Hvorfor kan samtaler være svære og hvordan opstår misforståelser? Hvorfor føler patienter sig ikke hørt? Hvorfor oplever sundhedspersonale, at deres informationer ikke efterkommes? Hvor går klinikere, patienter og pårørende skævt af hinanden i forståelsen og formidlingen af symptomer, behandling, oplevelser? Disse og mange andre forståelsesudfordringer har betydning for menneskers sundhed og sygdom. På kurset spørger vi, om og i så fald hvordan vi kan fremanalysere de kommunikative ressourcer, de samtalende (eller skrivende/læsende) benytter sig af eller netop ikke benytter sig af? Hvordan kan disse indsigter hjælpe os til at nogle af de sundhedskommunikative udfordringer? Og hvordan kan denne løsning formidles?
Alle de studerende har aktivt tilvalgt kurset af interesse. Kurset henvender sig primært til KA-studerende fra sprogpsykologi og beslægtede uddannelser, men fungerer også som BA-tilvalg. Erfaringen er, at de studerende er engagerede og nysgerrige.
Sprogpsykologi integrerer sprogvidenskabelige og psykologiske perspektiver med henblik på at undersøge mulighederne for mennesker opnår fælles forståelse. Ét af de områder hvor fælles forståelse er allervigtigst – og mest udfordret – er i sundhedssektoren. På dette kursus anlægger vi derfor et sprogpsykologisk forankret perspektiv på sundhedskommunikation og går i dybden med analyser af kommunikative ressourcer som sundhedsprofessioneller, patienter og pårørende bruger til forhandling af forståelser af fysisk og psykisk sundhed og sygdom. Kurset trækker desuden bredt på grundlæggende og tværfaglige sundhedshumanistiske tilgange til sundhed og sygdom. Gennem kurset tilbydes den studerende tilstrækkelig viden om sundhedsvæsnet og om sproglige udtryk for mental og kropslig sundhed og sygdom til at analysere sundhedskommunikative problemstillinger. Denne viden kan anvendes både i sundhedssektoren og blandt civile aktører med fokus på sundheds- og sygdomsforståelse.
Opbygning af kursus
Kursus består af ca. 28 studerende. Studerende finder sammen i grupper af ca. 4 personer. Cases fordeles af underviser evt. med prioriterede input fra de studerende.
De studerendes kompetencer
De studerende læser sprogpsykologi på kandidaten. De studerende er typisk stærke mundtligt og skriftligt og er vant til at beskæftige sig med forståelse mellem mennesker, både hvad der får den til at lykkes og hvad der kan udfordre den. Desuden er de på dette hold (som er et valgfag) særligt interesserede i fysisk og mental sundhed og i at blive kompetente i at identificere og foreslå løsninger til kommunikative udfordringer. De skærper i løbet af kurset deres evner til at analysere sundhedskommunikative problemstillinger og identificere de kommunikative ressourcer, både klinikere, patienter og pårørende bruger i forståelsen af fysisk og psykisk sundhed og sygdom
De studerende kan levere output i form af:
- Rapport
- Mundtlig præsentation m. Powerpoint
- Idékatalog
Ønsker for samarbejde
Afkrydsningen skal forstås som at bare én af de ting vil være ønskeligt, flere selvfølgelig også godt – vi er glade både for en præsentation af en udfordring og/eller for større grad af samarbejde. Erfaringen med studerende på dette kursus er, at de er engagerede og optagede af at bidrage til at løse sundhedskommunikative udfordringer. Mange (men ikke alle) har mulighed for at udføre feltarbejde og indgå i tættere samarbejde. Studerende på tidligere hold har bl.a. undersøgt skriftlig patientinformation, mundtlig vejledning til patienter med sprogbarrierer, samtaler om indhentning af (informeret) samtykke, oplevelser med kommunikation på hospitalsafdelinger, stigmatiserende sprogbrug, forståelse af patientjournal m.m.
Der ønskes at casestiller kan bidrage med:
- Præsentation af udfordring på kursus
- Til rådighed for feltarbejde
- Datasæt til rådighed
Tidsramme
Startdato
3. Februar, 2026
Slutdato
25. Maj, 2026
Fakta
Hvilket sprog foregår kurset på?
Dansk
Antal studerende
ca. 28.
Antal studerende pr. gruppe
ca. 4 studerende pr. gruppe
