Hvordan kan vi nytænke rengøring og hygiejne som et fælles ansvar, der bidrager til større arbejdsglæde, styrket faglighed og øget tryghed for patienterne? Vi er nysgerrige på at afprøve tværfaglige og bæredygtige løsninger udviklet i fællesskab.
Hvordan kan vi øge medarbejderindflydelsen og skabe større gennemsigtighed i arbejdstilrettelæggelsen på Afdeling for Karkirurgi – med særligt fokus på at styrke medarbejdernes work-life-balance? I dag kan vagtplanlægning opleves som en lukket og topstyret proces, hvor medarbejdernes mulighed for indflydelse er begrænset. Det kan føre til frustration, lavere engagement og påvirke arbejdsglæden.
Apovision-IT-systemet rummer mange funktioner og muligheder, som er afgørende for at sikre korrekt arbejdsgang og effektiv opgaveløsning i vores daglige drift. Men det er udfordrende at sikre, at nye og eksisterende medarbejdere får den nødvendige viden i takt med, at deres opgaver eller systemets funktioner udvikler sig.
I vores afdeling arbejder vi med mange forskellige arbejdsopgaver, der både hænger sammen og strækker sig over længere perioder. Det kan være svært at bevare overblikket, da flere aktiviteter kører sideløbende og ofte har indbyrdes afhængigheder. Det skaber udfordringer i planlægningen og kan føre til tidspres eller overlappende deadlines.
Når patienter får recepter med fra hospitalet til apoteket, kan der opstå problemer. Specielt på børneafdelinger, hvor der tit udskrives særlige præparater, som apotekerne ikke har liggende fast. På den måde kommer forældrene til at stå i en svær situation. Hvordan kan disse udfordringer imødekommes?
Hospitalsafdelingerne får døgn-pumper til rådighed, men der er barrierer for implementeringen. Hvilke, hvorfor og hvordan kan vi håndtere dem?
På afdelingerne på hospitalerne er der ofte pres på. Det stiller krav til at medarbejdere er gode til at forstå sig selv og hinanden, så de kan hjælpe hinanden og tale om det, når det er svært eller går skævt. Det stiller også krav til lederne og til dialogen mellem ledere og medarbejdere om rammer, behov og ønsker. Forholdene er forskellige rundt på afdelingerne afhængigt af bl.a. patientgrupper og medarbejdere og deres historik og kultur.
Vi ønsker at implementere videokonsultationer til nogle af vores ambulante patienter. Mange af vores patienter kommer langvejs fra og samtidig er digitale muligheder i fokus i forhold til at være førstevalg af fremtidige tilbud.
Vi ser det som en kerneopgave at styrke patienternes og forældrenes muligheder for medinddragelse – både i forhold til behandling, daglig trivsel og udskrivelse. Digitale løsninger og god kommunikation er en vigtig del af vores arbejde.
I Afdeling for Klinisk Mikrobiologi har vi et ønske om optimering af opbevaring i varemodtagelse og lager. Udfordringen kræver nytænkning – en innovativ måde at organisere nuværende arbejdsgange og indretningen på i de eksisterende rammer. Den grønne omstilling og det bæredygtig forbrug ønskes at have et stærkt aftryk.
Patientforløbet varetages af forskellige faggrupper og er meget komplekst. Det kan være svært for patienter at overskue det tværfaglige forløb. Vi efterlyser en platform, hvor patientforløbet tydeligt kan skitseres og hvor information fra medicinere, anæstesi, diætister og kirurger er let tilgængeligt.
Apotekets personale er fordelt på mange matrikler på tværs af regionen – som snart bliver endnu større. Det er en udfordring at sikre, at alle får den rette information, så de kan udføre arbejdet korrekt.
Optimeringsbehov af patientflow/tid til patientflytning fra en akutmodtagelse (børneungemodtagelse) til et sengeafsnit for børn og unge, der har stor betydning for patienttilfredshed, patientsikkerhed og arbejdsglæde for personalet. Omhandler både samarbejdsudfordringer, arbejdsgange, kultur, planlægning og logistik ud fra patientflow-data og kan involvere felt-arbejde. Det vil være spændende med “eksterne” øjne på udfordringerne, som kan få øje på løsninger, vi ikke selv kan få øje på.
Vores kontor har egentlig haft en ret særpræget identitet, men der er blevet flyttet rundt mange gange og efterhånden er konceptet smuldret og løbet ud i vandet. Vi har brug for at gentænke anvendelse og æstetik, så kontoret igen får et kreativt og professionelt udtryk.
I øjeblikket sender den centrale forskningsadministration informationen ud på mail som et nyhedsbrev “forskningsnyt” og som mødebookninger. Modtagerne er de ca 420 personer, der har tilmeldt sig nyhedsbrevet.