Et lykkeligt match: Når design og sundhed finder hinanden
Gennem seks års tæt samarbejde har Det Kongelige Akademi og Copenhagen Health Innovation (CHI) skabt et fælles rum, hvor designmetoder, formgivning, sanselighed og kliniske behov mødes. Dekan Mathilde Aggebo ser samarbejdet som en afgørende brobygger imellem designuddannelsen, forskning og sundhedssektoren. Og det er en vigtig mulighed for at vise de studerende hvordan design kan bidrage til at skabe bedre rammer for det menneskelige møde i sundhedsvæsenet.
Af Cecilie Bursø Hollitsch Poulsen, CHI
22. oktober, 2026
I september har Copenhagen Health Innovation (CHI) taget hul på fejringen af sit 10-års jubilæum, som blev fejret d. 1. september. Men historien om CHI handler om meget mere end blot en mærkedag. Det er fortællingen om en visionær rejse med flere aktører ombord, som har været med til at forme måden, vi tænker sundhedsinnovation og uddannelse i Region Hovedstaden.
Hen over efteråret og frem mod det nye år inviterer vi på en tur ned ad ”memory lane”. Turen er nu nået til Mathilde Aggebo, som er dekan for design på Det Kongelige Akademi.
Fra ét enkelt semester til et længere samarbejde
Samarbejdet mellem Det Kongelige Akademi og CHI begyndte for cirka seks år siden som et enkelt semestersamarbejde, der blev bragt i spil af en lektor med kontakt til CHI. Det blev første skridt på vejen mod et langvarigt partnerskab.
“Det er jo fuldstændigt dejligt, når man finder en god samarbejdspartner, som man har lyst til at fortsætte arbejdet med. Ikke for at gentage men for at udvikle samarbejdet, fordi så kan man komme rigtig langt. Den samarbejdsmulighed fandt vi med CHI,” fortæller Mathilde Aggebo om samarbejdet.
I dag danner samarbejdet rammen om bachelormodulet “Designmetoder og samarbejde” på 3. semester for uddannelserne “Møbeldesign, Rumdesign og Materiale”, “Beklædning og Tekstil design” og “Visuel Design og Interaktion”.
“Design handler om at skabe de bedst mulige rammer for det svære arbejde og den svære proces, man skal igennem – uanset om brugeren er patient eller personale.” — Mathilde Aggebo
Undervisningsmodulet kulminerer med den årlige Filmfestival, hvor de studerende ikke blot præsentere deres designforslag, men også processen og de metoder der har arbejdet med, som på fornem vis illustrer. hvordan deres kompetencer aktivt kan bidrage til at løse en konkret kompleks udfordring i sundhedsvæsnet. For mange af de studerende er forløbet deres allerførste møde med en ekstern partner fra den virkelige verden.
”Undervisningsmodulet handler om designmetoder og samarbejde. De studerende bliver udfordret i forhold til at se deres faglighed, f.eks. hvordan ser ‘møbel- og interiørdesign’ eller ‘beklædning- og tekstildesign’ ud, når man sætter sin faglighed i spil i sundhedsvæsnet? Der er en høj motivation hos de studerende, for alle synes, at området er utroligt vigtigt og har på forskellige måder erfaringer med området, med i bagagen” fortæller Mathilde Aggebo. Hun supplerer: “De studerende lærer også metoder til at samarbejde internt i en gruppe og til at gå ud og interagerer med brugeren, som jo kan være patienten, den pårørende er eller personalet.”
Sundhedsvæsnet i hovedrollen
I mødet med sundhedsvæsenet lærer de designstuderende en helt grundlæggende præmis om deres egen faglighed: I en sundhedsfagligkontekst er det aldrig designet i sig selv, der har hovedrollen.
Hovedrollen spilles altid af den sundhedsfaglige dagsorden og den medicinske behandling. Men design har en uundværlig rolle i funktionelt at understøtte processen, skabe tryghed og menneskelig værdighed.
