Hvordan kan vi designe et patientidentifikationsarmbånd til psykiatrien, der kombinerer høj patientsikkerhed med komfort, værdighed og æstetik — og samtidig opfylder krav til scanning, hygiejne og robusthed?
Hvordan etablerer og designer vi et Fremtidslaboratorium på et diabeteshospital, der ikke blot fungerer som et fysisk og virtuelt rum – men som en strategisk løftestang for kulturforandring, samskabelse og behovsdrevet innovation?
Hjertecentret arbejder med systemet Operation Room Black Box på 4 operationsstuer. Black Box’en optager bl.a. lyd og billede fra operationer og vi kan få korte (anonymiserede) videoklip fra operationerne.
Region Hovedstaden har en ambition om at arbejde mere målrettet og strategisk med innovation. Derfor er der udarbejdet tre innovationsmissioner, der skal sætte retning for regionens udviklingsindsatser.
Lægerne oplever jævnligt, at brugen af Sundhedsplatformen (SP) er udfordrende. Systemet er ikke altid intuitivt, og tidspres samt andre praktiske forhindringer gør, at SP ikke anvendes optimalt.
Hvordan kan struktur, dokumentation og IT-anvendelse forbedres, så konferencerne bliver mere effektive, informationsdelingen styrkes, og beslutningsprocesserne bedre understøtter både faglig kvalitet og samarbejde.
Hvordan kan vi styrke forskningsenhedens synlighed i afdelingen? Og hvordan kan vi integrere forskningsaktiviteter som en naturlig del af klinikken både for patienters sikkerhed og for afdelingens udvikling?
Projektet skal undersøge, hvordan sygeplejersker kan få bedre støtte i rollen, så vejledningen bliver mere meningsfuld, overskuelig og integreret i den travle hverdag.
LUKKET
Implementeringen af “Mental Sundhed” møder modstand, især omkring kollegiale støttesamtaler og defusing, mens debriefing fungerer. Projektet undersøger udfordringerne og søger et bottom-up perspektiv for bedre medejerskab og psykisk arbejdsmiljø.
CLL er en kompleks sygdom, og tilgængeligheden af opdateret information er kritisk. Ved at træne GPT-3 på litteratur og kliniske data kan vi skabe en model, der forstår CLL dybt og støtter beslutningstagning.
Du skal undersøge om vi kan forbedre prognosticering af CLL ved at anvende ML-metoder, der lærer fra relaterede sygdomme som Lymfom og Myelomatose. Du tester hypotesen om at modellering på tværs af sygdomme er bedre end separate modeller.
For dette projekt vil du undersøge måder at skabe automatiske dataharmoniseringsmetoder til elektroniske patientjournaler (EHR). Dit arbejde vil gøre det muligt at udvikle og benchmarke den største ML-model for lymfekræft ved at fjerne den største barriere for fødereret læring: dataintegration.
Operationsteamet får ofte ikke gennemført Sikker Kirurgi-tjeklisten på grund af afbrydelser og manglende fælles forståelse for dens betydning. Det svækker både samarbejde og patientsikkerhed. Projektet undersøger, hvordan man skaber ro og fælles fokus, så tjeklisten gennemgås konsekvent.
Dansk Center for Søvnsygdomme har udviklet en teknisk løsning som muliggør diagnostik af søvnsygdomme (fx Søvn Apnø) i hjemmet. Teknologien er modnet, men der er stadig et stykke vej til markedet.
Ortopædkirurgerne ved Bispebjerg Hospital har opfundet et hofteimplantat til gigtpatienter. Gruppen ønsker at indgå i et samarbejde om produktion og distribution med en industriel partner, men der er et stykke vej til markedet for projektet.
Projektet ønsker en global markedsanalyse for at afklare, om deres CRISPR-baserede metode til at klassificere genetiske varianter har internationalt skaléringspotentiale, eller om fokus bør forblive på Danmark. Samtidig efterspørger de indsigt i mulige forretningsmodeller.
Projektet handler om at udvikle og kommercialisere en enhed, der gør det markant lettere og tryggere for børn at synke medicin ved at gøre pillen næsten umærkelig. Løsningen er baseret på forskning i synkefysiologi og børneanatomi og kan reducere både invasive procedurer og unødige indlæggelser. De studerende kan bl.a. bidrage med markedsanalyse og forretningsmodeller for at realisere potentialet.
