Hospitalernes tekstiler møder hver dag en virkelighed, der kan gøre de mest sejlivede overalls til skamme, og få det meste tøj i vores garderober til at blegne.
For at få innovation til at blomstre på et lille hospital, er det afhængigt af flere interne og eksterne systematiske processer og samarbejdspartnere. Mange muligheder, processer og interessenter kan gøre det svært for medarbejderne at finde hoved og hale i hvad der er gang i, hvad de har af muligheder og hvilke resultater tidligere indsatser har mundet ud i.
Madbestillingen til indlagte forgår i dag ud fra nogle fysiske madkort understøttet af nogle besværlige arbejdsgange for både plejepersonale og køkkenpersonale. Disse vil med elektronisk kostbestilling kunne optimeres, samt der forventes større gevinster omkring mindske madspild, sikre rette kost til rette patient osv. Dette kræver at kostbestillinger løbende er opdateret og tidstro med det aktuelle behov og efterspørgsel.
Vi ønsker hjælp til indretning (møbler, kunst mm.) i et stort patientundervisningslokale. Lokalet er meget stort, trist og kedeligt og fordrer ikke et godt undervisningsmiljø. Det er patienter med kroniske non-maligne smerter, som skal undervises i lokalet (vi kører 2-3 hold af 10-20 patienter ad gangen).
Tværfagligt Smertecenter behandler patienter med non-maligne kroniske smertetilstande. Disse patienter er ofte meget udfordrede med komfortable stillinger og det er derfor svært at finde gode møbler, der imødekommer deres behov.
Vi er i gang med en gennemskrivning af alle regionens patientinformationer (13.000 dokumenter i vores dokumenthåndteringssystem). Det sker ved en gennemlæsning af eksisterende skriftlig patientinformation, der så bliver bygget op af eksisterende fraser, samt produktion af nye fraser, hvor informationsbehovet ikke er dækket af eksisterende.
Driften af patientinformationerne bliver foretaget af lokale redaktører, der har større eller mindre erfaring med at bruge systemet. For at kunne udskifte og indsætte relevante fraser kræver det, at man kan søge dem frem. Det kan være svært, da vi nu har lidt over 10.000 og der løbende kommer flere til. Hvis man ikke er godt inde i at bruge søgeoperatorer og har en nogenlunde idé om, hvad man søger efter – fx terminologi eller faste vendinger – så er det svært at finde det, man skal bruge.
Vi har dagligt et stort flow af patienter der skal opereres, både akutte og planlagte forløb. På operationsstuen er der mange der skal samarbejde for at operationen kan afvikles for patienten. Bliver et led forsinket har det betydning for resten af kæden og for om vi i sidste ende måske ikke når den sidste patient på programmet. Udfordringen er, at vi bruger rigtig mange personaleressourcer for at sikre konstant flow, fra flere faggrupper som læger, sygeplejersker, rengøring, anæstesi og portør.
Opgaverne i Anæstesiologisk afdeling er højteknologiske og præget af højt tempo. 85 % af vores operationer er akutte. Det stiller krav til, at de nødvendige remedier er tilgængelige og funktionsdygtige. Det præger personalets mindset og afdelingens kultur, hvor vi tilstræber at være forberedt på det værste. I lyset af afdelingens særlige kultur og mindset, vil vi hellere have mere på lager, end vi vil ende i en situation hvor vi mangler noget. På samme måde har vi nok tendens til at klargøre for meget, end vi ender med at bruge, hvilket kan resultere i spild.
På Rigshospitalet er vi interesseret i at automatisere vores dispenseringsproces (ophældning af medicin til patienterne). Der findes forskellige muligheder for at automatisere denne proces – med forskellige grader af automatisering.
Vi har brug for et værktøj til at hjælpe med at bestemme defektpunkterne for medicin i vores medicinrum. Vi arbejder efter LEAN-principperne, og vi vil gerne kunne koble vores indkøbsdata med vores spilddata, så vi kender det reelle forbrug. Vi ønsker ikke have så store lagre at vi kasserer medicin pga. udløb, men samtidig ønsker vi at have nok til det reelle forbrug.
Vi ønsker os et grafisk materiale, der illustrerer disse indsatser. Gerne med animationer. Materialet skal bruges til oplæring af Apotekets personale, så de får en bedre forståelse for LEAN-konceptet.
