Personale på operationsstuer slår hovedet på lamper, skærme, mikroskoper mm. under operationer. Konsekvensen er hvert år alvorlige arbejdsskader i form af hovedpiner/ hjernerystelser med fravær herunder langtidssygefravær og méngrader. Der er et stort mørketal, da OP-personale melder om daglige hændelser, hvor de slår hovedet, uden det meldes som arbejdsskader.
Portørende dækker vagter på hospitalet 24/7 med skiftende antal portører i fremmøde (dag, aften og nat). Bestilling af opgaver hos af portørerne forgår i dag via telefonopkald til den koordinerende portør, hvor efter opgaver bliver delt mellem fremmødte. Dette betyder at mange opgaver bliver mundtligt overdraget og med risiko for fejl/misinformation.
Udfordringen som stilles består i et pågående arbejde med beskrivelse af titel, vision, mål og formål for Tværsektoriel strategi for brugerinddragende sygepleje. Hvad er det egentlig vi gerne vil signalere? Hvad er det borgerne forventer? Hvad er narrativet omkring det tværsektorielle samarbejde?
Op mod 50% af patienterne møder uforberedt op til konsultationer. Med henblik på at kunne iværksætte relevante tiltage er afdækning af selv barrieren vigtig. I mellemtiden har patienterne kun ringe mulighed for at få hjælp til at få tilpasset deres behandling samt vejledning i håndtering af deres kroniske sygdom. Dette kan give senfølger og generelt dårligere livskvalitet både på kort og lang sigt.
Med en konstant udvikling af anvendelsesformål på patientterminaler, er der et stigende behov for at understøtte patienternes brug af teknologien – hvordan kan vi lave en god nudging til optimal udnyttelse af de forskellige løsninger.
Vi har på Jonstrupvang en brugerstyret reception, hvor brugere der har fysiske og kognitive problemstillinger, sidder og tager telefonen og via et tryk på skærmen, viderestiller. Som det er nu, kræver det at man kan trykke på skærmen og tale i høretelefonerne, for at man kan sidde i receptionen. Vi ønsker at gøre det muligt for endnu flere at kunne varetage den funktion, da det giver ansvar, empowerment og fællesskab for brugeren.
Det sundhedsfaglige personale/klinikerne repræsenterer den største ressource og viden i udviklings- og innovationsarbejdet, men der er hverken tid eller penge til at tage klinikerne ud af det daglige arbejde i klinikken og sende dem på kurser, programmer eller andre innovationsfremmende initiativer.
Dette projekt giver jer en unik mulighed for at arbejde med en relevant og kompleks problemstilling inden for smertebehandling og opioidbehandling – et område som mange har synspunkter på, men hvor der foreligger kun lidt evidensmæssigt, men til gengæld præget af sundhedsmyndigheder, politikere og læger, som har synspunkter og politikker for området.
Patients in ambulatory care get medicines at the hospital to take home. Larger amounts of medication dispensed means fewer visits to the hospital, but potentially also more medication waste.
Op mod 25% af alle overlevere efter hjertestop udenfor hospitalet udvikler længerevarende post-traumatisk stress disorder (PTSD). PTSD dækker over flere symptomklynger, bl.a. forhøjet agitationsniveau, undgåelsesadfærd og påtrængende tanker der samlet set kan betyde manglende social re-integration i samfundet (herunder tilbagevenden til arbejde) og forringet livskvalitet. Idag er der ikke systematiske tilbud rettet mod udredning, støtte og behandling.af PTSD efter hjertestop.
I den korte tid vi har patienter i Afdeling for hjertesygdomme, har de som regel allerede erhvervet sig en hjertesygdom. Som sundhedsprofessionelle er det derfor vigtigt at bidrage til at patienterne selv kan forebygge et nyt hjertetilfælde, når de bliver udskrevet herfra. Mange får udleveret patientpjecer under indlæggelsen med information om forskellige forbyggelsesindsatser, som ikke læses, ligesom etniske minoriteter ofte ikke forstår pjecerne, der er udformet på dansk.
Vi vil gerne skabe rum til kreative tanker og drøftelser. Både til den enkelte operation og til håndtering af dagens program. Vores hovedopgave er at operere mennesker efter kræft i hud, bryst m.m., rekonstruktioner og at korrigere ’misdannelser’ eller kropsudfordringer, som får funktionel betydning. Vi arbejder i et speciale som pr. definition kræver kreativitet i arbejdet. Det signal vil vi gerne sende og minde vores medarbejdere om. Vores ramme er for nu kedelige og uden inspiration.
Vi oplever i begge faggrupper at der er mange forstyrrelser, som forsinker flowet. Patienterne venter oftest unødvendigt længe, hvor de evt. kunne være blevet udskrevet. Når vores flow stopper, så kan det i børnemodtagelsen mærkes, da de ikke kan få indlagt patienterne.
De sidste ti år har radiologisk afdeling på Herlev hospital haft en innovationsenhed. I efteråret 2023 blev innovationsenheden til en tværgående enhed for hele Herlev og Gentofte Hospital, og lederen for innovationsafdelingen er blevet hospitalets første innovationschef.
Ultimo 2026 flytter Nordsjællands Hospital i nye omgivelser. I Nyt Hospital Nordsjælland er der færre rum/mindre areal til klinisk træning forud for fx en vanskelig procedure, så udfordringen er, at der bliver dårligere mulighed for akuttræning i sin nuværende form, der potentielt kan true patienternes sikkerhed. Vi leder derfor efter et ”mobilt træningsmøbel”, der kun kræver sparsom fysisk plads.