“Det er jo det med at møde nogen brugere, som har nogle meget præcise behov, hvor det ikke er design, der spiller hovedrollen, men en anden rolle som også er vigtig. Hovedrollen er selvfølgelig det sundhedsfaglige, men alle ved også godt, at hvis man trives, kan finde vej på et hospital, føle sig velkommen og mødt, som det menneske, som man er, har enorm stor betydning for den efterfølgende behandling,” fortæller Mathilde Aggebo.
Hun pointerer, at “det er ikke lige meget, hvordan omgivelserne er, når man som patient skal have en alvorlig samtale med en læge, eller man som cancerpatient, med dårlig appetit, skal spise sit hovedmåltid. Flere og flere er heldigvis ved at få øjnene op for, hvad design betyder for både medarbejdere, pårørende og patienter i klinikken.”
“Kontekst, kontekst, kontekst” — brugeren i centrum
Det er netop den erkendelse, der ligger bag modulets fokus på den sundhedsfaglige kontekst. I de projektcases, de studerende arbejder med, er det altid brugeren, der er i centrum – uanset om det er patienten, den pårørende eller personalet.
Mathilde Aggebo opsummerer det med tre gentagne ord: “Kontekst, kontekst, kontekst”. Det gælder både det fysiske rum og mødet med brugeren, hvor de studerende skal ud og “finde nogle gode måder for at høre og forstå, hvad det er brugeren siger, og så kunne omsætte det til konkrete løsninger”
“Det er jo heller ikke nødvendigvis løsningen, som er svaret, fordi det er jo lige så meget processen for dem, ” — Mathilde Aggebo
“Design handler om at skabe de bedst mulige rammer for det svære arbejde og den svære proces, man skal igennem – uanset om brugeren er patient eller personale,” fortæller Mathilde Aggebo.
I samarbejdet mellem studerende og sundhedsprofessionelle får flere og flere af de studerende også øjnene op for, hvad de kan som designere i sundhedssektoren. “Jeg tror, de også bliver overrasket over, hvor meget de i virkeligheden kan, og hvor meget de har at tilbyde, selvom de studerende der deltager i forløbet jo sådan set kun er knap halvvejs i deres bacheloruddannelse,” fortæller Mathilde Aggebo.
Fra reframing til realiserede projekter
Undervejs i forløbene trænes de studerende i at gribe en case med kritisk nysgerrighed. De lærer at undersøge og stille spørgsmål til problemstillingen. Hvad er det rigtige spørgsmål? Hvad er det afdelingen reelt beder om, og ligger løsningen måske et helt andet sted?
Samarbejdet har gennem årene afsat adskillige konkrete aftryk i sundhedsvæsenet, som rækker langt ud over skrivebordsskuffen. Her er et udvalg af eksempler fra bachelor- og kandidatsamarbejder som er blevet realiseret:
Et andet meget fint eksempel, som Mathilde Aggebo nævner, er en ”malebogs-dyne” lavet til indlagte børn. Børnene kunne tegne på deres dyne med farve der gik af i vask og sætte deres eget præg på hospitalsstuen. Projektet blev ikke realiseret i drift, men er et eksempel på det, hun kalder “skøre og skønne” idéer, fordi de er med til at udfordre vante rammer og åbne nye muligheder skabe nye perspektiver.
“Det er ikke lige meget, hvordan omgivelserne er, når man som patient skal have en alvorlig samtale med en læge. Flere og flere er heldigvis ved at få øjnene op for, hvad design betyder for både medarbejdere, pårørende og patienter i klinikken.” — Mathilde Aggebo
Netop den slags eksperimenter er en vigtig del af uddannelsen. Mathilde Aggebo mener, at de studerende skal afprøve deres fagligheder med rigtige cases og rigtige brugere: ”De studerende skal igennem uddannelsen både have mulighed for at eksperimentere frit og opøve deres kompetencer og formsprog, og de skal arbejde med virkelige cases og brugere, så deres idéer kan afprøves og kvalificeres i en konkret virkelighed. Det er en god vekselvirkning”
Det er inspirerende, når projekter realiseres, men mødet mellem studerende og sundhedsprofessionelle handler nødvendigvis ikke kun omdet færdige produkt. “Det er jo heller ikke nødvendigvis løsningen, som er svaret, fordi det er jo lige så meget processen for dem, ” understreger hun. Undervejs bidrager de studerende med deres perspektiver, der sætter gang i nye tankeprocesser ude på afdelingerne.