Når en medarbejder starter i en hvilken som helst funktion i Logistik, sker der en kollegial, såvel som en faglig onboarding. Et kvalificeringsprogram sikrer en gradvis oplæring i de konkrete arbejdsopgaver, medarbejderen skal udføre. Dette indebærer læsning af en række instrukser og sidemandsoplæring.
Vi ønsker at kortlægge hvor det giver mening at implementere AI. Hvordan griber vi det an, hvor starter man? Kan der udvikles en model for delvis test/afprøvning i mindre definerede domæner i værdikæden/kvalitetssystemet? Hvad kan bruge af AI-værktøjer? Hvordan engagerer vi medarbejdere?
Vi er udfordret i forhold til rekruttering af medarbejdere til lægemiddelproduktion, da vi ligger midt imellem nogle af landets største medicinalvirksomheder. Vi kan ikke tilbyde samme lønpakke, og vi er heller ikke så stærkt et brand som dem. Vores overbevisning er dog, at vi har nogle virkelig spændende jobs, og i særdeleshed for nyuddannede, er afdelings bredde spændende.
Det har igennem flere år være en udfordring at få integreret nye medarbejdere i gruppen. Der er ikke stor udskiftning (fire nye medarbejdere indenfor de sidste 10 år), men desværre er det som om, at de nye kolleger ikke falder til i gruppen. Det samme gælder, når vi har elever ansat.
Flere af patienterne fortæller, at de oplever at sidde i træk og at omgivelserne i venteområderne er triste og kolde. Vi oplever, at der er behov for nye øjne og måske forandring målrettet patient-rejsen ved indlæggelse til en pace procedure og med særligt fokus på de fysiske rammer
Afdelingen ønsker et logo og en en tilhørende visuel identitet til at sætte på præsentationer og produkter, der tilhører afdelingen. Afdelingen er ret aktiv på Instagram og præsenterer på konferencer mv.
Disse 3 tre cases om læringsværktøjer ligner hinanden, men har 3 forskellige læringsmål. Det er afdelingens vurdering, at det vil være for stor en opgave for en gruppe at dække stoffet til mere end ét emne.
Vi er et projektkontor, der rummer ca. 7-9 forskellige medarbejdere med forskellige fagligheder og funktioner. Vi deler desuden et fælles møderum og en stor, uudnyttet ‘hall’ med et andet kontor. Vi har brug for hjælp til indretning af de fysiske rum og rammer m.h.p. at understøtte og udvikle idéer, metoder og kreativitet i processerne.
På baggrund af afdelingens adfærd, behov og præferencer for modtagelse og deling af viden/information, er vi nysgerrige på mulige fysiske kommunikations – og rumdesigns. Kan fx fysiske tavler placeres strategisk og hjælpe med at forbedre formidling på en visuel tilgængelig måde? Hvordan kan vi synliggøre afdelingens projekter, forskning, data, kurser/efteruddannelser mm.?
Vi arbejder med en ny type cone-beam CT scanning hvor man samtidigt ændrer trykket i patientens øregang. Dette sker med et såkaldt tympanometer hvor der er en øreprop som skal sidde tæt i patients øregang under hele scanningen. Imidlertid har øreproppen pga. træk fra ledninger/trykslangen og små kæbebevægelser hos patienten en tendens til at falde ud af patientens øre under scanningen.
Sundhed i Front (SIF) er en opsøgende sundhedsindsats til socialt udsatte krigs veteraner i Østdanmark. SIF er forankret i SundhedsTeam, en opsøgende sundhedsindsats for hjemløse i København, og er som sådan baseret på de samme arbejdsmetoder. Den primære opgave i SIF er at tilbyde en sundhedsfaglig ydelse til de veteraner som har brug for hjælp til somatiske, psykiske og misbrugsrelaterede helbredsproblemer – veteraner som ikke selv formår at opsøge hjælpen.
På baggrund af afdelingens adfærd, behov og præferencer for modtagelse og deling af viden/information, er vi nysgerrige på mulige IT-løsninger der kan forbedre vores kommunikative udfordringer.
Afdelingen for Karkirurgi ønsker at forstå de udfordringer, medarbejderne står overfor i deres daglige arbejde i forhold til synlighed og deling af relevant viden internt i afdelingen. Vidensdeling og kommunikation er en vigtig del af samarbejdet i en organisation, og det er vigtigt at forstå, hvordan forskellige faggrupper fungerer samt de udfordringer, de møder.
