10 år med CHI: Fra visionære ansøgninger til en systematisk disciplin
Fra de første streger på papiret til en systematisk innovationsmotor
Af Cecilie Bursø Hollitsch Poulsen, CHI
1. september, 2026
I september tager Copenhagen Health Innovation (CHI) hul på fejringen af sit 10-års jubilæum, som fejres d. 1. september. Men historien om CHI handler om meget mere end blot en mærkedag. Det er fortælling om en visionær rejse med flere aktører ombord, som har været med til at forme måden vi tænker sundhedsinnovation og uddannelse i Region Hovedstaden.
Hen over efteråret og frem mod det nye år inviterer vi på en tur ned af ”memory lane”.
Ballet åbnes med Peter Børker Nielsen, som i dag arbejder som leder af et forsknings- og innovationscenter inden for klinisk kunstig intelligens på Odense Universitetshospital, men for 10 år siden satte han bogstaveligt de allerførste streger på det papir, der dannede fundamentet for CHI.
Fundamentet lægges med de gyldne ansøgninger
Historien om CHI begynder faktisk før tidslinjen og den officielle indvielse i 2016. Den tager sin begyndelse flere steder – og ét af dem er i ledelsessekretariatet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Her sad Peter Børker Nielsen og arbejdede med forskellige typer af strategiske initiativer.
Partnerkredsen bag CHI – Copenhagen Business School (CBS), Københavns Professionshøjskole, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Københavns Universitet (KU) og Region Hovedstaden – havde en fælles ambition om at styrke deres samarbejde om at udvikle de rette kompetencer til fremtidens sundhedsvæsen. De var enige om, at der var brug for at samle kræfterne på tværs af institutionerne. Men hvordan gør man det i praksis?
Opgaven landede på Peter Børker Nielsens bord.
”Man satte en ung specialkonsulent til at prøve at sætte pen til papir med opgaven: Hvordan kunne sådan et initiativ se ud, hvis vi skulle lave en indsats med effekt? Så det skulle jeg prøve at sætte nogle streger på i forhold til at finde ud af, hvad der skal til, hvis man skal skabe en organisation som CHI”, fortæller han med et smil.
Opdraget var klar: Tænk nogle tanker, lyt til partnerne og skriv nogle ansøgninger, og hvis pengene kommer i hus, går partnerne med i projektet. To ansøgninger blev sendt afsted, herunder en ansøgning til et strukturfondsprojekt, som var et EU-projekt. Begge ansøgninger gik igennem, og dermed var det økonomiske og strategiske fundament bag CHI støbt. Peter gik hurtigt fra at være ansøgningsskribent til at blive ansat som programmets allerførste programchef.
En tur ned af memory lane: CHI’s milepæle
Det ”dobbeltdemokratiske pres” som drivkraft
Behovet for en organisation som CHI var til at tage og føle på. Allerede dengang kunne man se konturerne af de udfordringer, som sundhedsvæsnet også står overfor i dag: færre hænder og rekrutteringsproblemer.
”Allerede dengang var der fokus på, at man havde svært ved at rekruttere, og man kunne se, at vi står overfor et dobbeltdemokratisk pres. Samtidig kunne man se at sundhedsvæsenet ændrede sig markant. Så hvordan kunne vi i samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og ”aftagerne” af de nye sundhedsmedarbejdere, fremelske de kompetencer, der bliver behov for fremadrettet?” siger Peter Børker Nielsen.
Hovedgrebet og løsningen blev at bringe mere innovation direkte ind på uddannelserne ved at tilføre praksisnære cases ind i de studerendes undervisning. ”Det var egentlig der, det hele startede,” fortæller han.
Kulturforandring: Da institutionerne bøjede sig mod hinanden
Peter Børker Nielsen oplever, at CHI skabte værdi ved at formalisere samarbejdet. At bringe tre universiteter, en professionshøjskole, en kommune og en region sammen om ét fælles projekt var ikke uden sværdslag.
”I det ligger der jo meget kulturforandring, hvor alle bøjer sig lidt ind mod hinanden. Der hvor du får tre store universiteter, en professionshøjskole og store driftsorganisationer som Københavns Kommune og Region Hovedstaden til at finde ud af: Hvad er det egentlig for en brik, vi spiller i det her puslespil?” uddyber han.
Hvor DTU hurtigt fandt sin rolle inden for teknologi og organisation, var det f.eks. sværere for CBS i starten, fordi de traditionelt ikke så sig selv som primær sundhedsuddannelse. ”Men mange af de kandidater, som de udklækker på CBS, har jo en kæmpe berettigelse i sundhedsvæsnet også”, fortæller Peter.
Gennem den fælles indsats blev aktørerne tvunget til at tænke anderledes og forbinde de studerendes forskellige fagligheder direkte med det konkrete arbejdsmarked.
