“Jeg ser noget falde på plads i de studerende, når de arbejder med cases”
Med cases fra Copenhagen Health Innovation får du som underviser en ekstra facet i dit arbejde – noget, der giver de studerende værdifuld erfaring med virkeligheden. Resultatet er en ny dimension i din undervisning, bredere faglighed for dig og ikke mindst mere motiverede studerende. Mød to undervisere, der ikke kunne forestille sig at undervise uden brug af cases.
Af Kristine Høeg
“Jeg synes, det er sjovt at være med i et forløb, hvor jeg kan se, at de studerende bidrager og gør en forskel. Det er dejligt at se handlekraftige og motiverede studerende – det motiverer også mig, for det er derfor, jeg er blevet underviser. Det er skønt at se, hvordan jeg tænder et lys og ser noget falde på plads i de studerende – og det oplever jeg oftere, når de arbejder med de her cases.”
Mette Ernst
Så klart formulerer Mette Ernst, adjunkt og innovationskonsulent hos Københavns Professionshøjskole, værdien af at inddrage cases fra Copenhagen Health Innovation (CHI) i undervisningen.
Hvert semester udbyder CHI en række uddannelsessamarbejder (cases), som undervisere på CBS, DTU, KP og KU kan inddrage i deres undervisning. De studerende samarbejder i grupper om at undersøge en problematik i virkelighedens sundhedsvæsen – og ikke mindst forsøge at komme med holdbare, innovative løsninger.
Og lige præcis erfaringen med virkelige udfordringer, virkelige sundhedsprofessionelle og især virkelige patienter er guld værd for både studerende og underviser, mener Anne Mette Thorhauge, der er lektor på Institut for kommunikation på Københavns Universitet og underviser i IT og Kommunikation:
Lav ledighed beviser, at der er brug for casearbejdet
“Jeg synes i høj grad, casearbejdet kvalificerer de studerende, fordi det skaber nogle meget konkrete barrierer i deres arbejde – nogle barrierer, jeg som underviser ikke kan sætte op i teoretisk form. Virkelighedens problematikker giver en modstand, der er nødvendig for at få de studerende til at tænke kritisk over deres egne processer,” forklarer Anne Mette Thorhauge og understreger, at det er evner, der er brug for:
“Det at kunne drage konkret erfaring fra en case og så løfte dem op på et generelt plan, så de kan bruges på mange andre området – det er noget, der virker. På vores uddannelse er ledigheden undre tre procent, så der i den grad brug for den kunnen.”
Bygger bro mellem uddannelse og virkelighed
Både Mette Ernst og Anne Mette Thorhauge er erfarne i at inddrage casearbejde i deres undervisning, og ingen af dem kunne forestille sig at undervise uden – det er simpelthen nødvendigt for at skab en moderne uddannelse, der gør de studerende klar til den virkelighed og det arbejdsmarked, vi har i dag.
“De studerendes casearbejde bygger bro mellem uddannelsen og virkeligheden, hvilket netop forstærker kongstanken med professionsuddannelserne. Vi er sat i verden for at uddanne professionelle, der hurtigt kan træde ind på en arbejdsplads og blive en del af den. Så det giver sig selv at bruge cases i uddannelsen,” forklarer Mette Ernst.
Hos Anne Mette Thorhauge på Institut for Kommunikation er det ligefrem et krav, at der er casebaseret undervisning:
“Her er ikke ét studieår uden casearbejde, for det er simpelthen skrevet ind i vores studieordning – så det er ikke et ‘kan’, men et ‘skal’. Kurset er organiseret omkring casesamarbejdet, og du kan ikke undervise, hvis ikke der er en ekstern interessent med en case,” fortæller Anne Mette Thorhauge.
Begge undervisere fortæller, at casearbejdet har forandret deres undervisning – deres roller bliver anderledes og bredere end ‘blot’ at stå og forelæse foran de studerende i auditorium. Men begge er også enige om, at det er en fordel for dem, fordi det giver en langt mere tilfredsstillende arbejdsdag.
Stiller større krav til os som undervisere
“Der er ingen tvivl om, at denne form for undervisning kræver mere af mig, selv om jeg også får mere tilbage fra de studerende. Men det er sværere at koble det direkte med min egen forskning, så der går energi til noget, jeg ikke kan tænke ind i mit eget forskningsarbejde,” forklarer Anne Mette Thorhauge, der mener, at det er noget, ledelserne skal være opmærksom på, når de ønsker mere casebaseret undervisning.
“Ja, det er en anden proces, jeg oplever som underviser. Mine opgaver bliver nogle andre, end når jeg er underviseren, der leverer stof som ekspert på mit område. I forbindelse med casesamarbejderne er jeg i langt højere grad vejleder og facilitator. Jeg skal mere stille mig ved siden af eller bag de studerende. På den måde får jeg brugt nogle helt andre fagligheder, og det er det hele værd,” istemmer Mette Ernst, der især glæder sig over den forskel, projekterne gør for hendes studerende:
“Det er så fint at se den ligeværdighed, der opstår i samarbejdet mellem de studerende og de sundhedsprofessionelle – de studerende oplever, at deres stemme er ønsket, og projektet giver mening for alle parter. Det tænder en gnist i min arbejdsglæde.”
Anne Mette Thorhauge
Anne Mette Thorhauge:
3 ting, du skal være obs på som underviser
- Forpligt casegiverne upfront
De fleste sundhedsprofessionelle synes, samarbejdet er spændende – især lige efter sommerferien, hvor de har god tid. Men når det bliver november, og der pludselig er travlt på afdelingen, så går nogle af dem desværre i ‘flyverskjul’. Vær ærlig om arbejdsindsatsen og forpligt dem fra starten, så dine studerende ikke pludselig står og ikke kan komme videre. - Koordinering er undervisningsforberedelse
Husk at den tid, du bruger på at koordinere, kontakten til casegiverne og dit arbejde med sikre de løbende aktiviteter og at hjælpe grupperne er at sammenligne med undervisningsforberedelse. Det vil altid give mindre tid til at forberede slides. Husk det, når du niveausætter din arbejdsindsats. - Hjælp de studerende over deres modstand
Nogle studerende har været så længe i skolesystemet, at de ved mødet med projektbaseret undervisning vil spørge ‘hvor er den rigtige undervisning?’. Din opgave er også at få dem til at genkende casesamarbejderne som læring. Det gør du fx ved at få dem til at reflektere over processen, så den går fra konkret erfaring til generelle overvejelser, som også er relevante i andre sammenhænge.