Projektet bruger TRIPLE-A-databasen til at evaluere perioperative behandlinger i realtid og identificere de mest effektive metoder. De studerende hjælper med at kortlægge processer og præsentere løsningen for hospitalsledelserne.
Projektet skal udvikle en hjemmeside for Rigshospitalets senfølgeklinik, målrettet både sundhedsprofessionelle og familier/børn/unge, med fokus på nationale guidelines, personlige fortællinger og interaktive elementer. De studerende bidrager med forslag til struktur, indhold, design og digitale funktioner.
Projektet skal understøtte et nationalt samarbejde om at genskabe TRIPLE-A databasen i alle regioner og standardisere data på tværs af forskellige EPJ-systemer. De studerende hjælper med at kortlægge veje til fælles datastandarder i samarbejde med jurister, klinikere og datamedarbejdere, så regionalt siloarbejde kan brydes ned.
Vi har større og større antal prøver og med prøveresultater og det er svært at fremsøge resultater på afsluttede prøver som er udført for længe siden. Vi ønsker at tilføje prøveresultater til databasen og gøre det muligt at søge i databasen via webbrowser.
Dette projekt vil undersøge potentialet i at integrere genomisk klassifikation af Epstein-Barr-virus i den rutinemæssige diagnostik for danske lymfompatienter.
Når patienter indlagt på Rigshospitalet bruger dosisdispenseret medicin hjemmefra, kan der opstå fejl og udfordringer både under og efter indlæggelsen. Projektet skal kortlægge disse problemer for at udnytte mulighederne ved dosisdispensering bedre og reducere medicineringsfejl. Målet er at skabe et klart overblik, der kan danne grundlag for forbedrede arbejdsgange og patientsikkerhed.
Potentialet i den informationsbase som ligger i form af forskningsdokumenter i Steno Diabetes Center Copenhagen’s forskningsafdeling, udnyttes ikke i tilstrækkelig grad ifm. forberedelsen af nye forskningsprojekter.
Regeringen og hospitalerne ønsker, at innovation bliver en kerneopgave på linje med behandling, forskning og uddannelse. Projektet undersøger, hvordan dette kan omsættes til praksis gennem centrale og decentrale indsatser, der understøtter en innovativ organisationskultur. Målet er at udnytte den nuværende momentum og skabe synlige, varige rammer for innovation på Rigshospitalet.
Klinikere har svært ved hurtigt og sikkert at anvende lange, komplekse behandlingsvejledninger, især under tidspres. Projektet undersøger, hvordan algoritme- og AI-baserede løsninger – fx strukturerede modeller som DCR-grafer – kan gøre vejledningerne lettere, hurtigere og mere konsistent at bruge. Målet er at styrke kvalitet og sikkerhed i kliniske beslutninger.
Afdelingen vil øge brugen af scanning ved medicinhåndtering for at styrke patientsikkerheden, men komplekse arbejdsgange og tekniske udfordringer begrænser målopfyldelsen. Projektet ønsker nye perspektiver på, hvordan man motiverer personalet til at anvende scanning som en naturlig del af praksis.
I sygehusapotekets indkøbsafdeling håndterer vi mange restordrer på medicin. Vi har også ansvar for at give informationer videre til klinikken. Men vi mangler et IT-redskab, der kan håndtere både formidlingen og et yderligere lag af intern information/dokumentation. Hvordan kan vi løse denne udfordring?
Afdelingen har indført en ny teknologi, der gør det muligt at arbejde i fire sygeplejeteams med teamkoordinatorer, men implementeringen udfordres af eksisterende fortællinger og usikkerheder. Projektet ønsker at afdække disse fortællinger og få hjælp til at skabe en positiv dialog om den nye samarbejdsform.
Klinikken for Rett syndrom ønsker at udvikle en livslang patientmappe, der følger patienten gennem alle faser og indeholder relevant og opdateret information. Formålet er at styrke overblik, tryghed og sammenhæng i forløbet og sikre, at patienter og pårørende bruger klinikkens tilbud optimalt.