Vi har dagligt et stort flow af patienter der skal opereres, både akutte og planlagte forløb. På operationsstuen er der mange der skal samarbejde for at operationen kan afvikles for patienten. Bliver et led forsinket har det betydning for resten af kæden og for om vi i sidste ende måske ikke når den sidste patient på programmet. Udfordringen er, at vi bruger rigtig mange personaleressourcer for at sikre konstant flow, fra flere faggrupper som læger, sygeplejersker, rengøring, anæstesi og portør.
Buddy er en klinisk robot, som kører rundt på vores akut neurologiske afdeling, N10A. Formålet med Buddy er at understøtte sygeplejerskernes arbejdsgange ved at spare dem tid og skridt brugt på at hente udstyr. Buddy er en selvkørende og indeholder diverse remedier og udstyr, som sygeplejerskerne ofte har brug for, når de er på patientstuen.
Vi ønsker hjælp til indretning (møbler, kunst mm.) i et stort patientundervisningslokale. Lokalet er meget stort, trist og kedeligt og fordrer ikke et godt undervisningsmiljø. Det er patienter med kroniske non-maligne smerter, som skal undervises i lokalet (vi kører 2-3 hold af 10-20 patienter ad gangen).
LUKKET
I Region Hovedstadens Psykiatri’s (RHP) Sektion for Forskning arbejder vi med en indsats for at øge rekruttering af patienter til kliniske forskningsprojekter fra de nuværende cirka 7% til et mål om 20% i 2027.
I 18 måneder skal klinikere fra G16 (ældremedicinsk sengeafsnit BFH) og 321 (kirurgisk sengeafsnit for patienter med mavetarmsygdomme AHH) samarbejde om at nå frem til en løsning. Det er denne samarbejdsperiode, som I vil komme til at følge. Det vil være værdiskabende for os, hvis I kan forholde jer til samarbejdet og prøve at analysere det, så vi kan lære heraf.
En patientstue tjener mange formål, hvordan kan den indrettes så den tjener både patient, personale og pårørende. Ligeledes er det vigtigt at patienten enables, så de benytter sig af de tilbud der er og selv kan gå til eksempelvis buffet eller andre fælles arealer under indlæggelse.
Medicinboksene med fleksibel afhentning for patienter giver desværre ikke de fordele de var tænkt at give som det er nu. Der er patienter der oplever frustration i forbindelse med afhentning af forskellige årsager – det skal løses, så det bliver nemt og enkelt og til gavn for patienten.
Optimeret arbejdsplanlægning, fra tidskrævende, manuel proces, hvor magneter og fysiske tavler til elektronisk løsning, der kan automatisere fordelingen.
Vi oplever i begge faggrupper at der er mange forstyrrelser, som forsinker flowet. Patienterne venter oftest unødvendigt længe, hvor de evt. kunne være blevet udskrevet. Når vores flow stopper, så kan det i børnemodtagelsen mærkes, da de ikke kan få indlagt patienterne.
Det har igennem flere år være en udfordring at få integreret nye medarbejdere i gruppen. Der er ikke stor udskiftning (fire nye medarbejdere indenfor de sidste 10 år), men desværre er det som om, at de nye kolleger ikke falder til i gruppen. Det samme gælder, når vi har elever ansat.
Der er behov for et nyt portørsystem på hospitalet. Portører bookes til transport af patienter, fx til andre afdelinger eller scanninger, men også til mobilisering og vending af patienter. Det foregår i et selvstændigt system, men der er behov for at udnytte EPIC på bedre vis. EPIC er leverandør af Sundhedsplatformen (SP), som er patient-journal-systemet i Region Hovedstaden
Remote MR er et forskningsbaseret innovationsprojekt som muliggør, at MR scanningsbilleder, taget på en lokal MR-scanner på Lolland, Grønland eller et andet lokal hospital, kan læses af en specialist på Rigshospitalet. Det er bedre for patient, at de kan undgå at komme til Blegdamsvej, og det aflaster desuden knappe ressourcer på Rigshospitalet.
Forud for undersøgelser, samtaler med det kliniske personale og andre besøg på hospitalet, bliver patienterne ofte bedt om at udfylde et spørgeskema hjemmefra via MinSP. Her kan de give oplysninger om deres sundhedstilstand, som bruges af personalet til at vurdere deres medicin, rehabilitering og generelle sundhedstilstand.
Fra face to face oplæring i medicinrum til mere bæredygtig løsning.
Op mod 25% af alle overlevere efter hjertestop udenfor hospitalet udvikler længerevarende post-traumatisk stress disorder (PTSD). PTSD dækker over flere symptomklynger, bl.a. forhøjet agitationsniveau, undgåelsesadfærd og påtrængende tanker der samlet set kan betyde manglende social re-integration i samfundet (herunder tilbagevenden til arbejde) og forringet livskvalitet. Idag er der ikke systematiske tilbud rettet mod udredning, støtte og behandling.af PTSD efter hjertestop.