Ultimo 2026 flytter Nordsjællands Hospital i nye omgivelser. I Nyt Hospital Nordsjælland er der færre rum/mindre areal til klinisk træning forud for fx en vanskelig procedure, så udfordringen er, at der bliver dårligere mulighed for akuttræning i sin nuværende form, der potentielt kan true patienternes sikkerhed. Vi leder derfor efter et ”mobilt træningsmøbel”, der kun kræver sparsom fysisk plads.
De sidste ti år har radiologisk afdeling på Herlev hospital haft en innovationsenhed. I efteråret 2023 blev innovationsenheden til en tværgående enhed for hele Herlev og Gentofte Hospital, og lederen for innovationsafdelingen er blevet hospitalets første innovationschef.
Vi oplever i begge faggrupper at der er mange forstyrrelser, som forsinker flowet. Patienterne venter oftest unødvendigt længe, hvor de evt. kunne være blevet udskrevet. Når vores flow stopper, så kan det i børnemodtagelsen mærkes, da de ikke kan få indlagt patienterne.
Vi vil gerne skabe rum til kreative tanker og drøftelser. Både til den enkelte operation og til håndtering af dagens program. Vores hovedopgave er at operere mennesker efter kræft i hud, bryst m.m., rekonstruktioner og at korrigere ’misdannelser’ eller kropsudfordringer, som får funktionel betydning. Vi arbejder i et speciale som pr. definition kræver kreativitet i arbejdet. Det signal vil vi gerne sende og minde vores medarbejdere om. Vores ramme er for nu kedelige og uden inspiration.
I den korte tid vi har patienter i Afdeling for hjertesygdomme, har de som regel allerede erhvervet sig en hjertesygdom. Som sundhedsprofessionelle er det derfor vigtigt at bidrage til at patienterne selv kan forebygge et nyt hjertetilfælde, når de bliver udskrevet herfra. Mange får udleveret patientpjecer under indlæggelsen med information om forskellige forbyggelsesindsatser, som ikke læses, ligesom etniske minoriteter ofte ikke forstår pjecerne, der er udformet på dansk.
Op mod 25% af alle overlevere efter hjertestop udenfor hospitalet udvikler længerevarende post-traumatisk stress disorder (PTSD). PTSD dækker over flere symptomklynger, bl.a. forhøjet agitationsniveau, undgåelsesadfærd og påtrængende tanker der samlet set kan betyde manglende social re-integration i samfundet (herunder tilbagevenden til arbejde) og forringet livskvalitet. Idag er der ikke systematiske tilbud rettet mod udredning, støtte og behandling.af PTSD efter hjertestop.
Patients in ambulatory care get medicines at the hospital to take home. Larger amounts of medication dispensed means fewer visits to the hospital, but potentially also more medication waste.
Dette projekt giver jer en unik mulighed for at arbejde med en relevant og kompleks problemstilling inden for smertebehandling og opioidbehandling – et område som mange har synspunkter på, men hvor der foreligger kun lidt evidensmæssigt, men til gengæld præget af sundhedsmyndigheder, politikere og læger, som har synspunkter og politikker for området.
Det sundhedsfaglige personale/klinikerne repræsenterer den største ressource og viden i udviklings- og innovationsarbejdet, men der er hverken tid eller penge til at tage klinikerne ud af det daglige arbejde i klinikken og sende dem på kurser, programmer eller andre innovationsfremmende initiativer.
Vi har på Jonstrupvang en brugerstyret reception, hvor brugere der har fysiske og kognitive problemstillinger, sidder og tager telefonen og via et tryk på skærmen, viderestiller. Som det er nu, kræver det at man kan trykke på skærmen og tale i høretelefonerne, for at man kan sidde i receptionen. Vi ønsker at gøre det muligt for endnu flere at kunne varetage den funktion, da det giver ansvar, empowerment og fællesskab for brugeren.
Med en konstant udvikling af anvendelsesformål på patientterminaler, er der et stigende behov for at understøtte patienternes brug af teknologien – hvordan kan vi lave en god nudging til optimal udnyttelse af de forskellige løsninger.
Op mod 50% af patienterne møder uforberedt op til konsultationer. Med henblik på at kunne iværksætte relevante tiltage er afdækning af selv barrieren vigtig. I mellemtiden har patienterne kun ringe mulighed for at få hjælp til at få tilpasset deres behandling samt vejledning i håndtering af deres kroniske sygdom. Dette kan give senfølger og generelt dårligere livskvalitet både på kort og lang sigt.