“Allerede dengang var der fokus på, at man havde svært ved at rekruttere, og man kunne se, at vi står overfor et dobbeltdemokratisk pres. Samtidig kunne man se at sundhedsvæsenet ændrede sig markant.”
Øjenåbner med onboarding af sygeplejersker
Peter Børker Nielsen husker særligt ét tidligt møde mellem Professionshøjskolen og Region Hovedstaden, som blev en øjenåbner for, hvorfor CHI er vigtig.
Dengang skulle nyuddannede sygeplejersker – som det første efter end uddannelse – igennem et 11- eller 13-ugers kursusforløb i klinikken, før de var klar til at varetage opgaverne i sektoren. Uddannelse og praksis var simpelthen for langt fra hinanden.
”Det var jo et bevis på, at man faktisk ikke arbejdede tæt nok sammen, når det første man stod overfor efter end uddannelse, var endnu mere uddannelse. Så hvorfor ikke proppe det indhold, som lå i onboardingen af nye medarbejdere, direkte ind på uddannelsen, når du alligevel er i gang? Det var et ret godt bevis på, hvorfor der var behov for CHI, og hvorfor der var behov for at komme tættere sammen og se tingene fra flere perspektiver”
“Jeg synes, at det største bidrag, som CHI har kommet med, det er egentlig at systematisere arbejdet med at få praksisudfordringer ind på vores uddannelser, som er relevante for sundhedssektoren. Det er CHI’s adelsmærke, at man har dyrket det som en disciplin.”
Mødet blev en øjenåbner og et bevis for, hvorfor der er behov for at uddannelse og praksis kommer tættere sammen.
”Man vidste det godt, når der lige blev krattet lidt i overfladen, men i en travl hverdag, så bliver du målt på noget andet – noget mere lokalt. Derfor træffer du ofte det nemme valg i stedet for det kloge valg på den lange bane, fordi du skal egentlig bare lave dit” beskriver Peter Børker Nielsen.
CHI’s adelsmærke: At dyrke praksis som en disciplin
Efter Peter stoppede som projektchef, har han fulgt med fra sidelinjen, hvordan CHI har systematiseret og professionaliseret arbejdet med praksisudfordringer.
”Jeg synes, at det største bidrag, som CHI har kommet med, det er egentlig at systematisere arbejdet med at få praksisudfordringer ind på vores uddannelser, som er relevante for sundhedssektoren. Det er CHI’s adelsmærke, at man har dyrket det som en disciplin. Ellers er det op til den enkelte underviser at prøve at trække virkeligheden ind og det er virkelig hårdt arbejde. Nu er der en systematik. Og vi hørte også fra de studerende, at de synes, at det er meget sjovere at arbejde med noget, der er ægte, i stedet for de cases, der bare lå i skuffen og blev hevet frem år efter år”
Her fremhæver han særligt talentprogrammet Health Innovators. Flere af de studerende fra de allerførste kuld er nemlig stadig aktive i økosystemet i dag og har formået at bygge levedygtige virksomheder ud af deres deltagelse i programmet. Virksomheder, som han den dag i dag samarbejder med i hans stilling som centerleder på Odense Universitetshospital.
“Det var jo et bevis på, at man faktisk ikke arbejdede tæt nok sammen, når det første man stod overfor efter end uddannelse, var endnu mere uddannelse”
Tre ord om CHI – og et blik mod de næste 10 år
Når vi beder Peter Børker Nielsen sætte tre ord på den organisation, som han var med til at forme de første streger til, falder svaret ikke prompte. Spørgsmålet er nemlig både svært og godt. Efter en kort tænkepause vælger han tre bærende begreber, der for ham definerer CHI’s DNA:
Når der om ti år inviteres til 20-års jubilæum, håber han at CHI er blevet landsdækkende med satellitter rundt omkring i Danmark. Men han har også en konkret drøm om, at CHI bygger en endnu stærkere og mere direkte bro over til erhvervslivet og virksomhederne.
”Hvis vi skal have forskning og innovation til at gå hånd i hånd, og vi skal have innovationen til at være en del af det, der bibringer nye produkter til markedet, så skal vi have flere aktører med ombord. Og det er alt andet lige virksomhederne, som lykkes bedst med at bringe produkter på markedet og derigennem leverer løsninger til sundhedsvæsenet. Ved at udvide kredsen kan man både udvikle det innovative mindset blandt fremtidens sundhedsprofessionelle og man kan samtidig få skabt fundamentet for at løfte innovationen helt ud i klinikken, hos patienten og til borgerne. Det kunne være et flot næste skridt.”
Næste stop på Memory Lane
Jubilæumsrejsen er kun lige begyndt. Følg med når vi tager det næste skridt tilbage i tiden.
