De studerende tør udfordre ”det vi plejer at gøre”
CHI har udviklet workshop-konceptet ”Fremtidssprint”, der blev apprøvet for første gang på Rigshospitalets Fremtidsdage. Spørger man sygeplejerske og Ph.d. Martha Krogh Topperzer, der agerede casestiller på sprintet, besidder studerende en sund skepsis. Det er en ressource vi som sektor skal benytte os af, hvis vi skal imødekomme en klinisk virkelighed i hastig forandring.
Af Oskar Schade, CHI
Kan vi ruste sundhedsvæsenet til at imødegå fremtidens samfund, hvis vi gør som vi plejer? I CHI gør vi en stor indsats for at få praksis og uddannelse til at mødes med ambitionen om at fremme sundhedsinnovation. Derfor udvikler CHI løbende nye didaktiske metoder. Det seneste skud på stammen er workshop-konceptet ’Fremtidssprint’, som blev afprøvet for første gang til Fremtidsdage 2024 på Rigshospitalet. Her udforskede studerende fra en række uddannelser fremtidsscenarier ud fra tre persona-perspektiver: sundhedsmedarbejderen, den pårørende og patienten.
Fremtidssprintets case blev stillet af Rigshospitalet og havde til formål at udforske, hvad fremtiden byder på, hvis kun opgaver indenfor højt avanceret kirurgi, traumer og intensiv behandling varetages på hospitalet, mens resten flyttes til patienternes hjem. For Sygeplejerske og Ph.d. Martha Krogh Topperzer, der var dagens casestiller, er det uvurderligt at få studerendes blik på hvad der venter sundhedssektoren, og ikke mindst; hvad der venter de studerende selv.
| Om Fremtidsprint
’Fremtidssprint’ er en ny workshop-model udviklet af CHI. Workshoppen er struktureret efter de fire faser i procesmodellen Double Diamond og indebærer en intensiv 3-timers workshop, hvor deltagerne bruger innovationsmetoder og fremtidsorienterede tilgange til at udforske fremtidens udfordringer og muligheder indenfor et emne eller fremtidstrend. Formålet er at udvikle brugbare råd, løsningsforslag eller identificere vigtige spørgsmål. Fremtidssprint blev afprøvet første gang på Rigshospitalet til Fremtidsdage 2024. Læs mere her |
Patient i eget hjem
At designe fremtidens sundhedssektor handler om at imødekomme en grundlæggende anderledes klinisk virkelighed. Særligt er forholdet mellem patient og hospital i forandring, forklarer Martha Krogh Topperzer:
“Vi er meget hierarkisk indstillede på hospitalerne og ofte meget traditionelt anlagt. Vi er resultatorienterede, fremfor procesorienterede. Men vores samfund har ændret sig.”
Martha Krogh Topperzer, sygeplejerske og Ph.d.
”For 20 år siden var man gerne indlagt i 6 uger hvis man fik en blodprop. I dag er du indlagt i 2 dage. At blive sendt hjem fra hospitalet kan i en sådan situation godt skabe undren hos patienten. Der er ret beset masser af sundhedsmæssige fordele ved den tidlige hjemsendelse; Dels er der langt færre der blive ramt af infektioner, og dels er det rarere at befinde sig i eget hjem. Men der er også mange ting vi som sundhedspersonale ikke får fat i”.
En demografisk kløft
Den tidlige hjemsendelse stod som et centralt tema i den case som de studerende blev præsenteret for. Problemstillingen, forklarer Martha Krogh Topperzer, rummer imidlertid også et demografisk aspekt. Nok vil fremtidens sundhedsvæsen i stor stil modtage patienttyper vi allerede kender til i dag, men imens patienter lever længere, synes det i stigende grad sværere at uddanne nye sundhedsprofessionelle:
”Vi har et dobbelt demografisk pres. Vi får færre unge, og derfor også færre unge der ønsker at tage en sundhedsfaglig uddannelse. Omvendt får vi flere ældre borgere. Disse borgere lever længere og sundere end tidligere, men ender alligevel i hænderne på sundhedsvæsenet på et tidspunkt. Denne problemstilling bliver lidt populært kaldt dødens gab, og det er en kløft der kun bliver større. Spørgsmålet er hvordan vi skal varetage vores opgaver i denne nye virkelighed. Og kan vi måske tænke sundhedsvæsenet opgaver anderledes? Det er dét vi utroligt gerne vil høre de studerendes perspektiver på”.