Udfordringen som stilles består i et pågående arbejde med beskrivelse af titel, vision, mål og formål for Tværsektoriel strategi for brugerinddragende sygepleje. Hvad er det egentlig vi gerne vil signalere? Hvad er det borgerne forventer? Hvad er narrativet omkring det tværsektorielle samarbejde?
Portørende dækker vagter på hospitalet 24/7 med skiftende antal portører i fremmøde (dag, aften og nat). Bestilling af opgaver hos af portørerne forgår i dag via telefonopkald til den koordinerende portør, hvor efter opgaver bliver delt mellem fremmødte. Dette betyder at mange opgaver bliver mundtligt overdraget og med risiko for fejl/misinformation.
Personale på operationsstuer slår hovedet på lamper, skærme, mikroskoper mm. under operationer. Konsekvensen er hvert år alvorlige arbejdsskader i form af hovedpiner/ hjernerystelser med fravær herunder langtidssygefravær og méngrader. Der er et stort mørketal, da OP-personale melder om daglige hændelser, hvor de slår hovedet, uden det meldes som arbejdsskader.
der er et behandlingsrum, som savner et gennemtænkt design af de forskellige funktioner rummet har. Det bruges til forskellige træningstilbud til kroniske smertepatienter, men også til undervisning. Indretningen af rummet er meget udfordrende for personalet i den daglige brug, og giver også patienterne en suboptimal oplevelse.
Casestiller ønsker en samlet analyse og beskrivelse, der illustrerer disse indsatser. Materialet skal (på sigt) bruges til oplæring af Apotekets personale, så de får en bedre forståelse for LEAN-konceptet.
Vi ønsker inputs til at optimere den skriftlige kommunikation mellem de Sundhedsfaglige Råd (SFR) og Implementering. Dialogen er vigtigt for at optimere lægemiddelforbruget. Udfordringen er at kunne give en kort, præcis og detaljeret besked, som kan føre til en adfærdsændring hos modtager (SFR)
Bornholms Hospital er akuthospital i Region Hovedstaden for indbyggerne i Bornholms Regionskommune og på Ertholmene, samt for ca. 600.000 turister, som hvert år besøger øerne. Med de mange turister og flygtninge er der ofte brug for tolkning når patenter enten kommer i akutmodtagelsen, ambulatorier eller bliver indlagt.
Vi vil gerne undersøge, hvordan vi kan inddrage AI i medicinrådgivningen. Hvordan kan AI bidrage til at optimere søgefunktionen (nemmere søgning, bedre søgeresultater)?
I en travl hverdag på et plejetungt afsnit, oplever vi, at vores nuværende arbejdsgange medfører et unødvendigt stort forbrug af materialer, herunder tekstiler. Ubrugte tekstiler og materialer bliver smidt til vask, ting kasseres uden at være brugt, mv. F.eks. kan udstyr og materiale, der har været lagt på patientens sengebord, ikke bruges igen. Det kasseres og vaskes derfor ubrugt af hygiejnehensyn, og andre gange ligger det i vejen og optager pladsen for patientens ting.
Vi ønsker en tekst, som kan bruges til at indlede en dialog med de unge og med almen praksis, så begge parter klædes bedre på til at indgå i et fremtidigt samarbejde og dermed sikrer de bedste betingelser for de unges overgang til voksenlivet.
Addressing the challenge of achieving adequate surgical margins is crucial because insufficient margins can lead to residual cancerous tissue being left behind. This increases the risk of cancer recurrence and may necessitate additional treatments, like repeat surgeries or adjuvant therapies, which can be stressful and harmful to patients. Ensuring clear margins in the initial surgery improves treatment success, reduces the likelihood of cancer returning, and enhances overall patient outcomes and quality of life.
Hvordan kan arbejdsgangen optimeres, så denne arbejdsbyrde reduceres?Portørernes arbejde er i forvejen presset og tungt. Enhver forbedring er velkommen.
Flere beboere ønsker at det er nemmere selv at tage saft og mælk i vores cafe i dagligdagen. Som det er nu, står de i en kølebrønd og beboerne har rigtig svært ved at nå dem, og det er et højt ønske fra beboerne at kunne nå selv.
Hvordan gøres Kompleks kommunikation, nemt og klart i en stor organisation med mange målgrupper og fagemner.
