Tryg modtagelse – uden personlig kontakt

Afdeling for Røntgen og Skanning, Herlev og Gentofte Hospital er en af de mest højteknologisk billede diagnostiske afdelinger i Danmark. Afdelingen udfører de fleste former for billeddiagnostik f.eks. røntgenundersøgelser, CT-skanning, MR-skanning, Ultralyd samt interventionsundersøgelser- og behandling. Afdelingen har udover en stor samlet afdeling – også en del udstyr og rum i den nye fælles akutmodtagelse på Herlev Hospital.

Vi har brug for at udnytte alt vores udstyr optimalt, derfor CT skanner vi en del af vores patienter i CT-skannerne i Akutmodtagelsen, selvom patienterne ikke er akutte. Det giver en del udfordringer. Vores IT-systemer er ikke designet til at indkalde patienter hjemmefra til andre lokationer end den primære, som ikke er i Akutmodtagelsen.

Derfor er der naturligvis designet breve, hvor mødested er uddybet. Alligevel går en del af disse patienter forkert. Patienterne kommer hjemmefra – og skal finde frem til et venteværelse, der ligger andet sted end den primære Røntgenafdeling og som ikke er designet til ikke-akutte patienter.

Patienterne oplever, helt forståeligt, at de ikke er ventet på Hospitalet – og når de finder frem til Akutmodtagelsen, bliver de mødt af et skilt og ikke af et menneske i første omgang. Det skaber stor utryghed og frustration hos patienterne, som ikke ved om de er endt det korrekte sted.

Opgaven:

Vi har brug for konkrete analoge design ideer på at gøre venteværelset og modtagelse bedre for vores ikke-akutte patienter i Akutmodtagelsen.

Opgaven skal løses i tæt samarbejde med personale på Afdelingen for Røntgen og Skanning og Akutmodtagelsen på Herlev (og Gentofte) Hospital

Se hvad andre studerende har udviklet

Partnere

Afdelingen for Røntgen og Skanning

Herlev og Gentofte Hospital

Fakta

Afdeling for Røntgen og Skanning, Herlev og Gentofte Hospital er en af de mest højteknologisk billede diagnostiske afdelinger i Danmark. Afdelingen udfører de fleste former for billeddiagnostik f.eks. røntgenundersøgelser, CT-skanning, MR-skanning, Ultralyd samt interventionsundersøgelser- og behandling.
Afdelingen har udover en stor samlet afdeling – også en del udstyr og rum i den nye fælles akutmodtagelse på Herlev Hospital.

Output

Vi har brug for konkrete analoge design ideer på at gøre venteværelset og modtagelse bedre for vores ikke-akutte patienter i Akutmodtagelsen.