Et gensidigt behov — “Vi har brug for hinanden”
Mathilde Aggebo beskriver kombinationen af det sundhedsfaglige og det metodiske og sanselige, som design bringer, som et “lykkeligt match”: “Jo, det er jo den kombination af det sanselige, som bliver målrettet nogle meget konkrete behov, som gør, det er alt det sundhedssektoren trænger og det er alt det vi kan. På den måde er det jo bare et lykkeligt match – Vi har brug for hinanden begge to”.
Det Kongelige Akademi og CHI diskuterer ikke så meget “hvorfor” vi samarbejder. Det handler i højere grad med “hvordan kan vi få det til at ske”.
“Det er bare meget værdifuldt, når mennesker med fælles mål, men forskellige kompetencer, mødes om at skabe bedre løsninger for dem, der skal bruge dem. Det tværfaglige samarbejde skaber læring og styrker kvaliteten af løsningerne. Vi kan mere sammen end hver for sig ”fortæller hun.
Samarbejdet er heller ikke en fast skabelon. “Jeg synes jo ikke, der er en one size fits all, det skifter jo lidt fra år til år,” siger Mathilde Aggebo. Underviserteamet, de studerende og casestillere ændre sig fra år til år, og derfor er det vigtigt med løbende dialog og i fællesskab at finde en vej. Det er derfor et langsigtet samarbejde er rigtigt godt, vi kender hinanden.
Tre ord om CHI og blikket mod 20-årsjubilæum
Når Mathilde Aggebo skal sætte tre ord på CHI, vælger hun: Vigtig, Kobling og Designsundhed.
”CHI er et uundværligt tandhjul mellem viden og sundhedssektoren. Koblingen imellem os forskellige partnere i uddannelses og forskningssektoren og sundhedsområdet er helt afgørende, det ville ingen af os kunne gøre selv .” — Mathilde Aggebo
Kigger hun frem mod CHI’s 20-års jubilæum om ti år, er drømmene og ambitionerne store. Hun håber at se endnu flere kandidatspecialer og erhvervs-ph.d.’er forankret i samarbejdet. Dertil ser hun store muligheder i at etablere en samlet, strategisk satsning – et stort ”Design for Care”-initiativ – på tværs af Det Kongelige Akademi, DTU, Københavns Universitet, CHI og private medtech-virksomheder.
“Det er bare meget værdifuldt, når mennesker med fælles mål, men forskellige kompetencer, mødes om at skabe bedre løsninger for dem, der skal bruge dem. Det tværfaglige samarbejde skaber læring og styrker kvaliteten af løsningerne. Vi kan mere sammen end hver for sig ”
I den sammenhæng peger hun på behovet for at få erhvervslivet med: “Vi skal have virksomhederne og erhvervslivet med i samarbejdet, på en eller anden måde, for hvis vi kun samarbejder imellem universiteterne og sundhedssektoren, får vi ikke fat i de store systemiske løsninger. Vi er nødt til at have nogen med, der kan levere løsninger, som mange kan få gavn af, hvis det virkeligt skal batte noget. Vi skal have nogen ind, der producerer og sælger de gode løsninger som vi finder frem til i samarbejdet.”
Med den kommende udvidelse til hele Region Østdanmark ser hun frem til endnu flere cases, som kan udfordre og inspirere fremtidens designer.
Næste stop på Memory Lane
Jubilæumsrejsen er kun lige begyndt. Følg med når vi tager det næste skridt tilbage i tiden.
