Smartere beslutningsprocesser på konferencer i karkirurgi
Udfordringen
På afdelingens mono- og tværfaglige konferencer træffes mange af de fagligt-tekniske beslutninger, der afgør, om en patient kan tilbydes planlagt kirurgi. Møderne indebærer typisk gennemgang af journaler, scanningsbilleder og anden klinisk dokumentation for 5–10 patienter på blot 30 minutter.
De studerende kan undersøge, hvordan struktur, dokumentation og IT-anvendelse kan forbedres, så konferencerne bliver mere effektive, informationsdelingen styrkes, og beslutningsprocesserne bedre understøtter både faglig kvalitet og samarbejde.
Baggrund
Afdelingen afholder flere typer konferencer med forskellige formater og arbejdsgange. På tværs af disse opleves ofte et potentiale for, at “det burde kunne gøres smartere”.
Både IT-systemer, dokumentations og ansvarsfordelingen mellem faggrupper kan skabe unødige barrierer og påvirke effektivitet og beslutningskvalitet.
Projektet giver de studerende mulighed for at arbejde praksisnært og undersøgende med at identificere barrierer og udvikle forslag til løsninger, der styrker struktur, informationsdeling og tværfagligt samarbejde
Partnere
Rigshospitalet, Afdeling for Karkirurgi
Fakta
Casestiller kan tilbyde følgende:
- Stille op til præsentation af udfordring på kursus
- De studerende må besøge klinikken/afdelingen (feltarbejde)
- Løbende kontakt med de studerende
- Deltagelse i workshop med de studerende
Output
- Rapport
- Mundtlig præsentation
- Behovskatalog / indsigter fra feltarbejde
- Idékatalog
- Prototype
- Forretningsmodel
- Videomateriale
- Andet

