Personale på operationsstuer slår hovedet på lamper, skærme, mikroskoper mm. under operationer. Konsekvensen er hvert år alvorlige arbejdsskader i form af hovedpiner/ hjernerystelser med fravær herunder langtidssygefravær og méngrader. Der er et stort mørketal, da OP-personale melder om daglige hændelser, hvor de slår hovedet, uden det meldes som arbejdsskader.
der er et behandlingsrum, som savner et gennemtænkt design af de forskellige funktioner rummet har. Det bruges til forskellige træningstilbud til kroniske smertepatienter, men også til undervisning. Indretningen af rummet er meget udfordrende for personalet i den daglige brug, og giver også patienterne en suboptimal oplevelse.
Vi ønsker en tekst, som kan bruges til at indlede en dialog med de unge og med almen praksis, så begge parter klædes bedre på til at indgå i et fremtidigt samarbejde og dermed sikrer de bedste betingelser for de unges overgang til voksenlivet.
Addressing the challenge of achieving adequate surgical margins is crucial because insufficient margins can lead to residual cancerous tissue being left behind. This increases the risk of cancer recurrence and may necessitate additional treatments, like repeat surgeries or adjuvant therapies, which can be stressful and harmful to patients. Ensuring clear margins in the initial surgery improves treatment success, reduces the likelihood of cancer returning, and enhances overall patient outcomes and quality of life.
Hvordan kan arbejdsgangen optimeres, så denne arbejdsbyrde reduceres?Portørernes arbejde er i forvejen presset og tungt. Enhver forbedring er velkommen.
The offices assigned to the project appear uninspiring and with out any identifying traits. The project needs a place people will want to visit, that can inspire creative thinking, that seems friendly and welcoming to collaborators. A place that embodies the dedication and visions shared in the team.
Metoden vi har udviklet til vævsekspansion er under udvikling som et kommercielt produkt. Vi mangler derfor hjælp inden for udvikling af value propositions, markedsanalyser og pris-ning af vores kommende produkt.
På Afdeling for Klinisk Mikrobiologi er der ca. 80 ansatte, hvoraf de 23 bioanalytikere leverer ca. 175.000 analysesvar årligt til de kliniske afdelinger på Rigshospitalet. For nuværende er mesterlæreperioden på ca. 2,5- 3 år før en nyuddannet bioanalytiker/laborant eller en nyansat, der ikke kommer fra specialet, har opnået de rette kompetencer for at kunne videreuddanne personale i de 7 funktioner.
Værdi for Patienten er en ny strategi for Rigshospitalet – og også navnet på en helt ny enhed, som har til opgave at understøtte Rigshospitalets direktion og kliniske afdelinger med den strategiske dagsorden. Opgaven er at sætte skub i en kulturforandring mod et mere bæredygtigt sundhedsvæsen.
Påklædning er en del af de komplekse personlige daglige aktiviteter, der kan være blevet udfordret efter en rygmarvsskade. En rygmarvsskade kan opstå efter ulykke eller sygdom i rygmarven. Afhængig af hvor i rygmarven skaden er sket og om det er en komplet (overrivning af nerverne) eller inkomplet skade, kan der være lammelser i arme og ben, krop og blære/tarm.
Hjerne- og rygmarvsskader er fundamentalt livskritiske. Den fysiske udfordring følges med en psykisk udfordring, som kan være mindst lige så invaliderende. Livet er ikke blot truet, men fuldstændigt forandret.
På Bornholms Hospital sørger Region Hovedstadens Apotek for, at den rigtige medicin altid er til rådighed. For at finde den rette balance, så der man hverken mangler eller smider ud, har medarbejdere registreret alt, hvad der bliver kasseret siden 2013.
OR Black Box er en netværksbaseret løsning, der giver brugerne mulighed for at live-indsamle audio-, video- og kirurgisk udstyrsdata fra operationsstuen (OR). Formålet med indsamling af data er, at fremme forsknings- og kvalitetsinitiativer på hospitalet med henblik på at styrke læring indenfor alle faggrupper og ultimativt forbedre patientsikkerheden.
Denne case omhandler måden hvorpå vores patienter kommer ind i afdelingen. Patienterne har svært ved at finde rundt. Det kan f.eks. gælde at se skilte og læse vores adgangsinstrukser både i breve og ved henvendelse. Patienter møder fysisk op men ringer også til os.
Udfordringen er hvordan vi med visuelt design og et andet æstetisk miljø kan forbedre et spiseområde på en hospitalsafdeling så det bidrager til en behagelig og appetitstimulerende oplevelse for patienter. En løsning vil kunne understøtte trivsel, ernæring og sociale interaktioner, hvilket er vigtigt for den samlede oplevelse og patientens helingsproces.
