Designstuderende var en kærkommen forstyrrelse på Hvidovre Hospital
Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling på Hvidovre Hospital danner ramme om en bred vifte af aktiviteter. I en travl klinisk hverdag, kan man imidlertid nemt blive hjemmeblind. Derfor inviterede afdelingen i efterårssemestret en gruppe designstuderende indenfor. Spørger man ergoterapeut Maj Pedersen, var samarbejdet en kærkommen forstyrrelse. For afdelingens chefterapeut, Jette Christensen, repræsenterer mødet mellem klinikere og studerende desuden en større ambition om at bygge bro mellem uddannelse og praksis.
Af Oskar Schade
Fysio- og Ergoterapeutisk Afdeling på Hvidovre Hospital danner ramme om en bred vifte af behandlinger og patientgrupper. Det stiller ikke mindst krav til afdelingens fysiske rammer, der dels skal kunne rumme flere funktioner, og dels understøtte specifikke behandlingsforløb.
Særligt et multirum på afdelingen har skabt udfordringer. Trods rummet primært anvendes til genoptræning af børn og unge, behandles også voksne patienter. Derudover anvendes rummet lejlighedsvis som mødelokale. Denne problematik indgår i CHIs store case-katalog, hvorfor afdelingen i det forgangne efterårssemester har kunne samarbejde med en gruppe designstuderende fra Det Kongelige Akademi.
Spørger man Ergoterapeut Maj Pedersen og afdelingens chefterapeut, Jette Christensen, er samarbejdet med de designstuderende et friskt pust. For chefterapeuten er samarbejdet desuden udtryk for en mere grundlæggende ledelsesmæssig ambition:
”Min holdning er generelt, at vi skal kunne åbne op. Det er sådan vi får samfundet til at hænge sammen og undgår silotænkning. Borgerne bevæger sig på kryds af tværs af sektorer hele tiden – og design er noget, der påvirker os alle i hele vores hverdag”, fortæller Jette Christensen.
En kærkommen forstyrrelse
For ergoterapeut Maj Pedersen, gav samarbejdet anledning til at identificere problematikker, der kan blive næsten usynlige i en travl arbejdsgang. De studerende er nemlig ikke del af den kliniske hverdag, og det kan være styrke, mener ergoterapeuten:
“De kommer med en helt anden faglighed og nogle andre tidsmæssige ressourcer, der gør det muligt at tage et kig på vores hverdagsudfordringer. De ser jo ting som vi andre ikke kan se, fordi vi er her dag ud og dag ind”
Maj Pedersen, Ergoterapeut
”De studerende har været en kærkommen forstyrrelse. De kommer med en helt anden faglighed og nogle andre tidsmæssige ressourcer, der gør det muligt at tage et kig på vores hverdagsudfordringer. De ser jo ting som vi andre ikke kan se, fordi vi er her dag ud og dag ind, og nok er blevet lidt hjemmeblinde. De studerende kom med friske øjne”.
Studerende fra Det Kongelige Akademi tilegner sig fagligheder, der kan synes langt fra hospitalsgangens virkelighed. Dette var de studerende dog tydeligt bevidste om, oplevede Maj Pedersen:
”De var i høj grad indforstået med den præmis, at vi har nogle særlige krav til rummet. Vi er på et hospital, så man kan ikke opfinde hvad som helst. Jeg synes desuden, at det er en god sag at hjælpe studerende med at koble teori med praksis. Det er vi vant til her, fordi vi er et universitetshospital og har mange studerende. For de studerende kan det her være med til at gøre faget mere virkeligt”, Fortæller ergoterapeuten.
Se videoen og hør de designstuderendes egen beskrivelse af projektet
Hvis videoen ikke vises, skyldes det at du har takket nej til cookies.
Klik her for at ændre dit samtykke.
Mødet med virkeligheden
For chefterapeut Jette Christensen repræsenterer samarbejdet ligeså en mere vidtrækkende ambition om at bygge bro mellem uddannelse og praksis. Mødet med virkelige problemstillinger kan være med til at klargøre studerende, og gavner i sidste ende også de konkrete arbejdspladser:
“Man kan nogle gange opleve, at uddannelsesområdet er et lidt beskyttet miljø. Som leder, ser jeg det virkelig som min opgave at skabe den bedste mulige bro mellem uddannelse og arbejdsmarked”
Jette Christensen, Chefterapeut
”Set fra et lederperspektiv, gør det at transfer bliver nemmere. Man lærer noget teori på sin uddannelse, og møder virkeligheden undervejs. Det giver et bedre blik for den verden, man skal indgå i efter endt uddannelse. Man kan nogle gange opleve, at uddannelsesområdet er et lidt beskyttet miljø. Som leder, ser jeg det virkelig som min opgave at skabe den bedste mulige bro mellem uddannelse og arbejdsmarked”.
Trods besøget fra de nysgerrige designstuderende var kærkomment, skal personer i lederroller imidlertid også kunne vurdere hvorvidt et samarbejde med udefrakommende er til at rumme for de konkrete medarbejdere, understreger chefterapeuten:
”Jeg mener også, at det er min opgave at skærme medarbejdere. I dette konkrete samarbejde har jeg vurderet, at de involverede kunne rumme det. Der kan være andre kontekster hvor personalesituationer lægger et pres på medarbejderne. I sådanne tilfælde, vil et besøg fra studerende måske være en mindre kærkommen forstyrrelse”
Værdien af et tydeligt ledelsesophæng
Det er næppe sidste gang, at en gruppe nysgerrige studerende lægger vejen forbi Hvidovre Hospital. For Maj Pedersen har det dog været afgørende, at afdelingens ledelse var sat i forbindelse med samarbejdet med de designstuderende. Et tydeligt ledelsesophæng er en forudsætning for at et uddannelsessamarbejde kan lykkes, mener ergoterapeuten:
“Mødet med de studerende var en oplagt mulighed for at få sat skub på at tænke i løsninger. Det gav et momentum, og skabte et samarbejde hvor vi og de studerende var gensidigt forpligtede”
Adrian Skov, Kandidatstuderende, Retorik, KU
”Jeg tænker at et samarbejde som det her kun kan lade sig gøre, hvis der er ledelsesmæssig opbakning. Jette er jo heldigvis af en natur, hvor hun godt kan se muligheder. Forhandlingen af hvad den konkrete opgave skulle være, foregik i samarbejde med Jette – dels for at sikre, at vi som afdeling fik noget ud af det, og dels, at samarbejdet blev en succes for de studerende”
At gennemføre en forandring af en afdelings fysiske rammer er dog en proces der tager tid – længere end et universitetssemester. Men spørger man ergoterapeut Maj Pedersen kan mødet med studerende give et nødvendigt skub:
”Vi har længe tænkt, at der var udfordringer forbundet med det her multirum. Mødet med de studerende var en oplagt mulighed for at få sat skub på at tænke i løsninger. Det gav et momentum, og skabte et samarbejde hvor vi og de studerende var gensidigt forpligtede”.
