Innovationsmissioner i praksis

Udfordringen

Region Hovedstaden har en ambition om at arbejde mere målrettet og strategisk med innovation. Derfor er der udarbejdet tre innovationsmissioner, der skal sætte retning for regionens udviklingsindsatser. Innovationsmissionerne skal række ind i fremtiden og tegne ambitionen for vores fælles sundhedsvæsen i 2035.
Men et ambitiøst mål for fremtiden er også ukonkret. Derfor har vi behov for at sætte nogle konkrete billeder på den ønskede fremtid. Ord, fortællinger, prototyper på: hvordan er sundhedstilbuddet og sundhedsarbejdspladsen i fremtiden? Hvad er det man skal sætte i gang i dag, for at opnå den ønskede ambition i 2035?

Baggrund

Der eksisterer en lang række udviklingsinitiativer i Region Hovedstaden. Stor iderigdom og engagement blandt klinikere udgør en stærk behovsstyret innovationsindsats i organisationen. Det potentiale skal styrkes, så regionens innovationsressourcer i endnu højere grad bruges der, hvor regionens fælles behov er størst.
Men det kræver en fælles retning – en fælles strategi – for innovationsindsatsen.
Derfor er der nu sat ord på 3 innovationsmissioner i Region Hovedstaden.
Innovationsmissionerne rækker ind i fremtiden og derfor også ud over hospitalernes opgave i dag. Derfor kræver innovationsmissionen også, at indsatserne udvikles sammen med en bred gruppe af interessenter for at man lykkes. Samarbejdspartnere, borger, civilsamfund er alle med til at tegne den fælles fremtid for sundhed.

Fakta

Casestiller kan tilbyde følgende:

  • Stille op til præsentation af udfordring på kursus
  • Løbende kontakt med de studerende
  • Deltagelse i workshop med de studerende
  • Relevant data og baggrundsmateriale

Output

  • Behovskatalog / indsigter fra feltarbejde
  • Prototype