Flere af patienterne fortæller, at de oplever at sidde i træk og at omgivelserne i venteområderne er triste og kolde. Vi oplever, at der er behov for nye øjne og måske forandring målrettet patient-rejsen ved indlæggelse til en pace procedure og med særligt fokus på de fysiske rammer
Det har igennem flere år være en udfordring at få integreret nye medarbejdere i gruppen. Der er ikke stor udskiftning (fire nye medarbejdere indenfor de sidste 10 år), men desværre er det som om, at de nye kolleger ikke falder til i gruppen. Det samme gælder, når vi har elever ansat.
Vi er udfordret i forhold til rekruttering af medarbejdere til lægemiddelproduktion, da vi ligger midt imellem nogle af landets største medicinalvirksomheder. Vi kan ikke tilbyde samme lønpakke, og vi er heller ikke så stærkt et brand som dem. Vores overbevisning er dog, at vi har nogle virkelig spændende jobs, og i særdeleshed for nyuddannede, er afdelings bredde spændende.
Vi ønsker at kortlægge hvor det giver mening at implementere AI. Hvordan griber vi det an, hvor starter man? Kan der udvikles en model for delvis test/afprøvning i mindre definerede domæner i værdikæden/kvalitetssystemet? Hvad kan bruge af AI-værktøjer? Hvordan engagerer vi medarbejdere?
Når en medarbejder starter i en hvilken som helst funktion i Logistik, sker der en kollegial, såvel som en faglig onboarding. Et kvalificeringsprogram sikrer en gradvis oplæring i de konkrete arbejdsopgaver, medarbejderen skal udføre. Dette indebærer læsning af en række instrukser og sidemandsoplæring.
Vi ønsker os et grafisk materiale, der illustrerer disse indsatser. Gerne med animationer. Materialet skal bruges til oplæring af Apotekets personale, så de får en bedre forståelse for LEAN-konceptet.
Vi har brug for et værktøj til at hjælpe med at bestemme defektpunkterne for medicin i vores medicinrum. Vi arbejder efter LEAN-principperne, og vi vil gerne kunne koble vores indkøbsdata med vores spilddata, så vi kender det reelle forbrug. Vi ønsker ikke have så store lagre at vi kasserer medicin pga. udløb, men samtidig ønsker vi at have nok til det reelle forbrug.
På Rigshospitalet er vi interesseret i at automatisere vores dispenseringsproces (ophældning af medicin til patienterne). Der findes forskellige muligheder for at automatisere denne proces – med forskellige grader af automatisering.
Opgaverne i Anæstesiologisk afdeling er højteknologiske og præget af højt tempo. 85 % af vores operationer er akutte. Det stiller krav til, at de nødvendige remedier er tilgængelige og funktionsdygtige. Det præger personalets mindset og afdelingens kultur, hvor vi tilstræber at være forberedt på det værste. I lyset af afdelingens særlige kultur og mindset, vil vi hellere have mere på lager, end vi vil ende i en situation hvor vi mangler noget. På samme måde har vi nok tendens til at klargøre for meget, end vi ender med at bruge, hvilket kan resultere i spild.
Vi har dagligt et stort flow af patienter der skal opereres, både akutte og planlagte forløb. På operationsstuen er der mange der skal samarbejde for at operationen kan afvikles for patienten. Bliver et led forsinket har det betydning for resten af kæden og for om vi i sidste ende måske ikke når den sidste patient på programmet. Udfordringen er, at vi bruger rigtig mange personaleressourcer for at sikre konstant flow, fra flere faggrupper som læger, sygeplejersker, rengøring, anæstesi og portør.
LUKKET
Driften af patientinformationerne bliver foretaget af lokale redaktører, der har større eller mindre erfaring med at bruge systemet. For at kunne udskifte og indsætte relevante fraser kræver det, at man kan søge dem frem. Det kan være svært, da vi nu har lidt over 10.000 og der løbende kommer flere til. Hvis man ikke er godt inde i at bruge søgeoperatorer og har en nogenlunde idé om, hvad man søger efter – fx terminologi eller faste vendinger – så er det svært at finde det, man skal bruge.
Vi er i gang med en gennemskrivning af alle regionens patientinformationer (13.000 dokumenter i vores dokumenthåndteringssystem). Det sker ved en gennemlæsning af eksisterende skriftlig patientinformation, der så bliver bygget op af eksisterende fraser, samt produktion af nye fraser, hvor informationsbehovet ikke er dækket af eksisterende.
Tværfagligt Smertecenter behandler patienter med non-maligne kroniske smertetilstande. Disse patienter er ofte meget udfordrede med komfortable stillinger og det er derfor svært at finde gode møbler, der imødekommer deres behov.
Vi ønsker hjælp til indretning (møbler, kunst mm.) i et stort patientundervisningslokale. Lokalet er meget stort, trist og kedeligt og fordrer ikke et godt undervisningsmiljø. Det er patienter med kroniske non-maligne smerter, som skal undervises i lokalet (vi kører 2-3 hold af 10-20 patienter ad gangen).
Madbestillingen til indlagte forgår i dag ud fra nogle fysiske madkort understøttet af nogle besværlige arbejdsgange for både plejepersonale og køkkenpersonale. Disse vil med elektronisk kostbestilling kunne optimeres, samt der forventes større gevinster omkring mindske madspild, sikre rette kost til rette patient osv. Dette kræver at kostbestillinger løbende er opdateret og tidstro med det aktuelle behov og efterspørgsel.