Opgaverne i Anæstesiologisk afdeling er højteknologiske og præget af højt tempo. 85 % af vores operationer er akutte. Det stiller krav til, at de nødvendige remedier er tilgængelige og funktionsdygtige. Det præger personalets mindset og afdelingens kultur, hvor vi tilstræber at være forberedt på det værste. I lyset af afdelingens særlige kultur og mindset, vil vi hellere have mere på lager, end vi vil ende i en situation hvor vi mangler noget. På samme måde har vi nok tendens til at klargøre for meget, end vi ender med at bruge, hvilket kan resultere i spild.
Vi har dagligt et stort flow af patienter der skal opereres, både akutte og planlagte forløb. På operationsstuen er der mange der skal samarbejde for at operationen kan afvikles for patienten. Bliver et led forsinket har det betydning for resten af kæden og for om vi i sidste ende måske ikke når den sidste patient på programmet. Udfordringen er, at vi bruger rigtig mange personaleressourcer for at sikre konstant flow, fra flere faggrupper som læger, sygeplejersker, rengøring, anæstesi og portør.
LUKKET
Det skal være nemmere for ledere og medarbejdere at få overblik over – og tilegne sig kendskab til – relevante VIP’er (Vejledninger, Instrukser og Procedurebeskrivelser), så der sikres ensartede og korrekte arbejdsgange i alle afsnit. Det gælder både sikkerhed, patientforløb og kliniske handlinger. I denne sammenhæng er fokus på sikkerhed.
Remote MR er et forskningsbaseret innovationsprojekt som muliggør, at MR scanningsbilleder, taget på en lokal MR-scanner på Lolland, Grønland eller et andet lokal hospital, kan læses af en specialist på Rigshospitalet. Det er bedre for patient, at de kan undgå at komme til Blegdamsvej, og det aflaster desuden knappe ressourcer på Rigshospitalet.
Afsnittet flytter til en ny, moderne hospitalsbygning ved Glostrup Hospital, hvor alle patienter får enestuer, ligesom der er træningsbassin, udendørs træningshave og mange træningsrum med mulighed for afskærmet, individuel træning. De moderne faciliteter giver nogle oplagte faglige muligheder, men samtidig rejser det en udfordring.
Brugerinvolvering kan foregå direkte i forskningsprojekterne, hvor patienter og pårørende inddrages i forskellige led af forskningsprocessen. Den kan også foregå på organisatorisk niveau igennem brugerråd, hvor patienter og pårørende kan rådgive og inspirere på overordnet niveau om f.eks. forskningsemner, kommunikation og patientrekruttering; bedømme elementer vedr. brugerinvolvering i forskningsansøgninger og/eller indgå i forskningsstrategiske beslutningsfora.
Sygeplejersker på Nefrologisk Afdeling på Rigshospitalet peger på udfordringer med blanding af væsker til plasmaferese til dialysepatienter. Afdelingen ønsker hjælp til en løsning, som både er mere hygiejnisk, og som samtidigt er tidsbesparende for sygeplejerskerne.
Mikrobiologisk afdeling på Hvidovre Hospital ønsker at styrke kompetenceudviklingen for bioanalytikere i en travl hverdag med mange opgaver og forandringer. Projektet skal udvikle idéer og evt. prototyper til et læringsunivers eller en struktur, der understøtter undervisning, videndeling og løbende kompetenceudvikling.
Rigshospitalet arbejder med at identificere og implementere grønne løsninger i klinikken under det regionale program Grøn2030. Vi søger studerende, der vil hjælpe vores netværk af grønne ambassadører i klinikken med at skabe fremdrift i arbejde i en travl hverdag.
OR Black Box er en netværksbaseret løsning, der giver brugerne mulighed for at live-indsamle audio-, video- og kirurgisk udstyrsdata fra operationsstuen (OR). Formålet med indsamling af data er, at fremme forsknings- og kvalitetsinitiativer på hospitalet med henblik på at styrke læring indenfor alle faggrupper og ultimativt forbedre patientsikkerheden.
SDCC vil gerne have opdateret biobanksystemet med automatisering og LIMS, kræver nøje planlægning, systemintegration og medarbejdertræning for effektiv implementering.
Steno Diabetes Center Copenhagen vil opdatere biobank-arbejdsgangen – det kræver nye indsigter og arbejdsgange samt oplæring af medarbejdere.
Projektet giver mulighed for at udvikle nye modeller for klinisk vejledning, integrere professionsbachelor-studerende i praksisfællesskabet og modernisere læringskulturen i ambulancetjenesten – til gavn for både nuværende og fremtidige fagprofessionelle.
Der er langt færre unge end ældre, der har kræft, men det kan være svært at være ung patient. Hvordan kan man indrette et behandlingsrum, hvor både yngre og ældre patienter modtager kemoterapi – på en måde, så det imødekommer begge patientgruppers forskellige behov – fysisk og mentalt?
Uddannelsescenteret skal afspejle den verden vi uddanner ind i. Det skal virke imødekommende, inspirerende, innovativt, et sted man husker, når man har afsluttet sit kursus. Hvordan indretter man det bedst? CHRU har begrænsede midler til at drive centeret, men ønsker samtidigt heller ikke at være “et Comwell”.
www.colourbox.com
www.regionh.dk
