“De studerende giver tilbage til samfundet”
For Søsser Brodersen, der er institutleder ved Institut for Planlægning på Aalborg Universitet, viser eksempler som et samarbejde mellem tre af hendes studerende og SundhedsTeam i Københavns Kommune, at alle parter får værdi ud af CHI’s projektcases.
Af Oskar Schade, CHI
Samarbejder med eksterne parter er fast bestanddel af AAU’s uddannelser – og det er der flere gode grunde til, forklarer Søsser Brodersen, institutleder ved Institut for Planlægning på Universitet:
“Dels får vores studerende en fornemmelse af, hvilke problemstillinger, der findes ude i erhvervslivet og i det offentlige, og dels giver de noget tilbage til samfundet. Vi er på finansloven, og vi skal gøre gavn for både virksomheder og offentlige partnere, og det er jo noget af det, vi sikrer ved at indgå i de her praksissamarbejder.”
Gå med på præmissen
Et vellykket samarbejde kalder dog på, at begge parter bevarer et åbent sind – ellers kan der opstå visse barrierer.
“I en organisation eller virksomhed er problemer oftest defineret allerede, og sandsynligvis har man også en særlig løsning, man søger. Alligevel opfordrer vi vores studerende til at åbne problemfeltet med deres egne analyser, selv om det kan være en udfordring for både den eksterne partner og de studerende,” forklarer Søsser Brodersen, der dog har erfaret, at samarbejdspartnerne er begejstret for de studerendes tilgang:
“Gevinsten for de studerende er simpelthen alting værd – både i forhold til deres læringsforløb og det netværk, de får etableret, og som kan komme gavne dem, når de er færdiguddannede.”
Søsser Brodersen
Institut for Planlægning, Aalborg Universitet
“Når den eksterne partner går med på præmissen, oplever jeg, at de efterfølgende siger ‘hold da op, hvor er det godt, at I tvang os til at gå i en anden retning’.”
Gevinsten er det hele værd
Søsser Brodersen anbefaler altid, at partnerskabet bliver etableret helt i starten af projektforløbet:
“Vi opfordrer de studerende til at involvere praksisparteneren mest muligt, og det kræver naturligvis tid og ressourcer hos begge. Alligevel kan jeg kun se at den her type samarbejder skal styrkes, og jeg så gerne, at vi havde mere formaliserede samarbejder på flere semestre.”
Derfor er opfordringen til landets øvrige uddannelsessteder klar: Arbejdet med praksisnære problemstillinger tilføjer et værdifuldt aspekt til studieforløbet.
“Gevinsten for de studerende er simpelthen alting værd – både i forhold til deres læringsforløb og det netværk, de får etableret, og som kan komme gavne dem, når de er færdiguddannede.”
Projektforløbet på 3. semester af Bæredygtigt Design
En cykeltur gav de studerende et unikt udgangspunkt
Fra første færd oplevede de tre studerende fra Aalborg Universitet, Birgitte Brander Hesselund Nielsen, Mai Bloch Kretzschmar og Helena Mae Thygesen, at deres samarbejde med SundhedsTeam kunne noget særligt.
SundhedsTeam er et opsøgende team af læger og sygeplejersker, som leverer sundhedsydelser til udsatte borgere, så udover at arbejde med nogle af dem, der har allermest brug for hjælp – hjemløse og andre udsatte borgere – fik de studerende et mere dybdegående indblik i den kliniske hverdag, end de fleste andre samarbejder oplever.
“Vi har været meget heldige med SundhedsTeam. Hvor nogle af de andre grupper har haft en halv time med nogle sygeplejersker – der har løbet stærkt på gangene – havde vi allerede ved det første møde over to timers samtale, hvor vi fik mulighed for snakke med SundhedsTeam om deres hverdag og konkrete udfordringer,” fortæller Mai Bloch Kretzschmar, der sammen med sine to ‘kolleger’ er studerende på bacheloruddannelsen Bæredygtigt Design på Aalborg Universitet.
“At komme ud i felten sammen med caseholder var i sig selv superværdifuldt – men derudover var flere af værestederne også interesserede i at hjælpe os med at få implementeret nye løsninger”
Birgitte Brander Hesselund Nielsen
Studerende, AAU
Væresteder vil hjælpe med de nye løsninger
Et andet aspekt, som der blev lagt stor vægt på undervejs i samarbejdet var, at de studerende kom på feltarbejde – i form af en cykeltur på besøg hos de hjemløse og de ildsjælde, der arbejder med dem på herberger og væresteder.
“Vi var ude at cykle med en af lægerne fra SundhedsTeam, hvor vi besøgte forskellige herberger og cafeer for hjemløse. At komme ud i felten sammen med caseholder var i sig selv superværdifuldt – men derudover var flere af værestederne også interesserede i at hjælpe os med at få implementeret nye løsninger,” forklarer Birgitte Brander Hesselund Nielsen.
Og den oplevelse gør kæmpe gavn i gruppens designarbejde, uddyber Helena Mae Thygesen:
“ Det er en mulighed for at se udfordringen gennem de ansattes øjne og opleve deres konkrete hverdag. På vores uddannelse lærer vi en masse om at bæredygtighed er intersektionel – altså at vi skal tænke i både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, og det er i sådanne situationer, vi får prøvet det af.”
“Vi er også blevet meget klogere på, hvor meget de ansatte kæmper for at borgere i hjemløshed har det godt – både i SundhedsTeam og på byens herberger. De er virkelig ildsjæle, og det motiverer os kun endnu mere til designe en god løsning.”
Mai Bloch Kretzschmar
Studerende, AAU
Vi designer også til de hjemløse
For de tre studerende har det været en givende oplevelse at bevæge sig ind på hjemløseområdet og prøve at forstå en hverdag, der er vidt forskellig fra deres egen:
“Det er vildt spændende at komme ind i – ikke bare et nyt problemfelt – men et andet og fremmed miljø,” fortæller Helena Mae Thygesen, og Mai Bloch Kretzschmar fortsætter:
“Vi er også blevet meget klogere på, hvor meget de ansatte kæmper for at borgere i hjemløshed har det godt – både i SundhedsTeam og på byens herberger. De er virkelig ildsjæle, og det motiverer os kun endnu mere til designe en god løsning.”
Netop designtilgangen giver plads til, at der bliver skubbet til de faste tankegange og vante arbejdsmåder:
“Det at vi kommer udefra, kan være en rigtig god ting, hvis vi sørger for at have øje for og lytte til forskellige aktører. I vores møder med sundhedsteamet mærkede vi, at de allerede havde nogle forestillinger om, hvad vi skulle udvikle, men vi er meget opmærksom på, at det ikke kun er til dem vi designer – vi designer jo også for de hjemløse borgere,” fortæller Mai Bloch Kretzschmar.
