Adrian og hans medstuderende gav gadelægerne fornyet selvtillid i deres arbejde med veteraner

Veteraner er én af mange patientgrupper, der kan ende som socialt udsatte. Det ved de opsøgende gadelæger i SundhedsTeamet, Københavns Kommune, alt om. Men med en patientgruppe, der er præget af en stolt korpsånd, følger særlige krav til kommunikationen. Derfor lod teamet fire retorikstuderende agere eksterne rådgivere – et samarbejde der gav SundhedsTeamet en fornyet tro på arbejdet med veteranerne og lod de studerende sætte deres faglighed i perspektiv.

Af Oskar Schade
Foto: Quin Stevenson, Unsplash

Hvordan etablerer man kontakt til patienter, der i årevis har været tilknyttet et stolt fagligt fællesskab med en stærk korpsånd, men som i mødet med det almene samfund står uden de nødvendige sundhedskompetencer?

SundhedsTeamet er et opsøgende team af læger og sygeplejersker, der hver dag leverer sundhedsydelser til socialt udsatte borgere, for hvem ordinær kontakt med sundhedsvæsenet er besværligt. Én patientgruppe har imidlertid vist sig særligt kompleks: Veteraner.

Derfor samarbejdede teamet i efterårssemestret 2022 med en gruppe eksterne rådgivere, i form af fire retorikstuderende. Et udbud af projektcases fra CHIs store case-katalog var blevet præsenteret for gruppens fire studerende, der fandt sammen om deres fælles interesse i gadelægernes udfordring.

Følg CHI på LinkedIn

Lille organisation – kæmpe område

I arbejdet med virkelige problemstillinger i sundhedssektoren er behovsafklaring alfa og omega. Dette mærkede gruppen tidligt i samarbejdet med SundhedsTeamet, fortæller Adrian Skov, én af gruppens fire kandidatstuderende:

“Vi var ganske enkelt flere i vores projektgruppe end SundhedsTeamet, men dette gav os del frihed mht. at gå ind og definere udfordringen i samarbejde med de sundhedsprofessionelle”

Adrian Skov, Kandidatstuderende, Retorik, KU

”SundhedsTeamet var usikre på hvad deres konkrete kommunikationsudfordring var, men sikkert var det, at de ønskede at bygge bro til veteranerne. Vores arbejde blev at finde ud af hvor der var knaster, som stod til hinder for at bygge denne bro”.

Forud for samarbejdet med de studerende er rapporten ”Opsøgende sundhedsindsats til svært marginaliserede veteraner” udarbejdet, der går i dybden med de udfordringer der relaterer sig til veteranerne, men i samarbejdet med de retorikstuderende blev det et fælles projekt at afgrænse problemstillingen:

”SundhedsTeamet er en lille organisation, der arbejder indenfor et kæmpe område. Vi var ganske enkelt flere i vores projektgruppe end SundhedsTeamet, men dette gav os del frihed mht. at gå ind og definere udfordringen i samarbejde med de sundhedsprofessionelle”, forklarer Adrian Skov.

Korpsånd og sundhedskompetencer

For Adrian Skov og hans medstuderende var det det praksisnære case-arbejde imidlertid ikke blot en øvelse i virksomhedssamarbejde. Samarbejdet bragte dem indtil kernen af deres fag:

“Patienterne bliver ikke ‘misforstået’ pga. ‘militær-jargon’ – det er blevet klart for os, at vi formår at fastholde vores faglighed og tilpasse indsatsen den enkelte patient. “

Lene Tanderup, Sygeplejerske, SundhedsTeamet

”Der er tale om en marginaliseret gruppe af mennesker, der virkelig har brug for at blive kontaktet, og det er jo en kerneopgave indenfor vores fagområde. Derfor kunne jeg virkelig se mig selv i projektcasen – vores arbejde kunne gøre en forskel”, forklarer Adrian Skov.

Det kan forekomme nærliggende at stemple veteraner som en svær målgruppe, hvis korpsånd står og jargon står i vejen for den gode patientkontakt. I de studerendes undersøgelse af patientkontakten, oplevede gruppen dog, at SundhedsTeamets indsatser var både ihærdige og vellykkede – de manglede blot at sætte de rette ord på arbejdet:

”Vi fandt efterhånden ud af, at SundhedsTeamet faktisk løfter opgaven mht. at opsøge veteranen på en hensigtsmæssig måde. Derfor fokuserede vi på at få sat nogle begreber på de eksisterende kompetencer og derved givet teamet en øget selvsikkerhed i arbejdet”.

Læs også:

Henriks projektcase fik de studerende ud blandt byens sårbare:
“Det er noget, der vil præge dem fremover”

Læs hele artiklen her.

En retorisk værktøjskasse

Denne sproglige systematisering – som gruppen valgte at kalde en retorisk værktøjskasse – har vist sig at være den manglende brik i puslespillet. For Lene Tanderup, sygeplejerske i SundhedsTeamet, gav de studerendes løsning nemlig en fornyet tro på at den gode patientkontakt til veteranerne er inde for rækkevidde:

“Det var virkelig i mødet med de opsøgende veteranrådgivere vi lærte mest – her fik vores løsning vinger. Det er utroligt givende at komme ud og se det konkrete arbejde med en patientgruppe”

Adrian Skov, Kandidatstuderende, Retorik, KU

”Deres faglighed gjorde at de hurtigt fik præciseret problemstillingen, og gjort det klart for os, hvordan vi kan tilpasse vores kommunikation mod den patientgruppe, vi står overfor. Patienterne bliver ikke ‘misforstået’ pga. ‘militær-jargon’ – det er blevet klart for os, at vi formår at fastholde vores faglighed og tilpasse indsatsen den enkelte patient. Det var vores formodning, men vi er nu bevidste om det og kan derfor være endnu mere præcise i tilgangen.”, fortæller sygeplejersken.

Udforsk CHIs store case-katalog, hvor sundhedsprofessionelle fra hele Region Hovedstaden har indsendt virkelige udfordringer!

At prøve kræfter med de bredere perspektiver

Og arbejdet har ikke været uden gevinst for de retorikstuderende – hverken fagligt eller menneskeligt:

“Et projekt som det her en mulighed for at prøve kræfter med de bredere perspektiver af min egen faglighed, som ikke altid kommer til udtryk i en studenterstilling”

Adrian Skov, Kandidatstuderende, Retorik, KU

”Det var virkelig i mødet med de opsøgende veteranrådgivere vi lærte mest – her fik vores løsning vinger. Det er utroligt givende at komme ud og se det konkrete arbejde med en patientgruppe”, fortæller Adrian Skov.

For mens f.eks. et studiejob eller et spændende teorifag bidrager til at fuldbyrde de studerendes faglighed, er det praksisnære projektarbejde en unik mulighed for at udforske faget potentialer:

”Jeg har arbejdet sundhedskommunikation på andre niveauer. Her var det særligt rådgivningsaspektet der talte til mig. Som studentermedhjælper indenfor kommunikation arbejder man – omend opgaverne er fagrelevante – ofte med meget lavpraktiske problemstillinger. Et projekt som det her en mulighed for at prøve kræfter med de bredere perspektiver af min egen faglighed, som ikke altid kommer til udtryk i en studenterstilling”.

Læs også:

Oversygeplejerske: De studerende brænder for det
her arbejde og man kan ikke undgå at blive smittet

Læs hele artiklen her.