Projektcases til Samarbejdet i sundhedssektoren
En projektcase er en fremstilling af et problemfelt fra sundhedssektoren, som studerende inviteres til at arbejde med og udvikle løsninger til. Formålet med en projektcase er, at studerende selv kan vælge den vinkel på det problemfelt, der beskrives i projektcasen. Bag en projektcase står der fagpersoner fra sundhedssektoren, som i samarbejde med studerende gerne vil udvikle fremtidens sundhedssektor. Nedenfor kan du se de projektcases, som er i spil i efterårssemesteret 2021 og forårssemestret 2022.
Digital registrering af kost til dialysepatienter
Patienter skal gerne indtage en proteinholdig kost, idet de mister protein under dialysen, som skal erstattes. Case-holder ønsker at modtage en digital løsning, hvor dialysepatienter kan registrere deres kost.
Udeblivelse fra behandlinger
Der stilles generelt krav om, at man som patient i det danske sundhedsvæsen selv kan navigere i systemet, selv booke tider, selv opsøge behandling, selv sørge for at holde aftaler/transportere sig afsted. Det kan mange socialt udsatte patienter ikke leve op til – de lever et til tider kaotisk liv hvor andre hensyn prioriteres højere.
Medicinering af patienter i social udsathed
Mange mennesker i social udsathed har dårligt helbred. Nogle er multisyge, og modtager medicin for flere forskellige lidelser. Medicin skal oftest tages regelmæssigt og på bestemte tidspunkter, samtidig kan der være krav til opbevaring mm. Det kan mange socialt udsatte patienter ikke leve op til – de lever et til tider kaotisk liv hvor andre hensyn prioriteres højere. Økonomi kan også være et problem.
Fødeområdet – en livgivende arbejdsplads
Sundhedsområdet står samtidig overfor en række udfordringer, hvor særligt det at rekruttere tilstrækkeligt personale og fastholde det nuværende personale kræver særlig opmærksomhed – også retorisk. Allerede nu mangler der medarbejdere indenfor næsten alle faggrupper i sundhedssektoren. Et fagområde, hvor udfordringen ikke er til at komme udenom, er fødeområdet
Socialsygeplejersker – en ny funktion i psykiatrien
Socialsygeplejerskefunktionen har eksisteret på de somatiske hospitaler i cirka 15 år. For at sikre en bedre og mere ensartet behandling af mest socialt udsatte borgere i somatikken og psykiatrien, har Regionsrådet bevilget midler til også at implementere socialsygeplejersker (og socialoverlæger) i psykiatrien i 2022.
Sundhedssektoren – en attraktiv arbejdsplads
Region Hovedstaden er en meget stor uddannelsesarbejdsplads. Hvert år meduddanner regionen flere end 10.000 studerende og elever, som er i klinikophold i op til halvdelen af deres uddannelsestid. Imidlertid står Region Hovedstaden overfor en udfordring, der kun bliver større i de kommende år; at have personale nok til at behandle og tage sig af vores patienter og deres pårørende. Hvordan sikrer vi at have, hvad der skal til for at løfte fremtidens sundhedssektor?
Opsøgende sundhedsindsats til soldaterveteraner – ’Sundhed i front’
Veteranerne kan have mange komplekse problemstillinger, præcist som andre patienter, men deres stærke identitet og stolthed kan være en udfordring for Sundhedsteamet i hensyn til at finde den rette tilgang og kommunikation. De har ofte brug for samme ’håndholdte’ indsats, men Sundhedsteamet har brug for en anden tilgang for at skabe den rette relation.
Vedligehold og implementering af uddannelse i overdosisforebyggelse og behandling
I 2020-2021 har Red Liv fået til opgave af Sundhedsministeriet at gennemføre en national implementering af naloxonprogrammer. Midtvejs 2021 har Red Liv allerede opfyldt opgaven, som lød på at holde 50 kurser og uddanne 324 naloxontrænere på landsplan - målet er nået, men der er behov for et koncept for vedligehold.
Diagnose og behandling for kroniske lungelidelser til borgere i hjemløshed
SundhedsTeam har ud over leverance af almenmedicinske ydelser til særligt socialt udsatte og hjemløse i Københavns Kommune også en selvdefineret forpligtelse til at følge den generelle sundhedstilstand på hjemløseområdet.
National implementering af model for naloxonprogrammer
Red Liv søger idéer til en kommunikationsplatform, hvor alle 324 trænere nemt kan sparre og erfaringsudveksle med hinanden samtidig med, at der skal være mulighed for, at de interkommunale netværker har et forum, hvor de kun kommunikerer med hinanden og ikke resten af gruppen.
Sygeplejerskers valg af det første job
Hvert år er over 500 sygeplejerskestuderende i klinik i Københavns Kommune som led i deres uddannelse. Der er behov for, at flere af dem efterfølgende vælger at søge job i ældreplejen i København.
Vi nysgerrige på, hvad der bestemmer de nyuddannede sygeplejerskers valg af deres første job og hvad der skal til for, at klinikforløb i Københavns kommune giver flere studerende lyst til efterfølgende at blive ansat her i deres første job.
Vi nysgerrige på, hvad der bestemmer de nyuddannede sygeplejerskers valg af deres første job og hvad der skal til for, at klinikforløb i Københavns kommune giver flere studerende lyst til efterfølgende at blive ansat her i deres første job.
