Telestuegang til Bornholm i pædiatrien – oplevelser, læring og kvalitet

Formål er at undersøge, hvordan telestuegang opleves af:

  • forældre til de indlagte børn, og
  • de yngre læger, der modtager supervision fra en erfaren børnelæge via skærm.

Desuden at belyse, om der er behov for at supplere med andre former for telekommunikation – fx fjernundervisning eller virtuel supervision – for at styrke læring, kvalitet og tryghed i arbejdet.

Baggrund

Bornholms Hospital samarbejder med børnelæger fra Rigshospitalet om at sikre speciallægedækning i pædiatrien.
Mandag til torsdag gennemføres stuegang som telestuegang, hvor en yngre læge er fysisk til stede hos patient og familie, mens en erfaren børnelæge deltager via videolink fra Rigshospitalet. Fredag er en børnelæge fysisk til stede på Bornholm.
Denne organisering er ny i dansk sammenhæng og rejser spørgsmål om oplevet kvalitet, læring og kommunikation mellem patienter, pårørende og personale.

Ønsket udbytte

Der ønskes, at projektet giver ny viden om, hvordan telemedicinske løsninger påvirker oplevet kvalitet og uddannelsesmiljø i pædiatrien, samt pege på udviklingsmuligheder for fjernsupervision og kompetenceudvikling.

Det kan evt. undersøges ved følgende forskningsspørgsmål/problemformulering:

  • Hvordan opleves telestuegang af forældre og yngre læger med hensyn til nærvær, tryghed, kommunikation og faglig kvalitet?
  • Hvordan påvirker formen den yngre læges læring og oplevelse af supervision?
  • Hvilke potentialer og begrænsninger ser deltagere for yderligere brug af telekommunikation i uddannelsesmæssig og klinisk sammenhæng?

Vi tænker, at de studerende kan anvende kvalitativ metode, f.eks. vha. semistrukturerede interviews med forældre og yngre læger, observation af telestuegang eller eventuelt fokusgruppeinterviews eller spørgeskema som supplement, hvor data efterfølgende kan analyseres tematisk med fokus på oplevet kvalitet, kommunikation og læring

Partnere

Afdeling for Børn og Unge, Rigshospitalet

Casestiller kan tilbyde følgende

De studerende må besøge klinikken/afdelingen (feltarbejde)

Løbende kontakt med de studerende

Output

Rapport

Andet