Udfordring

Når en patient kommer i en psykiatrisk skadestue, bliver vedkommende triageret (metode som har til formål at sikre en akut ensartet indledende sygeplejevurdering af alle patienter, der henvender sig i psykiatrisk akutmodtagelse). Triage skal sikre, at der kan ske en prioritering i forhold til at tildele den enkelte patient de præcise ressourcer som deres tilstand og sygdom kræver. Efter triagen skal patienten have samtale med en læge, hvorefter der bliver taget stilling til, hvad der skal ske med patienten (indlæggelse, sendes hjem, andet). Da lægerne har travlt med andre patienter, kan der gå flere timer før patienten kan tale med en læge (denne del af processen er ofte en flaskehals). Mens patienten venter på lægesamtale, sker der ingen sundhedsfaglige aktiviteter, dvs. patienten venter ”bare”. Personalet på skadestuen er meget veluddannede og besidder de rette kompetencer til at vurdere patienten, men arbejdsgangen pt. er, at der laves ikke noget med patienten, før lægesamtalen har fundet sted.

Personalet har dårlig samvittighed overfor patienten og ønsker egentlig at hjælpe patienten hurtigst muligt videre, og samtidig føler de også frustration over denne flaskehals. Denne utilfredsstillende og frustrerende følelse kan komme til udtryk i unødigt hårdt svar til patienterne, når disse spørger hvad status er ift. hvornår de kan se en læg. Men det kommer også til udtryk i dårligt arbejdsmiljø i afsnittet. Følelsen er, at personalet fra skadestuen konstant sender rykkere efter læger, og lægerne føler at de ikke kan nå at blive færdige, og at de bliver rykket hele tiden. Det er en konstant negativ spiral.

Problemet vi ønsker undersøgt er: hvordan kan tiden, hvor patienten venter på lægesamtale, udnyttes mest hensigtsmæssigt? Det gælder på flere parametre:
– Ift. patienten og dennes videre plan (at hjælpe patienten hurtigst muligt videre til rette hjælp)
– Ift. at få personalets faglige kompetencer bedst i spil i perioden efter triageringen er sket, men inden samtale med lægen. Det kan være eks. miljøterapeutiske aktiviteter, som kan skabe værdi for patienten, mens denne venter.
– Ift. at forbedre arbejdsmiljø mellem de forskellige faggrupper

Denne problematik handler primært om den største gruppe patienter, som triageres gule. Disse patienter vurderes til, at der er noget at være opmærksom, men det haster mindre ift. hvor hurtigt de skal tilses af en læge eller sygeplejerske.
De andre grupper triageres til rød (livstruende og akut), orange (haster), grøn (haster ikke) og blå (mindst). Vores problematik handler ikke om disse grupper, men en bedre udnyttelse af ventetiden for gule patienter kan komme til at have en positiv afledt effekt på de andres ventetid.

Baggrund

Der er kommet en ny ledelse til afsnittet, og der kommer nye medarbejdere til september. Der er et stort ønske blandt hele gruppen at arbejde med denne problematik. Derudover er der indhentet udsagn fra patienter, som ligeledes har peget på denne problematik.

Opsummering

Hvordan udnyttes ventetiden i den psykiatriske skadestue mest hensigtsmæssigt, så det både – tager hensyn til patienten og dennes behov
– sikrer at personalets kompetencer kommer i spil og dermed skaber værdi for patienten og
– forbedrer arbejdsmiljø på afsnittet