Vi ønsker hjælp til indretning (møbler, kunst mm.) i et stort patientundervisningslokale. Lokalet er meget stort, trist og kedeligt og fordrer ikke et godt undervisningsmiljø. Det er patienter med kroniske non-maligne smerter, som skal undervises i lokalet (vi kører 2-3 hold af 10-20 patienter ad gangen).
Tværfagligt Smertecenter behandler patienter med non-maligne kroniske smertetilstande. Disse patienter er ofte meget udfordrede med komfortable stillinger og det er derfor svært at finde gode møbler, der imødekommer deres behov.
Flere af patienterne fortæller, at de oplever at sidde i træk og at omgivelserne i venteområderne er triste og kolde. Vi oplever, at der er behov for nye øjne og måske forandring målrettet patient-rejsen ved indlæggelse til en pace procedure og med særligt fokus på de fysiske rammer
Afdelingen ønsker et logo og en en tilhørende visuel identitet til at sætte på præsentationer og produkter, der tilhører afdelingen. Afdelingen er ret aktiv på Instagram og præsenterer på konferencer mv.
Disse 3 tre cases om læringsværktøjer ligner hinanden, men har 3 forskellige læringsmål. Det er afdelingens vurdering, at det vil være for stor en opgave for en gruppe at dække stoffet til mere end ét emne.
Vi er et projektkontor, der rummer ca. 7-9 forskellige medarbejdere med forskellige fagligheder og funktioner. Vi deler desuden et fælles møderum og en stor, uudnyttet ‘hall’ med et andet kontor. Vi har brug for hjælp til indretning af de fysiske rum og rammer m.h.p. at understøtte og udvikle idéer, metoder og kreativitet i processerne.
På baggrund af afdelingens adfærd, behov og præferencer for modtagelse og deling af viden/information, er vi nysgerrige på mulige fysiske kommunikations – og rumdesigns. Kan fx fysiske tavler placeres strategisk og hjælpe med at forbedre formidling på en visuel tilgængelig måde? Hvordan kan vi synliggøre afdelingens projekter, forskning, data, kurser/efteruddannelser mm.?
Vi arbejder med en ny type cone-beam CT scanning hvor man samtidigt ændrer trykket i patientens øregang. Dette sker med et såkaldt tympanometer hvor der er en øreprop som skal sidde tæt i patients øregang under hele scanningen. Imidlertid har øreproppen pga. træk fra ledninger/trykslangen og små kæbebevægelser hos patienten en tendens til at falde ud af patientens øre under scanningen.
På baggrund af afdelingens adfærd, behov og præferencer for modtagelse og deling af viden/information, er vi nysgerrige på mulige IT-løsninger der kan forbedre vores kommunikative udfordringer.
Afdelingen for Karkirurgi ønsker at forstå de udfordringer, medarbejderne står overfor i deres daglige arbejde i forhold til synlighed og deling af relevant viden internt i afdelingen. Vidensdeling og kommunikation er en vigtig del af samarbejdet i en organisation, og det er vigtigt at forstå, hvordan forskellige faggrupper fungerer samt de udfordringer, de møder.
Vi vil gerne skabe rum til kreative tanker og drøftelser. Både til den enkelte operation og til håndtering af dagens program. Vores hovedopgave er at operere mennesker efter kræft i hud, bryst m.m., rekonstruktioner og at korrigere ’misdannelser’ eller kropsudfordringer, som får funktionel betydning. Vi arbejder i et speciale som pr. definition kræver kreativitet i arbejdet. Det signal vil vi gerne sende og minde vores medarbejdere om. Vores ramme er for nu kedelige og uden inspiration.
I den korte tid vi har patienter i Afdeling for hjertesygdomme, har de som regel allerede erhvervet sig en hjertesygdom. Som sundhedsprofessionelle er det derfor vigtigt at bidrage til at patienterne selv kan forebygge et nyt hjertetilfælde, når de bliver udskrevet herfra. Mange får udleveret patientpjecer under indlæggelsen med information om forskellige forbyggelsesindsatser, som ikke læses, ligesom etniske minoriteter ofte ikke forstår pjecerne, der er udformet på dansk.
Op mod 25% af alle overlevere efter hjertestop udenfor hospitalet udvikler længerevarende post-traumatisk stress disorder (PTSD). PTSD dækker over flere symptomklynger, bl.a. forhøjet agitationsniveau, undgåelsesadfærd og påtrængende tanker der samlet set kan betyde manglende social re-integration i samfundet (herunder tilbagevenden til arbejde) og forringet livskvalitet. Idag er der ikke systematiske tilbud rettet mod udredning, støtte og behandling.af PTSD efter hjertestop.
Dette projekt giver jer en unik mulighed for at arbejde med en relevant og kompleks problemstilling inden for smertebehandling og opioidbehandling – et område som mange har synspunkter på, men hvor der foreligger kun lidt evidensmæssigt, men til gengæld præget af sundhedsmyndigheder, politikere og læger, som har synspunkter og politikker for området.
Det sundhedsfaglige personale/klinikerne repræsenterer den største ressource og viden i udviklings- og innovationsarbejdet, men der er hverken tid eller penge til at tage klinikerne ud af det daglige arbejde i klinikken og sende dem på kurser, programmer eller andre innovationsfremmende initiativer.
