Sikker Medicinering

Sikker medicinering betyder, at det skal være sikkert for patienterne at få medicin i en akut afdeling og sikkerhed for personalet, at man ikke lave medicinfejl. Det lyder som en sikker vinder i alles øjne. Det er dog ikke alle hændelser, der kan forebygges med Sikker Medicinering, men vi kan komme godt skridt længere. Men vi har ikke tilstrækkelig målopfyldelse endnu i dette meget komplekse område. Der er brug for nye vinkler og nye perspektiver. Til tider sættes systemerne først, men her ønskes blandt andet at sætte fokus på menneskerne først, som vejen til succes. Hvordan giver vi personalet lyst til at arbejde med scanninger og ændrer arbejdsgange?

Når man skal ophælde eller blande medicin og give medicin til en patient, skal medicinæsken eller væsken scannes i medicinrummet. Inde på patientstuen skal patientens armbånd, medicinlabel, personalets ID kort samt evt. infusionspumpe scannes. Det gøres med en håndholdt devices. Alt sammen gøres i Sundhedsplatformen, vores digitale journalsystem. Men for at det skal kunne lykkedes, er der mange ting som skal gå op, eksempelvis kan nævnes; lægerne skal lave den korrekte ordination, apoteket skal have det pågældende medicin, hvor der kan være udfordringer med restordre, det kan tage lidt længere tid for sygeplejersken at skulle scanne både i medicinrummet samt på patientstuen, systemerne kan drille, der kan komme uforståelige beskeder fra Sundhedsplatformen, rækkefølgen er meget vigtig. Der er forskellige fagprofessionelle ind over.

Baggrund

For et år siden kørte et projekt med sikker medicinering i afdelingen. Noget personale kom med på vognen, men der er også andre som ikke gjorde. Projektet skal skabe større sikkerhed for patienterne og for personalet. Der er utilsigtede hændelser indenfor medicineringsområde. Der forsøges at rydde knaster af vejen, men ikke alle kan fjernes her og nu. Rigshospitalet kører projektet på tværs af afdelinger med en 90% målsætning.

Jeg har data på området og har en målsætning på 75 % af medicingivning er der anvendt scanner, fordi vi er en akut intensiv afsnit, hvor ting kan gå meget stærkt, er målet reduceret. Aktuelt sker det i 29% for intensiv og 19 % i opvågningen. Så vi er kommet et stykke, men langt fra nok. Hvordan får vi det sidste med?

Jeg ønsker positiv vinkel i stedet for en problemanalyse, så derfor stiller jeg spørgsmålet “Hvad skal der til for at personalet anvender scanning til blanding/ophældning medicin samt scanning ved administrationen af medicinen (hvor patienten får medicinen) i dette komplekse område med en Sundhedsplatform som digital system”?

Jeg har adgang til løbende data over hele afdelingen, dele af afdelingen samt på person niveau, som det nyeste. Derudover adgang til tidligere indsatsområder.

Scaningsdata fra Intensiv afdeling indsendt af Benita Bang. Data viser, at vi er bedre til at scanne i medicinrummet end på patientstuen 

Ønske for samarbejde

Jeg ønsker meget gerne flere vinkler og nye perspektiver på området og lægger derfor op i beskrivelsen til et samarbejde med flere. Jeg har kendskab til flere af problemområderne, som der løbende forsøges at minimere om muligt. Det er et super kompleks område, som gerne skal lykkedes, fordi de værste utilsigtede hændelser sker her. Selvom alt var blevet løst, antager jeg ikke at ville opnå de 75 % uden en anden vinkel/perspektiv. Det er nyt område, så alle personaler skal være med til at scanne og gøre scanning mulig. Der er helt sikkert et kulturel islæt. Det hele skal foregå i en travl og presset hverdag.

Partnere

Rigshospitalet, Intensiv- og opvågningsafdeling for sygdomme i hjernen

Fakta

Casestiller kan tilbyde følgende:

  • Stille op til præsentation af udfordring på   kursus
  • De studerende må besøge klinikken/afdelingen (feltarbejde)
  • Løbende kontakt med de studerende
  • Deltagelse i workshop med de studerende
  • Relevant data og baggrundsmateriale

Output

  • Rapport
  • Mundtlig præsentation
  • Idékatalog
  • Behovskatalog / indsigter i feltarbejde
  • Forretningsmodel
  • Andet