Vi har brug for et værktøj til at hjælpe med at bestemme defektpunkterne for medicin i vores medicinrum. Vi arbejder efter LEAN-principperne, og vi vil gerne kunne koble vores indkøbsdata med vores spilddata, så vi kender det reelle forbrug. Vi ønsker ikke have så store lagre at vi kasserer medicin pga. udløb, men samtidig ønsker vi at have nok til det reelle forbrug.
Vi ønsker os et grafisk materiale, der illustrerer disse indsatser. Gerne med animationer. Materialet skal bruges til oplæring af Apotekets personale, så de får en bedre forståelse for LEAN-konceptet.
Når en medarbejder starter i en hvilken som helst funktion i Logistik, sker der en kollegial, såvel som en faglig onboarding. Et kvalificeringsprogram sikrer en gradvis oplæring i de konkrete arbejdsopgaver, medarbejderen skal udføre. Dette indebærer læsning af en række instrukser og sidemandsoplæring.
Vi ønsker at kortlægge hvor det giver mening at implementere AI. Hvordan griber vi det an, hvor starter man? Kan der udvikles en model for delvis test/afprøvning i mindre definerede domæner i værdikæden/kvalitetssystemet? Hvad kan bruge af AI-værktøjer? Hvordan engagerer vi medarbejdere?
Vi er udfordret i forhold til rekruttering af medarbejdere til lægemiddelproduktion, da vi ligger midt imellem nogle af landets største medicinalvirksomheder. Vi kan ikke tilbyde samme lønpakke, og vi er heller ikke så stærkt et brand som dem. Vores overbevisning er dog, at vi har nogle virkelig spændende jobs, og i særdeleshed for nyuddannede, er afdelings bredde spændende.
Det har igennem flere år være en udfordring at få integreret nye medarbejdere i gruppen. Der er ikke stor udskiftning (fire nye medarbejdere indenfor de sidste 10 år), men desværre er det som om, at de nye kolleger ikke falder til i gruppen. Det samme gælder, når vi har elever ansat.
Flere af patienterne fortæller, at de oplever at sidde i træk og at omgivelserne i venteområderne er triste og kolde. Vi oplever, at der er behov for nye øjne og måske forandring målrettet patient-rejsen ved indlæggelse til en pace procedure og med særligt fokus på de fysiske rammer
Afdelingen ønsker et logo og en en tilhørende visuel identitet til at sætte på præsentationer og produkter, der tilhører afdelingen. Afdelingen er ret aktiv på Instagram og præsenterer på konferencer mv.
Disse 3 tre cases om læringsværktøjer ligner hinanden, men har 3 forskellige læringsmål. Det er afdelingens vurdering, at det vil være for stor en opgave for en gruppe at dække stoffet til mere end ét emne.
Vi er et projektkontor, der rummer ca. 7-9 forskellige medarbejdere med forskellige fagligheder og funktioner. Vi deler desuden et fælles møderum og en stor, uudnyttet ‘hall’ med et andet kontor. Vi har brug for hjælp til indretning af de fysiske rum og rammer m.h.p. at understøtte og udvikle idéer, metoder og kreativitet i processerne.
På baggrund af afdelingens adfærd, behov og præferencer for modtagelse og deling af viden/information, er vi nysgerrige på mulige fysiske kommunikations – og rumdesigns. Kan fx fysiske tavler placeres strategisk og hjælpe med at forbedre formidling på en visuel tilgængelig måde? Hvordan kan vi synliggøre afdelingens projekter, forskning, data, kurser/efteruddannelser mm.?
Vi arbejder med en ny type cone-beam CT scanning hvor man samtidigt ændrer trykket i patientens øregang. Dette sker med et såkaldt tympanometer hvor der er en øreprop som skal sidde tæt i patients øregang under hele scanningen. Imidlertid har øreproppen pga. træk fra ledninger/trykslangen og små kæbebevægelser hos patienten en tendens til at falde ud af patientens øre under scanningen.
Sundhed i Front (SIF) er en opsøgende sundhedsindsats til socialt udsatte krigs veteraner i Østdanmark. SIF er forankret i SundhedsTeam, en opsøgende sundhedsindsats for hjemløse i København, og er som sådan baseret på de samme arbejdsmetoder. Den primære opgave i SIF er at tilbyde en sundhedsfaglig ydelse til de veteraner som har brug for hjælp til somatiske, psykiske og misbrugsrelaterede helbredsproblemer – veteraner som ikke selv formår at opsøge hjælpen.
På baggrund af afdelingens adfærd, behov og præferencer for modtagelse og deling af viden/information, er vi nysgerrige på mulige IT-løsninger der kan forbedre vores kommunikative udfordringer.
Afdelingen for Karkirurgi ønsker at forstå de udfordringer, medarbejderne står overfor i deres daglige arbejde i forhold til synlighed og deling af relevant viden internt i afdelingen. Vidensdeling og kommunikation er en vigtig del af samarbejdet i en organisation, og det er vigtigt at forstå, hvordan forskellige faggrupper fungerer samt de udfordringer, de møder.
Ultimo 2026 flytter Nordsjællands Hospital i nye omgivelser. I Nyt Hospital Nordsjælland er der færre rum/mindre areal til klinisk træning forud for fx en vanskelig procedure, så udfordringen er, at der bliver dårligere mulighed for akuttræning i sin nuværende form, der potentielt kan true patienternes sikkerhed. Vi leder derfor efter et ”mobilt træningsmøbel”, der kun kræver sparsom fysisk plads.
