og ældre patienter modtager kemoterapi – på en måde, så det imødekommer begge patientgruppers forskellige behov – fysisk og mentalt?
Hvordan kan man på en nem, overskueligt, tilgængelig, systematisk og ikke omkostningskrævende måde fremstille en visuel præsentation af medarbejdere med patientkontakt, som viser samtlige medarbejdere i det enkelte afsnit eller område i afdelingen samtidig med, at man kan se, hvilke medarbejdere, der er på arbejde den pågældende dag (afdelingen har 8 områder og består af 520 medarbejdere, hvoraf en del jævnligt flytter område).
Patienterne, der indlægges på sengeafsnittet, kræver ofte kompleks pleje- og behandling, der involverer et tværprofessionelt samarbejde (sygeplejerske, sosu-assistent, læge og evt. ergoterapeut, fysioterapeut, diætist mm.) omkring patienten.
Både under indlæggelse og ambulant behandling møder personalet socialt udsatte patienter på medicinsk afdeling. De har ofte udfordringer med dårligt helbred, svagt netværk og flere livstilsrelaterede problemer, som de har svært ved selv at gøre noget ved. Mange af disse patienter har negative oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet, som kan gøre etableringen af tillid vanskeligt. Det stiller derfor særlige krav til sygeplejepersonalet om at handle ud fra etiske overvejelser om, hvad det gode liv er for den konkrete patient.
Denne case, stillet af Afdeling for Brystkirurgi, Herlev og Gentofte Hospital, søger løsninger der kan fastholde en arbejdsgang for sygeplejersker der passer både indlagte og ambulante på samme vagt, når afdelingens fysiske rammer forandres.
www.herlevhospital.dk
www.regionh.dk
www.colourbox.com
