” ‘Kompleks’ blev brugt igen og igen af sygeplejerskerne, men det betød nødvendigvis ikke det samme for alle”
Når patienter fordeles mellem sygeplejersker på en hospitalsafdeling, handler det ikke kun om antallet, men også om kompleksiteten af hver enkelt patient. På Afdelingen for Børn og Unge på Hvidovre Hospital har de i samarbejdet med bachelorstuderende fra Bæredygtigt Design på Aalborg Universitet i København undersøgt, hvordan en fælles forståelse af en kompleks patient, kan understøtte en mere retfærdig fordeling af patienter mellem sygeplejerskerne.
Af Cecilie Bursø Hollitsch Poulsen, CHI
dato 17.03.2026
Fra venstre: Anna Zinck Munksgaard, Cecilie Bursø Hollitsch Poulsen, Cecilie Bøgely Bager, Cathrine Søndergaard Djernes & Olivia Reffstrup Thor
Hver dag modtager Børne- og Ungemodtagelsen på Hvidovre Hospital børn og unge, hvoraf nogle efterfølgende indlægges på sengeafsnittet i Afdelingen for Børn og Unge. På begge afdelinger sidder en ansvarshavende sygeplejerske, som skal fordele patienterne mellem sygeplejerskerne og bevare det overblikket over afdelingen. Rollen er roterende, men mange oplever, at patientfordelingen kan være sårbar særligt uden klare retningslinjer for, hvad der gør en patient kompleks. “Det kan være svært at tildele en patient. Man vil jo ikke risikere at overbelaste sine kolleger – især når man er ny i rollen, ” fortæller en sygeplejerske.
Flere sygeplejersker understreger, at patientens kompleksitet handler om mere end selve sygdommen: ”På en børne- og ungeafdeling handler kompleksitet også om de pårørende, barnets smerteoplevelse og eventuelle behov.” Pårørende er ofte talspersoner på vegne af barnet, hvilket gør vurderingen mere nuanceret.
Det var netop denne problemstilling, som en gruppe bachelorstuderende fra Bæredygtigt Design ved Aalborg Universitet i København arbejdede med i deres semesterprojekt. Gruppen bestod af Anna Zinck Munksgaard, Cathrine Søndergaard Djernes, Cecilie Bøgely Bager, Cecilie Bursø Hollitsch Poulsen og Olivia Reffstrup Thor.
“Det kan være svært at tildele en patient. Man vil jo ikke risikere at overbelaste sine kolleger – især når man er ny i rollen, ”
Sygeplejerske, Hvidovre Hospital
”Vores undervisere, Søsser Brodersen og Helena Kronby, introducerede os til Copenhagen Health Innovation (CHI). De præsenterede en række cases for os og vores medstuderende, hvor casen fra Hvidovre Hospital hurtigt fangede vores interesse, fordi meget af det vi arbejder med, handler om at udvikle løsninger i samspil med brugerne,” fortæller Cecilie Bursø Hollitsch Poulsen.
Projektet gav de studerende en unik mulighed for at arbejde tæt med sundhedsvæsnet i en travl og kompleks hverdag. ”Det var virkelig en øjenåbner at få indblik i alle arbejdsgangene på tværs af afdelingerne, ” siger Cathrine Søndergaard Djernes.
Anna Zinck Munksgaard tilføjer: ”Optimeringsbehovet opstod efter, afdelingerne var blev flyttet til forskellige etager. Det satte virkelig fokus på, hvor vigtigt samarbejde er, når man ikke længere er fysisk tæt på hinanden.”
I samspil med sygeplejerskerne og casestillerne udviklede de studerende et koncept med fire kategorier, der kan bidrage til en fælles forståelse af, hvad der gør en patient kompleks. ”Vi hørte ofte, at ordet kompleks blev brugt igen og igen af sygeplejerskerne, men vi erfarede, at nødvendigvis ikke betød det samme for alle” fortalte Cecilie Bøgely Bager.
“Sygeplejerskerne har en vigtig stemme i designudviklingen, fordi de er brugerne, og forhandlingsspillene fungerer som oversættelse, så deres erfaringer og oplevelser kan komme frem, ”
Olivia Reffstrup Thor, studerende ved Aalborg Universitet i København
Når brugerne er med til at designe
Projektet tog afsæt i en participatorisk designtilgang, hvor sygeplejerskerne blev aktivt involveret i designprocessen gennem observationer, dialog og forhandlingsspil.