The offices assigned to the project appear uninspiring and with out any identifying traits. The project needs a place people will want to visit, that can inspire creative thinking, that seems friendly and welcoming to collaborators. A place that embodies the dedication and visions shared in the team.
Metoden vi har udviklet til vævsekspansion er under udvikling som et kommercielt produkt. Vi mangler derfor hjælp inden for udvikling af value propositions, markedsanalyser og pris-ning af vores kommende produkt.
På Afdeling for Klinisk Mikrobiologi er der ca. 80 ansatte, hvoraf de 23 bioanalytikere leverer ca. 175.000 analysesvar årligt til de kliniske afdelinger på Rigshospitalet. For nuværende er mesterlæreperioden på ca. 2,5- 3 år før en nyuddannet bioanalytiker/laborant eller en nyansat, der ikke kommer fra specialet, har opnået de rette kompetencer for at kunne videreuddanne personale i de 7 funktioner.
Hvordan giver man god feedback til hinanden? Til egen kollega eller på tværs imellem akutmodtagelse og røntgen. Kan et ønske om værktøjer til konstruktiv fedback bruges som en case?
Brug af AI i Sundhedsvæsenet er et meget komplekst område der kræver stor faglig indsigt i domænet hvor algoritmerne skal bruges – og forståelse for hvad algoritmernes styrker og ikke mindst begrænsninger er. Der er meget forskellig tilgang til hvordan man griber AI dagsordenen an både indenfor det radiologiske speciale – men også ift. hvordan man anskaffer (indkøber) teknologierne.
I Region Hovedstaden betyder dette at patienter kan logge på Minsundhedsplatform.dk og læse alle journaldata, se alle blodprøver og læse alle scanningsbeskrivelser samtidig med at resultaterne er tilgængelige for det personale som behandler dem. Problemet er at patienter som ikke tænker sig om, risikerer at få livsforandrende svar, uden at være forberedt på det. De radiologiske rapporter er præget af fagsprog og mange forandringer som beskrives, er uden betydning for patienten, men kræver faglig indsigt at tolke.
De radiologiske afdelinger, er serviceafdelinger som leverer scanninger og beskriver disse på vegne af alle hospitalets kliniske afdelinger. Denne funktion leder til en meget stor kontaktflade med det øvrige hospital og personalet på radiologisk afdeling modtager dagligt 100-vis af telefonopkald. Mange af disse opkald havner først hos den rigtige læge efter talrige videre sendelser.
Klima og miljøområdet er et område som flere medarbejdere er begyndt at interessere sig for, og inddrage som en del af patientbehandlingen. Udfordringen er at de mangler kompetencer og ikke føler sig klædt på til at varetage den grønne omstilling af indkøb og forbrug i klinikken. Der er stor efterspørgsel fra medarbejderne omkring viden og sparring på grøn omstilling.
Værdi for Patienten er en ny strategi for Rigshospitalet – og også navnet på en helt ny enhed, som har til opgave at understøtte Rigshospitalets direktion og kliniske afdelinger med den strategiske dagsorden. Opgaven er at sætte skub i en kulturforandring mod et mere bæredygtigt sundhedsvæsen.
Ultralydsfantomer øger patientsikkerheden ved at muliggøre træning af procedurer inden de udføres på patienter. Identifikation af bedre materialer kan medvirke til udvikling af nye, bedre og billigere fantomer, hvilket kan reducere omkostninger for sundhedsvæsnet. Endelig kan deling af designs til fantomer globalt som open source bidrage til øget sundhed i udviklingslande.
Bispebjerg Hospital bygger en helt ny akutmodtagelse og rammerne er allerede sat i forhold til rumsplaceringer – ankomsthal, venterum, behandlingsrum m.m. – og vi ønsker med dette projekt, at undersøge hvorledes vi bedst bliver trygge i de nye omgivelser.
Påklædning er en del af de komplekse personlige daglige aktiviteter, der kan være blevet udfordret efter en rygmarvsskade. En rygmarvsskade kan opstå efter ulykke eller sygdom i rygmarven. Afhængig af hvor i rygmarven skaden er sket og om det er en komplet (overrivning af nerverne) eller inkomplet skade, kan der være lammelser i arme og ben, krop og blære/tarm.
Hjerne- og rygmarvsskader er fundamentalt livskritiske. Den fysiske udfordring følges med en psykisk udfordring, som kan være mindst lige så invaliderende. Livet er ikke blot truet, men fuldstændigt forandret.
