Studerende på 3. semester af uddannelsen Bæredygtigt Design skal i samarbejde med eksterne partnere samskabe nye sundhedsteknologiske løsninger på konceptniveau. Dette semester har særligt fokus på den sociale bæredygtighed, hvilket indebærer arbejdet med lighed i sundhed, inddragelse af relevante aktører, forbedring af arbejdsgange og ergonomiske rutiner. Det overordnede mål er at skabe værdi for både borgere/patienter og sundhedsprofessionelle.

Samskabelse med sundhedsprofessionelle

De studerende inddeles i grupper på 4-6 personer, hvor hver gruppe arbejder med en specifik case i sundhedssektoren. Som caseholder indgår I i et samarbejde med en gruppe studerende, der vil facilitere en designproces med inddragelse af jer som fagprofessionelle, jeres kollegaer, patienter/borgere samt andre relevante aktører.

De studerende vil anvende materielle dialogværktøjer og tidlige prototyper for at skabe en praksisnær dialog og udvikling. Gennem samarbejdet bidrager I aktivt til både at identificere udfordringer og samskabe mulige løsninger, der kan omfatte alt fra nye produkter og redskaber til forbedrede koordineringsværktøjer og arbejdsgange.

Faglig baggrund og anvendt viden

Ud over projektforløbet har de studerende sideløbende fire kurser:

– Co-design og gamification
– Prototyping
– Signalprogrammering og simuleringer
– Bæredygtige materialer

Viden fra disse kurser anvendes aktivt i samarbejdet, hvilket betyder, at I vil opleve en kombination af kreative metoder, teknologiske tilgange og materialeovervejelser i designprocessen.

Projektperiode

Samarbejdet strækker sig fra start september til slut januar og er organiseret i fire faser (se figur):

– Identifikation af eksisterende udfordringer og behov
– Udvælgelse af projektfokus
– Idégenerering og udvikling af koncepter
– Test og evaluering af simple prototyper

Forløbet er iterativt, hvilket betyder, at feedback og refleksion spiller en central rolle undervejs.

Hvad får I ud af samarbejdet?

Gennem den samskabende proces opnår I nye erkendelser om eksisterende arbejdsgange og praksisser. Dialogen med de studerende skaber mulighed for refleksion over dagligdagens udfordringer og kan bidrage til nye perspektiver på jeres arbejdsmetoder. Desuden sikrer inddragelsen af forskellige faggrupper og borgere en tværgående vidensdeling, som kan styrke samarbejdet i jeres organisation.

Ved projektets afslutning vil I modtage konkrete idéer og koncepter, som kan omfatte alt fra nye produkter og teknologier til forbedrede koordineringsværktøjer og fokus på arbejdsgange. Forløbet afsluttes med test af simple prototyper samt et pitch-event, hvor alle projektgrupper, caseholdere og andre relevante aktører samles til en fælles præsentation og afrunding.

De studerendes kompetencer

De studerende har kompetencer inden for samskabelse og co-design, hvor de inddrager relevante aktører for at identificere behov og udfordringer. Gennem en iterativ designproces udvikler de løsninger i tæt dialog med caseholderne og tester simple prototyper i praksis. De bringer et nyt perspektiv på problemstillinger og faciliterer en proces, hvor sundhedsprofessionelle og andre interessenter sammen skaber innovative og brugbare løsninger.

Kursuslink:

https://moduler.aau.dk/course/2024-2025/TBBD23301?lang=en-GB

Kontaktpersoner:

Helena Kronby

Underviser / PhD researcher

År
Semester
Skole
Feltarbejde
Præsentation / Eksamen
MTOTFLS
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31

Fakta

Hvilket sprog foregår kurset på?

Dansk

Antal studerende – eks. er der tale om et hold, en gruppe etc.

37

Antal studerende pr. gruppe

4-6

Stikord

Samskabelse, co-design, social bæredygtighed, sundhedsteknologiske løsninger, tværfagligt samarbejde, prototyper og test.