Fælles indgangsportal for al ledelsesinformation
Lav en indgangsportal (i Power BI), der skal virke som centralt holdepunkt for alle relevante rapporter der eksisterer. Indgangsportalen skal være ultra let at overskue, og brugeren skal guides til at finde svar på det de søger hurtigt og nemt. Vi vil kunne hjælpe med al indmaden (hvilke rapporter der er relevante at linke til mm.), men ønsker hjælp til hvordan man visuelt sætter en onepager (eller hvad der for brugeren føles som en onepager) op, så den er lækker, simpel og anvendelig; noget som folk tilvælger at bruge, frem for at prøve at finde rapporterne gennem andre veje.
Baggrund
Som led i at man ønsker at arbejde med datadrevet ledelse og tage beslutninger understøttet af data er der over de sidste par år blevet udviklet et ocean af rapporter. Rapporterne er både udviklet:
- På tværs af organisatoriske lag (alt fra den enkelte afdeling til regionale rapporter på tværs af alle hospitaler)
- På tværs af målgrupper med forskelligrettede behov og
- På tværs af forskellige platforme og formater (Power BI, Excel mm.).
Vi står midt i en transformation af dataområdet, hvor forskellige kilder og servere bliver centraliseret, hvilket gør at mange eksisterende rapporter udgår og/eller skal genskabes i den nye platform. Det kommer derfor til at være en stor omvæltning for vores brugere (klinisk personale og hospitalsdirektion) at de skal stoppe med at anvende de rapporter de plejer, og skal guides over et nyt sted, helst uden for mange bump på vejen.
Partnere
Økonomi- og Planlægningsafdelingen på Rigshospitalet,
Fakta
Casestiller kan tilbyde følgende:
- Stille op til præsentation af udfordring på kursus
- De studerende må besøge klinikken/afdelingen (feltarbejde)
- Løbende kontakt med de studerende
- Deltagelse i workshop med de studerende
- Relevant data og baggrundsmateriale
Output
- Prototype
- Mundtlig præsentation

