Hjemmetransfusion af patienter med kronisk transfusionskrævende anæmi

Udfordring

Vi vil etablere et ændret servicedesign – initialt på projektbasis vedrørende hjemmetransfusion for patienter med kronisk transfusionskrævende anæmi. Det er typisk gamle mennesker som får transfusion hver eller hver 2. uge livslangt. Det er besværligt for dem at komme ind til RH bare for at få blod og vi har ikke en aftale med lokal sygehus om at de kan give blodet. En del af dem skal have transport ind på Rigshospitalet fra hjemmet

Min tanke er at patienterne får taget blodprøver lokalt inkl det der hedder en BAS test, så vi kan finde egnet blod til pågældende patient. Når vi så kender niveauet af hæmoglobin kan vi beslutte om pt skal have 1 eller 2 portioner blod som leveres af Rigshospitalets Blodbank.

Vi skal så alliere os med den lokale hjemmepleje som skal lægge en iv adgang (et PVK) og sætte blodet op. For at det skal være kosteffektivt er min tanke at patienterne skal påsættes noget monitoreringsudstyr, som de har på under og 1 time efter transfusionen. Hvis de bliver dårlige (hvilket vil ske yderst sjældent) vil der gå en alarm til 1813/akut beredskabet som så skal køre ud og tilse patienten. Dette mhp, at hjemmeplejen ikke skal sidde fast hos patienten de par timer transfusionerne tager.

Så det er et servicedesignprojekt der involverer Afdeling for Blodsygdomme/RH som hospitatsafdeling, hjemmeplejen i patients bopælskommune, blodbanken RH og akut beredskabet.

Baggrund

Min egen observation af at de gamle kronisk transfusionskrævende patienter bruger alt for meget tid på at komme ind på RH til transfusion, når transfusionerne i stedet ved en fælles sektorovergående indsats kan gives sikkert i eget hjem

Opsummering

At omlægge transfusionsbehandling fra hospitalet til hjemmet for patienter med kronisk transfusionskrævende blodmangel. Kræver tæt samarbejde mellem Afdeling for Blodsygdomme, Blodbanken (begge RH), hjemmeplejen i patientens hjemkommune samt akut beredskabet i de meget sjældne tilfælde hvor patienten oplever en transfusionsreaktion. Sidstnævnte opfanges ved påsætning af overvågningsudstyr under og 1 time efter transfusionen, som vil udløse en alarm hos akut beredskabet.

Partnere

Afdeling for Blodsygdomme, Rigshopsitalet

Fakta

Casestiller kan tilbyde følgende:

  • Stille op til præsentation af udfordring på kursus
  • De studerende må besøge klinikken/afdelingen? (feltarbejde)
  • Løbende kontakt med de studerende
  • Deltagelse i workshop med de studerende
  • Relevant data og baggrundsmateriale

Output

  • Rapport
  • Prototype

Se tidligere projektarbejde her

Projektsamarbejde med studerende fra Bæredygtigt Design ved Aalborg Universitet i København

De studerende i projektsamarbejdet: Fie Bystrup, Ida Weinrich, Emma Kjær Laudal Kristensen, Oskar Byskov og Maria Normann Hasløv

Beskrivelse af de studerendes projektsamarbejde

Ældre patienter med kronisk transfusionskrævende anæmi skal i dag rejse langt og ofte til Rigshospitalet for at få livsnødvendige blodtransfusioner. Transporten og de lange ventetider er ofte ekstremt udmattende for en i forvejen svækket patientgruppe. Samtidig er der en national ambition om at flytte behandlinger tættere på hjemmet, men det kræver løsninger, der ikke går på kompromis med hverken patientsikkerhed eller den tryghed, som patienterne føler på hospitalet. Løsningen til en mere borgernær transfusion er skabt ved hjælp af participatoriske design greb, hvor specielt forhandlingsspil har spillet en stor rolle i sammen at finde den bedste løsning. I samarbejde med afdelingen for blodsygedomme, patienter og afdelingen for ældre og multisygedom på NOH foreslår vi en løsning bestående af et fleksibelt 3-i-1 koncept, der tager højde for, at patienter har forskellige behov og præferencer. I stedet for én standardløsning kan behandlingen foregå på tre måder:

  1. I hjemmet: Behandlingen udføres af kommunale akutsygeplejersker hos de patienter, der foretrækker trygheden i eget hjem.
  2. Mobilt hospitalsteam: Et udkørende team fra afdelingen for ældre og multisygdom på NOH kan træde til som backup og sikre kontinuitet af behandlingen i hjemmet.
  3.  Nære kommunale sygeplejeklinikker: For de patienter, der ønsker professionelle rammer og et socialt fællesskab uden at skulle rejse hele vejen til Rigshospitalet.

Projektets vigtigste resultat er erkendelsen af, at tryghed er den afgørende faktor for både patienter og personale, når behandling flyttes ud af vante rammer. Gennem en tæt inddragelse af både patienter og sundhedsfagligt personale har vi fundet ud af, hvordan man kan balancere sundhedsreformens krav om borgernær behandling med patienterne og sundhedspersonalets behov for kontakt, klar ansvarsfordeling og faglig overvågning.