Med en konstant udvikling af anvendelsesformål på patientterminaler, er der et stigende behov for at understøtte patienternes brug af teknologien – hvordan kan vi lave en god nudging til optimal udnyttelse af de forskellige løsninger.
Patienter med kronisk nyresygdom kommer i dialyse 3-4 om ugen for at få renset deres blod for affaldsstoffer og trukket væske, fordi deres nyre ikke længere fungerer. patienter er koblet til et dialyseapparat, hvor de er tilkoblet i 3,5 til 4 timer. Udover at modtage dialysebehandling er kosten også en del af deres behandling, idet de fleste patienter skal begrænse deres væske indtag, indtag af kalium og Phosfat. Patienter skal gerne indtage en proteinholdig kost, idet de mister protein under dialysen, som skal erstattes.
Ved at implementere automatiseringsløsninger og forbedre integrationen med SP kan vi reducere den manuelle arbejdsbyrde, minimere fejl og forbedre effektiviteten i håndteringen af phenylalaninprøver. Dette vil ikke kun lette arbejdsprocesserne for vores medarbejdere, men også sikre hurtigere og mere præcise resultater til vores patienter.
Afdelingen for Karkirurgi ønsker at forstå de udfordringer, medarbejderne står overfor i deres daglige arbejde i forhold til synlighed og deling af relevant viden internt i afdelingen. Vidensdeling og kommunikation er en vigtig del af samarbejdet i en organisation, og det er vigtigt at forstå, hvordan forskellige faggrupper fungerer samt de udfordringer, de møder.
I fremtiden ønsker Rigshospitalet endnu mere tværfagligt forskningssamarbejde, og derfor ønskes en analyse af dilemmaer og paradokser i interdisciplinære samtaler mhp. bedre at understøtte dialogen i fremtiden.
På Lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital, behandles akut og kritisk syge respiratorisk dårlige patienter: afdelingens patienter er ofte kronisk syge, med fx KOL eller lungekræft og lider af åndenød, som gør dem angste og utrygge.
Udfordringen som stilles består i et pågående arbejde med beskrivelse af titel, vision, mål og formål for Tværsektoriel strategi for brugerinddragende sygepleje. Hvad er det egentlig vi gerne vil signalere? Hvad er det borgerne forventer? Hvad er narrativet omkring det tværsektorielle samarbejde?
CLL er en kompleks sygdom, og tilgængeligheden af opdateret information er kritisk. Ved at træne GPT-3 på litteratur og kliniske data kan vi skabe en model, der forstår CLL dybt og støtter beslutningstagning.
Udfordringen handler om at udvikle undervisningsmaterialer og redskaber til et sygeplejestyret senfølgespor for unge kræftoverlevere, så dialog om sygdom, behandling og senfølger bliver mere forståelig og relevant. Formålet er at skabe et struktureret, systematisk tilbud, hvor sygeplejersker kan varetage flere opgaver og støtte patienternes overgang til voksenlivet.
Når patienter får recepter med fra hospitalet til apoteket, kan der opstå problemer. Specielt på børneafdelinger, hvor der tit udskrives særlige præparater, som apotekerne ikke har liggende fast. På den måde kommer forældrene til at stå i en svær situation. Hvordan kan disse udfordringer imødekommes?
Du skal undersøge om vi kan forbedre prognosticering af CLL ved at anvende ML-metoder, der lærer fra relaterede sygdomme som Lymfom og Myelomatose. Du tester hypotesen om at modellering på tværs af sygdomme er bedre end separate modeller.
Vi er udfordret i forhold til rekruttering af medarbejdere til lægemiddelproduktion, da vi ligger midt imellem nogle af landets største medicinalvirksomheder. Vi kan ikke tilbyde samme lønpakke, og vi er heller ikke så stærkt et brand som dem. Vores overbevisning er dog, at vi har nogle virkelig spændende jobs, og i særdeleshed for nyuddannede, er afdelings bredde spændende.
Mange mennesker i social udsathed har dårligt helbred. Nogle er multisyge, og modtager medicin for flere forskellige lidelser. Medicin skal oftest tages regelmæssigt og på bestemte tidspunkter, samtidig kan der være krav til opbevaring mm. Det kan mange socialt udsatte patienter ikke leve op til – de lever et til tider kaotisk liv hvor andre hensyn prioriteres højere. Økonomi kan også være et problem.
Det har været nødvendigt at ansætte flere medarbejdere, for at fordele generne ved endoskoprengøringen. Dette er ligeledes tilfældet i lignende afdelinger. Da rengøringsproceduren kræver stor omhyggelig og akkuratesse er det nødvendigt med specielt oplærte medarbejdere – men samtidig er det svært at finde andre opgaver til denne medarbejdergruppe, hvilket ellers kunne fordele opgaven og generne mellem flere.
Det er udfordrende at arbejde i 3 hold skift, bla. fordi en stor del af ens arbejdstid er placeret hvor venner og familie har fri. Konsekvensen heraf er, at det er svært at fastholde sygeplejersker som arbejder i skæve arbejdstider. Det er derfor en nødvendighed, at vi kan lægge planer der tager videst mulig hensyn til den enkeltes behov og ønsker. Og for at kunne lægge gode planer, skal vi have gode værktøjer.
