Opbygning af kursus

På kurset vil vi undersøge hvordan vi som samfund diagnosticerer blandt andet ud fra sproglig opførsel.

Vi vil også undersøge hvordan vi som samfund omtaler og beskriver mennesker med denne specifikke sproglige opførsel, og hvilke betydninger det har blandt andet i form af stigmatisering.

Men vi vil først og fremmest undersøge atypiske interaktioner og undersøge hvordan autentiske atypiske samtaler faktisk ser ud, hvordan de adskiller sig fra ”typisk” interaktion og hvad det betyder for mulighederne for fælles forståelse for alle samtaledeltagerne hvad enten de er diagnoseramte eller ej.

Kurset bliver udbudt både som et særligt studeret emne på kandidatuddannelsen i sprogpsykologi og som bachelortilvalg og kandidattilvalg. Du vil altså komme til følge kurset både sammen med sprogpsykologistuderende og tilvalgsstuderende med en række forskellige faglige baggrunde. Sprogpsykologi er en tværfaglig uddannelse, så det ser vi som en stor styrke og du vil få mulighed for at bringe din faglighed i spil i undervisningsrummet.

De studerendes kompetencer

De studerende er humaniorastuderende og i gang med deres overbygning på sprogpsykologi. De har analytiske kompetencer og særligt kompetencer i analyse af sproglig interaktion og i sproglig analyse i det hele taget. Omdrejningspunktet for deres uddannelse er at undersøge hvordan mennesker skaber fælles forståelse gennem (sproglig) interaktion. På det her kursus skal de tilegne sig viden om og kompetencer til at analysere atypiske interaktioner, dvs. interaktioner hvor mindst en deltager er neurodivers. De skal samtidig forstå den virkelighed neurodiverse sprogbrugere møder i deres hverdag, fx i psykiatrien, plejesektoren osv. Kurset lægger op til at fokusere på mennesker med skizofreni, demens, eller autisme, men kan rettes til alt efter casestillere, fx til ADHD.

De studerende kan levere output i form af:

• Rapport
• Mundtlig præsentation m. Powerpoint
• Idékatalog

Ønsker for samarbejde

Det ideelle vil være cases hvor der på en eller anden måde opstår kommunikative barrierer og udfordringer i mødet mellem klinikken/casestiller og brugere på grund af neurodiversitet. En form for feltarbejde eller mulighed for at tale med personalet vil også være meget ønskværdigt samt evt. mulighed for at indsamle data, fx samtaler mellem personale og bruger.

Der ønskes at casestiller kan bidrage med:

• Præsentation af udfordring på kursus
• Løbende kontakt med studerende undervejs
• Til rådighed for feltarbejde
• Datasæt til rådighed