LUKKET
I Center for Sjældne sygdomme er vi afhængige af mange eksterne systemer til diagnostik og behandling af vores patienter. Desværre mangler der rigtig mange integrationer til Sundhedsplatformen, hvilket betyder at vi skal bruge lang tid på at registrere og slå op flere steder, hvilket er tidskrævende og øger risikoen for fejl.
Vi har et hav af integrationer som vi mangler mellem de eksterne systemer vi bruger til at lave analyser og Sundhedsplatformen. Fordi der ikke er integrationer, må vi lave manuelle dataoverførsler, hvilket er tungt og tidskrævende og med risiko for fejl.
Vi skaber fremtidens børnehospital med fokus på arkitektur og indretning, der forbedrer hospitalsoplevelsen. Enestuer giver ro, men kan også medføre isolation og inaktivitet. Derfor er målet at sikre trygge rammer, involvering og personliggørelse for patienter og deres familier. Et analogt velkomst-kit skal byde varmt velkommen, informere, inspirere til aktivitet og hjælpe familierne med at tage deres midlertidige hjem i brug – alt sammen med øje for at fremme helbredelse og trivsel.
Remote MR er et forskningsbaseret innovationsprojekt som muliggør, at MR scanningsbilleder, taget på en lokal MR-scanner på Lolland, Grønland eller et andet lokal hospital, kan læses af en specialist på Rigshospitalet. Det er bedre for patient, at de kan undgå at komme til Blegdamsvej, og det aflaster desuden knappe ressourcer på Rigshospitalet.
Forud for undersøgelser, samtaler med det kliniske personale og andre besøg på hospitalet, bliver patienterne ofte bedt om at udfylde et spørgeskema hjemmefra via MinSP. Her kan de give oplysninger om deres sundhedstilstand, som bruges af personalet til at vurdere deres medicin, rehabilitering og generelle sundhedstilstand.
Fra et kæmpe stort stykke manuelt arbejde frem mod et mere automatisk og korrekt indsigt og overblik over indkøbte varer. Både som afsnit og som hospital har vi behov for at kunne regnskabsforklare og det vil være rart hvis vi kunne gøre det ved hjælp af prisanalyser som ikke tager alt vores til at lave.
I fremtiden ønsker Rigshospitalet endnu mere tværfagligt forskningssamarbejde, og derfor ønskes en analyse af dilemmaer og paradokser i interdisciplinære samtaler mhp. bedre at understøtte dialogen i fremtiden.
Hver morgen bruger vi for lang tid på at fordele patienterne mellem læger og sygeplejersker, hvilket skaber frustration og ineffektivitet i arbejdsdagen. Processen kræver, at der tages hensyn til en række forskellige faktorer, hvilket gør opgaven både tidskrævende og kompleks. Det er afgørende at finde en løsning, der både sikrer en jævn arbejdsfordeling og opfylder personalets og patienternes præferencer.
En patientstue tjener mange formål, hvordan kan den indrettes så den tjener både patient, personale og pårørende. Ligeledes er det vigtigt at patienten enables, så de benytter sig af de tilbud der er og selv kan gå til eksempelvis buffet eller andre fælles arealer under indlæggelse.
National og international forskning peger på, at samarbejdet mellem primær- og sekundær sektor ofte udfordres af forskellige arbejdsgange og perspektiver på pleje, behandling og rehabilitering samt manglende muligheder samarbejde og koordinering af patienternes forløb. De fagprofessionelle i de to sektorer har forskellige sprog for de observationer, som de gør sig, og ligeledes har de meget forskellige handlemuligheder. Begge disse forhold vanskeliggør kommunikationen på tværs af sektorer på trods af at alle har fokus på det fælles tredje: Borgerens/patientens bedste – hvordan kan kommunikation og ansvar varetages bedst muligt?
Hvordan kan fælles beslutningstagen fremmes – samtidig ønsker vi et overblik over stuegang, altså hvornår patienten har dialog om behandling og forløb med personalet.
På Afdeling for Børn og Unge skal vi i 2025 arbejde målrettet med at forbedre patientinddragelsen på afdelingen. Der har traditionelt været forældrene man har spurgt om input og forbedringsforslag – den unge patientgruppe har været inddraget lidt. Vi ønsker at gøre en målrettet indsats hvor vi gør noget ud af at inddrage og spørge vores primære målgruppe – BØRN OG UNGE.
Når vi overgår til ensengsstuer, bliver der større afstande imellem patienterne, hvilket gør det sværere for plejepersonalet at danne sig det rette overblik over afdelingens patienter. Dét skal vi udvikle en løsning til. Det er plejepersonaler på tværs af afsnit og hospitaler, som har defineret hvad sammenhængskraft betyder i deres arbejde. Med andre ord, har de selv defineret hvad der skal til, for at de føler sig trygge i fx en nattevagt.
Region Hovedstaden har i efteråret 2024 afholdt en række workshops med klinikere fra regionens hospitaler samt fra Region Midt. Workshopsne har handlet om at komme frem til, hvilke behov der skal løses, for at vi i regionen kan sikre, at patienter er mere fysisk aktive, når de er indlagt på en af regionens hospitaler.