På Bornholms Hospital sørger Region Hovedstadens Apotek for, at den rigtige medicin altid er til rådighed. For at finde den rette balance, så der man hverken mangler eller smider ud, har medarbejdere registreret alt, hvad der bliver kasseret siden 2013.
Akutte og planlagte operationspatienter planlægges løbende til operationslejer på Afsnit for Operation og Dagafsnit for Kirurgi. Operationsfordelingen og -planlægningen foregår manuelt og er både ressource- og tidskrævende.
OR Black Box er en netværksbaseret løsning, der giver brugerne mulighed for at live-indsamle audio-, video- og kirurgisk udstyrsdata fra operationsstuen (OR). Formålet med indsamling af data er, at fremme forsknings- og kvalitetsinitiativer på hospitalet med henblik på at styrke læring indenfor alle faggrupper og ultimativt forbedre patientsikkerheden.
Vi har brug for at udnytte alt vores udstyr optimalt, derfor CT skanner vi en del af vores patienter i CT-skannerne i Akutmodtagelsen, selvom patienterne ikke er akutte. Det giver en del udfordringer. Vores IT-systemer er ikke designet til at indkalde patienter hjemmefra til andre lokationer end den primære, som ikke er i Akutmodtagelsen.
Vi er en fysio- og ergoterapeutisk afdeling, vi har brug for hjælp til at optimere vores depotrum/alt muligt rum, som vi alle bruger på forskellige måder. Det er ikke et rum patienter opholder sig i.
Denne case omhandler måden hvorpå vores patienter kommer ind i afdelingen. Patienterne har svært ved at finde rundt. Det kan f.eks. gælde at se skilte og læse vores adgangsinstrukser både i breve og ved henvendelse. Patienter møder fysisk op men ringer også til os.
SIF er et tre-årigt projekt som udløber i slutningen af 2024. Projektet er finansieret af 3 forskellige instanser – Forsvaret, Københavns Kommune og Soldaterlegatet (fondsmidler). Vi er nu halvvejs i projektet og har brug for nogle bud på hvordan vi bedst muligt kan kommunikere projektet visuelt, både til stakeholders og til veteraner.
Vi anvender generelt store mængder engangsudstyr ifm. undersøgelser og operationer. Det resulterer i et stort ressourcespild med negative konsekvenser for miljøet. Vi er derfor interesserede i at få afdækket mulighederne for mere miljøvenlige løsninger med genanvendelse af medicinsk udstyr.
Kommunikationscentret hjælper borgere til at leve det liv de ønsker på trods af kommunikationsvanskeligheder. KCX er en afdeling i kommunikationscentret, hvor der især er fokus på teknologi og hvor man kan komme og prøve diverse hjælpemidler eller få udviklet en individuel special tilpasset teknologisk løsning.
Der er behov for, at vores patienter kan følge med i deres indlæggelsesforløb på et mere detaljeret niveau, der kan bidrage til at optimere patient- og pårørendeinvolveringen og at klæde patienterne bedre på til deres indlæggelsesforløb. Det skal bidrage til en bedre forventningsafstemning mellem klinikere og patienter via gennemsigtighed omkring forløbet.
Det har været nødvendigt at ansætte flere medarbejdere, for at fordele generne ved endoskoprengøringen. Dette er ligeledes tilfældet i lignende afdelinger. Da rengøringsproceduren kræver stor omhyggelig og akkuratesse er det nødvendigt med specielt oplærte medarbejdere – men samtidig er det svært at finde andre opgaver til denne medarbejdergruppe, hvilket ellers kunne fordele opgaven og generne mellem flere.
Aktuelt udfylder patienten et kort skema i forbindelse med journaloptagelsen hos lægen. Det er nødt til at være kort pga tidsforbruget. Det skal scannes ind bagefter af en sekretær. Det ville være simplere, hvis patienten udfyldte skemaet i ro og mag derhjemme og data automatisk kunne ses i SP, ligesom når de har udfyldt vores grundskema via MinSP.
På nuværende tidspunkt er der patienter der ikke modtager rettidig behandling med ernæring, som er med til at svække dem yderligere, kan give komplikationer og både lang indlæggelse og rehabilitering i sidste ende. Ved at få et simpelt it-redskab til at udføre disse beregninger, vil patienterne kunne få hurtig og korrekt opstart af ernæringsprodukter.