De sidste ti år har radiologisk afdeling på Herlev hospital haft en innovationsenhed. I efteråret 2023 blev innovationsenheden til en tværgående enhed for hele Herlev og Gentofte Hospital, og lederen for innovationsafdelingen er blevet hospitalets første innovationschef.
Vi oplever i begge faggrupper at der er mange forstyrrelser, som forsinker flowet. Patienterne venter oftest unødvendigt længe, hvor de evt. kunne være blevet udskrevet. Når vores flow stopper, så kan det i børnemodtagelsen mærkes, da de ikke kan få indlagt patienterne.
Vi vil gerne skabe rum til kreative tanker og drøftelser. Både til den enkelte operation og til håndtering af dagens program. Vores hovedopgave er at operere mennesker efter kræft i hud, bryst m.m., rekonstruktioner og at korrigere ’misdannelser’ eller kropsudfordringer, som får funktionel betydning. Vi arbejder i et speciale som pr. definition kræver kreativitet i arbejdet. Det signal vil vi gerne sende og minde vores medarbejdere om. Vores ramme er for nu kedelige og uden inspiration.
I den korte tid vi har patienter i Afdeling for hjertesygdomme, har de som regel allerede erhvervet sig en hjertesygdom. Som sundhedsprofessionelle er det derfor vigtigt at bidrage til at patienterne selv kan forebygge et nyt hjertetilfælde, når de bliver udskrevet herfra. Mange får udleveret patientpjecer under indlæggelsen med information om forskellige forbyggelsesindsatser, som ikke læses, ligesom etniske minoriteter ofte ikke forstår pjecerne, der er udformet på dansk.
Op mod 25% af alle overlevere efter hjertestop udenfor hospitalet udvikler længerevarende post-traumatisk stress disorder (PTSD). PTSD dækker over flere symptomklynger, bl.a. forhøjet agitationsniveau, undgåelsesadfærd og påtrængende tanker der samlet set kan betyde manglende social re-integration i samfundet (herunder tilbagevenden til arbejde) og forringet livskvalitet. Idag er der ikke systematiske tilbud rettet mod udredning, støtte og behandling.af PTSD efter hjertestop.
Patients in ambulatory care get medicines at the hospital to take home. Larger amounts of medication dispensed means fewer visits to the hospital, but potentially also more medication waste.
Dette projekt giver jer en unik mulighed for at arbejde med en relevant og kompleks problemstilling inden for smertebehandling og opioidbehandling – et område som mange har synspunkter på, men hvor der foreligger kun lidt evidensmæssigt, men til gengæld præget af sundhedsmyndigheder, politikere og læger, som har synspunkter og politikker for området.
Det sundhedsfaglige personale/klinikerne repræsenterer den største ressource og viden i udviklings- og innovationsarbejdet, men der er hverken tid eller penge til at tage klinikerne ud af det daglige arbejde i klinikken og sende dem på kurser, programmer eller andre innovationsfremmende initiativer.
Vi har på Jonstrupvang en brugerstyret reception, hvor brugere der har fysiske og kognitive problemstillinger, sidder og tager telefonen og via et tryk på skærmen, viderestiller. Som det er nu, kræver det at man kan trykke på skærmen og tale i høretelefonerne, for at man kan sidde i receptionen. Vi ønsker at gøre det muligt for endnu flere at kunne varetage den funktion, da det giver ansvar, empowerment og fællesskab for brugeren.
Med en konstant udvikling af anvendelsesformål på patientterminaler, er der et stigende behov for at understøtte patienternes brug af teknologien – hvordan kan vi lave en god nudging til optimal udnyttelse af de forskellige løsninger.
Op mod 50% af patienterne møder uforberedt op til konsultationer. Med henblik på at kunne iværksætte relevante tiltage er afdækning af selv barrieren vigtig. I mellemtiden har patienterne kun ringe mulighed for at få hjælp til at få tilpasset deres behandling samt vejledning i håndtering af deres kroniske sygdom. Dette kan give senfølger og generelt dårligere livskvalitet både på kort og lang sigt.
Udfordringen som stilles består i et pågående arbejde med beskrivelse af titel, vision, mål og formål for Tværsektoriel strategi for brugerinddragende sygepleje. Hvad er det egentlig vi gerne vil signalere? Hvad er det borgerne forventer? Hvad er narrativet omkring det tværsektorielle samarbejde?
Portørende dækker vagter på hospitalet 24/7 med skiftende antal portører i fremmøde (dag, aften og nat). Bestilling af opgaver hos af portørerne forgår i dag via telefonopkald til den koordinerende portør, hvor efter opgaver bliver delt mellem fremmødte. Dette betyder at mange opgaver bliver mundtligt overdraget og med risiko for fejl/misinformation.
Personale på operationsstuer slår hovedet på lamper, skærme, mikroskoper mm. under operationer. Konsekvensen er hvert år alvorlige arbejdsskader i form af hovedpiner/ hjernerystelser med fravær herunder langtidssygefravær og méngrader. Der er et stort mørketal, da OP-personale melder om daglige hændelser, hvor de slår hovedet, uden det meldes som arbejdsskader.