“Sygeplejerskerne har en vigtig stemme i designudviklingen, fordi de er brugerne, og forhandlingsspillene fungerer som oversættelse, så deres erfaringer og oplevelser kan komme frem, ” fortæller Olivia Reffstrup Thor.
Et centralt ønske fra casestillerne, oversygeplejerske Nina Spietz Lambertur og overlæge Chen Zhan, var at synliggøre, at kompleksitet ikke kan måles i tal alene. “Mængden af patienter afgør ikke altid mængden af pres. Det afhænger af, hvilken patient det er,” fortæller de.
I idéudviklingen blev de studerende introduceret til PlejeIntensitetsMålingsInstrumentet (PIMI) af Nina Spietz Lambertur. PIMI anvendes til at vurdere patienters plejebehov i relation til bemanding, og gav de studerende perspektiver på, hvordan plejebehov kan systematiseres i klinisk praksis.
Konceptudviklingen tog samtidig afsæt i erfaringer og behov, som kom frem i forhandlingsspillene og dialogerne med sygeplejerskerne. Idéer blev afprøvet og tilpasset gennem flere prototyper, hvilket hjalp med at skabe en fælles forståelse af patientkompleksitet, der afspejlede afdelingens virkelighed.
Fakta
PlejeIntensitets-MålingsInstrumentet (PIMI) er en metode, der bruges til at vurdere patienternes behov for sygepleje og sammenholde behovet med sygeplejerskeressourcerne i afdelingen.
Kilde: OMKREDS H NR. 3 | 2019
MIPP – Medicinering, Indlæggelsesårsag, Patient og Pårørende
Resultatet af samarbejdet mellem sygeplejerskerne og de studerende blev konceptet MIPP. Et digitalt værktøj, der skaber fælles forståelse for patientkompleksitet ud fra fire kategorier:
- Medicinering – f.eks. hyppighed af væskedrop
- Indlæggelsesårsag
- Patienten
- Pårørende
“De studerende har været virkelig dygtige, og jeg synes, de fangede hurtigt, hvad der er på spil.”
Nina Spietz Lambertur, oversygeplejerske på Hvidovre Hospital
Hver kategori vurderes med en score fra A (mindst behov) til E (størst behov) og systemet udregner automatisk en total for patientens kompleksitet. Hvis patientens behov undervejs ændres, kan de enkelte kategorier justeres digital, og totalen opdateres automatisk.
“MIPP fjerner ikke den faglige vurdering, men støtter op om den, ” forklarer Cecilie Bøgely Bager.
MIPP giver et overblik, der hjælper den ansvarshavende sygeplejerske med at fordele patienter mere retfærdig mellem sygeplejerskerne og skaber en fælles forståelse på tværs af afdelingerne.
De studerende har givet et fiktivt eksempel på, hvordan MIPP anvendes i praksis gennem illustrationer.
Skærmsekvens i modtagelsen
-
Patienten skal indlægges, og MIPP vælges i søjlen ud for patienten
-
Hver kategori vurderes og gives en score. Der vil være en håndbog med uddybende beskrivelser af hver kategori.
-
Systemet udregner automatisk totalen
-
Modtagelsen melder patienten videre med totalen til sengeafsnittet
Skærmsekvens i sengeafsnittet
-
Modtagelsen ringer med totalen om patienten
-
Den ansvarshavende sygeplejerske har et cirkeldiagram, der giver overblik over afdelingens sygeplejerskers aktuelle patienters kompleksitet og sygeplejerskens ”råderum”.
-
Den ansvarshavende sygeplejerske vurdere Lone, skal have næste patient.
-
Cirkeldiagrammet opdateres automatisk
-
Hvis patientens tilstand ændres, kan man justere kategoriernes score
-
Systemet opdaterer totalen, hvis kategoriernes ændres
Oplæg på afdelingerne
Som afslutning på samarbejdet præsenterede de studerende MIPP for casestillerne og sygeplejerskerne på Afdelingen for Børn og Unge.
”De studerende har været virkelig dygtige, og jeg syntes, de hurtigt fangede, hvad der er på spil, ” siger oversygeplejerske Nina Spietz Lambertur.
For de studerende var det en kæmpe motivation at opleve engagementet fra både casestillerne og sygeplejerskerne, og de afsluttede med stor tak for deltagelsen og den nysgerrighed, de blev mødt med, som styrkede deres lyst og motivation til at udvikle flere løsninger i praksis.