Udfordringen er hvordan vi med visuelt design og et andet æstetisk miljø kan forbedre et spiseområde på en hospitalsafdeling så det bidrager til en behagelig og appetitstimulerende oplevelse for patienter. En løsning vil kunne understøtte trivsel, ernæring og sociale interaktioner, hvilket er vigtigt for den samlede oplevelse og patientens helingsproces.
Forestil dig, at du som patient er gået en tur i cafeen for at komme lidt ud, og da du kommer tilbage, er en af dine undersøgelser blevet aflyst, fordi du ikke var på din stue. Dét er et scenarie, som mange patienter bekymrer sig om, og det begrænser deres frihed under indlæggelse.
Vi har behov for, at patienterne og de pårørende er bevidste om vigtigheden af mobilisering og fysisk aktivitet under indlæggelsen. Dette kræver bl.a., at de bliver informeret om og inddraget i planen for deres indlæggelse (både på kort og længere sigt), hvilket alle faggrupper skal tage ansvar for. Rutinerne i dagsprogrammet skal være mere tydelige for patient og pårørende.
På Amager & Hvidovre Hospital har vores Grønne Udvalg ifm. et event indsamlet over 300 medarbejdergenererede ideer og input til at gøre hospitalet mere grønt og bæredygtigt. Udfordringen er nu, hvordan bearbejder, kvalificerer, prioriterer i og/eller implementerer vi disse mange input? Vi har et ambitiøst og engageret Grønt Udvalg, der vil være med til at drive hospitalets indsats mhp. grøn omstilling, men vi har brug for faglige input og ekspertise inden for bæredygtige løsninger.
Et hospital og de omkringliggende organer som fx praktiserende læger, 1813 og det præhospitale område er et mangefaceteret og komplekst system med mange interne afhængigheder. Samtidig har et hospital mange mere eller mindre uafhængige IT systemer og der kommer mere og mere medicinsk udstyr.
Det overordnede formål med projektet er at optimere udredning, medicinsk behandling og opstart af strålebehandling, eller i sjældne tilfælde henvisning til kirurgi. Projektet skal reducere unødvendige indlæggelser og optimere tiden i patientforløbet. Vi vil designe et ”pakkeforløb” med ensrettet information og medicinsk behandling, præbookede skanningstider og dedikeret personale, samt hurtigt og optimeret planlægning af stråleterapi.
Teleambulatorierne på hospitalet bliver anvendt til mange forskellige patientforløb, hvorfor rummene både skal kunne fungere som undersøgelsesrum med briks, som samtalerum og til dokumentation, når der er en sundhedsprofessionel fra Bornholms Hospital til stede under e-konsultationen.
Ligesom resten af sygehusvæsenet oplever afdelingen stigende udgifter til løn og udstyr. Specielt indenfor ortopædkirurgi ses en voldsom stigning i udgifter til instrumenter og udstyr. Afdelingens udfordring er, at vi ikke kender de specifikke priser på vores operationer.
Vores udfordring er, at kirurgi ikke er særlig miljøvenlig. Pga. de store krav til hygiejne og sterilitet anvendes meget engangsudstyr og emballage. Derfor producerer vi meget affald, der er vanskelig at sortere og genbruge. Noget af det er risikoaffald og medicinrester, der skal håndteres specielt, andet er blandingsprodukter, der er vanskeligt at sortere.
Buffetområdet på Afdeling for Karkirurgi har en udfordring med at fungere dels som spisestue, opholdsrum og ankomstrum samtidig. Det er et af afdelingens mest trafikerede områder og fungerer som en forbindelsesvej mellem sengeafsnittene.
Udfordringen er at vi som gadesygeplejersker medbringer mange ting og samtidig kommer rundt i byen på cykel. Det vil sige at vi har behov for en mere praktisk måde at opbevare computer, medicin, forbindsstoffer, blodtryksapparat, alkometer, spirometer mm på, end i en almindelig rygsæk.
The Healthcare Sector uses a large amount of PPE daily – it is a need keeping both staff and patients safe. But we have a challenge when disposing of both used and unused surplus it creates a large amount of waste having a very negative impact on our climate print.
De studerende har adgang til e-læring som forberedelse til den træningsdag de er tilmeldt. Vi oplever imidlertid at mange studerende ikke har forberedt sig og flere er usikre på, hvad begrebet simulationsbaseret træning omfatter. Derudover føler mange studerende, at det er grænseoverskridende at udøve simulation.
