Udvikling af hjemmeside til Klinik for Senfølger efter Børnekræft

Rigshospitalets senfølgeklinik ønsker at udvikle en hjemmeside, der henvender sig både til sundhedsprofessionelle og familier/børn/unge. Hjemmesiden skal tage udgangspunkt i nationale guidelines, tilbyde personlige fortællinger, have to målgruppeindgange og evt. indeholde et peer-to-peer element samt information om hvor og hvordan man finder hjælp efter 18 år.

Baggrund

I sommeren 2024 valgte vi at retænke vores tidligere senfølgetilbud til vores patienter i afdelingen. Det var usystematisk og levede ikke op til de nationale guidelines som er på feltet. Vi ønsker derfor at udvikle et struktureret og systematisk senfølgetilbud til alle vores børn og unge behandlet for kræft, og i den forbindelse skal vi have vores egen hjemmeside hvor både forældre, børn, unge og andre sundhedsprofessionelle kan se nyeste guidelines og finde viden og råd.

Målgruppe for projektet

Studerende med kompetencer inden for retorik, kommunikation, design, innovation og systemudvikling – fx fra KU Retorik, KU Kommunikation og IT, CBS, DTU eller KP.

Forventet output

Forslag til struktur, indhold og design af hjemmesiden, herunder wireframes, tekstudkast, visuelle elementer og evt. digitale funktioner som guides eller interaktive moduler.

Partnere

Afdeling for børn og unge med kræft og blodsygdomme

https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/boern-og-unge/enheder-og-funktioner/klinikker/Sider/kraeft-og-blodsygdomme-klinik-5002.aspx

Fakta

Casestiller kan tilbyde følgende:

  • De studerende må besøge klinikken/afdelingen (feltarbejde)
  • Løbende kontakt med de studerende
  • Deltagelse i workshop med de studerende
  • Relevant data og baggrundsmateriale

Output

  • Rapport
  • Mundtlig præsentation
  • Idékatalog
  • Behovskatalog / indsigter fra feltarbejde
  • Prototype
  • Forretningsmodel
  • Videomateriale
  • Andet