Regional gen-anvendelsescentral i Region Sjælland
Udfordringen er at forsendelsesmaterialer og andre genanvendelige materiale ikke bliver genanvendt på en optimal måde. Med dette projekt ønskes at oprette en regional central, så genanvendelsen systematiseres og unødige indkøb undgå
Beklædning til klinisk personale der er mere elastisk, knap så gennemsigtigt
I løbet af en dag, går, bevæger, løber og springer hospitalspersonalet rundt - står tit i upraktiske stillinger, og skal samtidig tænke på om bukserne skiller, barmen falder ud, tøjet er for stramt eller løst til egentlig at kunne udføre sit arbejde.
Beklædning til patienter med fokus på behag, værdighed og praksis
Vi mangler ofte tøj til vores patienter, der er praktisk og samtidig klæder patienten anstændigt og er behageligt - og ikke giver risiko for tryk, når de sidder og ligger.
Vores patienter er tilkoblet mange ledninger og slanger og det skal der tages højde for når man i iklæder en patient.
Vores patienter er tilkoblet mange ledninger og slanger og det skal der tages højde for når man i iklæder en patient.
Fokus på styrkelse af det sammenhængende patientforløb – tværprofessionelt og tværsektorielt
Patienterne, der indlægges på sengeafsnittet, kræver ofte kompleks pleje- og behandling, der involverer et tværprofessionelt samarbejde (sygeplejerske, sosu-assistent, læge og evt. ergoterapeut, fysioterapeut, diætist mm.) omkring patienten.
• Hvordan kan man skabe visuelle og/eller fysiske værktøjer, der fordrer og motiverer til øget tværprofessionelt samarbejde til gavn for patienten?
• Hvordan får vi et bedre sammenhængende forløb for den komplekse patient, hvor alle de involverede specialer og faggrupper spiller bedst muligt sammen?
• Hvordan kan man skabe visuelle og/eller fysiske værktøjer, der fordrer og motiverer til øget tværprofessionelt samarbejde til gavn for patienten?
• Hvordan får vi et bedre sammenhængende forløb for den komplekse patient, hvor alle de involverede specialer og faggrupper spiller bedst muligt sammen?
Nyt Hospital Bispebjerg: 3 problemstillinger
Byggeriet af Nyt Hospital Bispebjerg består af flere forskellige delprojekter – både nybyggerier og renoveringsprojekter. Byggeriet blev skudt i gang i efteråret 2014, og de enkelte delprojekter bliver bygget og løbende taget i brug frem mod 2025, hvor Nyt Hospital Bispebjerg står færdigt. Byggeriet af Nyt Hospital Bispebjerg rejser en række nye problemstillinger.
Patientterminaler som redskab til inddragelse af patienten
Patientterminaler er en tablet, som hospitalet kan stille til rådighed for patienten under indlæggelse. Hvorledes kan en patientterminal tænkes ind i dokumentationen på stuen som et aktivt medie, både for patienten og for personalet, således at patienten er inddraget i kliniske beslutning?
Patientterminaler, hvordan kan de aktivt inddrages i det kliniske arbejde på hospitalet?
Patientterminaler er en tablet, som hospitalet kan stille til rådighed for patienten under indlæggelse. Hvorledes vil en patientterminal kunne inddrages i det kliniske arbejde med patienten?
AI til udeblivelser
Et projekt på Bispebjerg har fundet, at kunstig intelligens (AI) og data fra sundhedsplatformen kan bruges til at forudsige patientudeblivelser med 80 % nøjagtighed. Der er implementeret en rapport i Sundhedsplatformen, hvor udvalgte afdelinger nu kan få indblik i hvilke patienter der fremadrettet er i risiko for at udeblive.
Ankomst til Hjerteafdelingens sengeafsnit
Det er en målsætning i RegionH, at patienter og pårørende føles sig "ventet og velkommen". Starten på et patientforløb er vigtig for helhedsoplevelsen og det kliniske personale har brug for smarte/simple administrative arbejdsgange, så de kan bruge mest mulig tid til det kliniske arbejde.
Fremtidens ambulancetjeneste
Forslag til Akutberedskabet kan indeholde alle relevante perspektiver ift. fremtidens ambulancetjeneste – fx et styrket samarbejde med de pårørende, som ambulancepersonalet møder på opgaverne, et styrket samarbejde med akutmodtagelser og akutklinikker på regionens hospitaler, en styrket tryghed og service for borgerne samt anvendelse at nye teknologiske løsninger.
[Lukket] Fremtidens Akuttelefon 1813
Hvordan kan fremtidens Akuttelefon 1813 se ud? Hvilke nye løsninger kan Akutberedskabet tage i brug for at sikre bedst mulig betjening af regionens borgere? Akutberedskabet ønsker et gennemgående fokus på borgerne – både i kvalitet og en høj brugertilfredshed. Samtidig ønsker Akutberedskabet fokus på let og pragmatisk anvendelse for medarbejderne.
Oplevelsen af nærvær når du er alene
På Lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, behandles akut og kritisk syge respiratorisk dårlige patienter: afdelingens patienter er ofte kronisk syge, med fx KOL eller lungekræft og lider af åndenød, som gør dem angste og utrygge.
Med fokus på den gode patientrejse
Både under indlæggelse og ambulant behandling møder personalet socialt udsatte patienter på medicinsk afdeling. De har ofte udfordringer med dårligt helbred, svagt netværk og flere livstilsrelaterede problemer, som de har svært ved selv at gøre noget ved. Det stiller derfor særlige krav til sygeplejepersonalet om at handle ud fra etiske overvejelser om, hvad det gode liv er for den konkrete patient.