| Om Fremtidsprint
’Fremtidssprint’ er en ny workshop-model udviklet af CHI. Workshoppen er struktureret efter de fire faser i procesmodellen Double Diamond og indebærer en intensiv 3-timers workshop, hvor deltagerne bruger innovationsmetoder og fremtidsorienterede tilgange til at udforske fremtidens udfordringer og muligheder indenfor et emne eller fremtidstrend. Formålet er at udvikle brugbare råd, løsningsforslag eller identificere vigtige spørgsmål. Fremtidssprint blev afprøvet første gang på Rigshospitalet til Fremtidsdage 2024. Læs mere her |
Netop derfor mener Martha Krogh Topperzer at det giver mening at slippe fantasien løs. Det er afgørende at både klinikere og andre fagpersoner tør spørge hinanden hvad sundhedsvæsenet er og lige så vigtigt; hvad det bør være:
”Vi er meget hierarkisk indstillede på hospitalerne og ofte meget traditionelt anlagt. Vi er resultatorienterede, fremfor procesorienterede. Men vores samfund har ændret sig. Derfor har vi som sundhedsvæsen brug for at få nogle nye blikke på vores praksisser. Det er der hvor jeg mener at Fremtidsdagene kan gøre en stor forskel. Et event som det her fremtidssprint er helt genialt. Vi får en setting – i et bibliotek – hvor de studerende frit kan komme med deres inputs. Hvordan skal et job i sundhedsvæsenet se ud? Skal man være ansat på et hospital eller måske ude hos borgeren? Det er spørgsmål vi kan åbne vidt op i et format som dette”.
”Det vi plejer at gøre”
Fremtidssprinten er et format der velkommer et brud med vanetænkning. De studerende er ikke nødvendigvis fortrolige med klinikkernes faste rutiner og vaner. Derudover tilhører de en ny generation der stiller anderledes krav til deres arbejdspladser, forklarer Martha Krogh Topperzer. Det giver anledning til tiltrængt eftertanke:
“I et format som dette sprint kan vi mødes om at sætte spørgsmålstegn ved hvorfor vi gør som vi gør. Det er det mest givende ved at have studerende omkring; De stiller spørgsmål.”
Rabiye Koc, IT-arkitekt, Center for IT og Medicoteknologi
”Det er en kæmpe fordel at de studerendes ikke bliver låst til en plan eller agenda som de skal følge. I stedet, bliver der skabt et rum for idéudveksling. Samtidig bliver vi tvunget til at stille flere ’hvad nu hvis’ spørgsmål. Da jeg blev færdiguddannet sygeplejerske, var man i vagt hver anden weekend – og sådan var det. Siger man det til en nyuddannet sygeplejerske i dag, vil vedkommende sige ’hvorfor det?’. De har øje for at der, udover arbejdslivet, er et privatliv som er mindst lige så vigtigt at pleje. De første gange jeg stødte på den indstilling, var jeg skeptisk. Men vi bliver nødt til at tage et opgør med den protestantiske arbejdsånd, der har præget sundhedssektoren, såvel som det omkringliggende samfund. Den ånd er de unge ikke på samme måde underlagt – og det mener jeg er et godt tegn”.
De studerende besidder altså en sund skepsis, mener Martha Krogh Topperzer. At designe fremtidens sundhedsvæsen er dog ikke et spørgsmål om at udviske det eksisterende. Faste rutiner og vante arbejdsgange er ikke ensidigt dårlige. Oftere end ikke, er de resultatet af årtiers erfaring og kvalificering. Men skal vi som sundhedssektor følge med udviklinger i samfundet, behøves et alsidigt input:
”Uanset hvor man kommer fra – om man er kommende bioanalytiker, sygeplejerske eller ingeniør – så kan man bidrage med et anderledes perspektiv. I et format som dette sprint kan vi mødes om at sætte spørgsmålstegn ved hvorfor vi gør som vi gør. Det er det mest givende ved at have studerende omkring; De stiller spørgsmål. I nogle tilfælde kan vi give dem et godt svar. Men andre gange giver det anledning til at gentænke vores arbejdsgange”.
