Bag kulissen på IRIS: “Vi tager vores egen medicin”
Projektsamarbejdet skaber ikke kun værdi for CHI — det skaber også en relation til fremtidens nye perspektiver og talenter. Hos CHI har vi selv oplevet værdien af at invitere studerende helt ind i maskinrummet.
Af Cecilie Bursø Hollitsch Poulsen
d. 7. oktober, 2026
Når Copenhagen Health Innovation (CHI) præsenterer den nye platform IRIS, er det ikke kun en fortælling om et ny værktøj og en ny arbejdsgang. Det er også en historie om et samarbejde, der begyndte med en projektcase.
“Vi tager vores egen medicin. Vi står over for en stor omvæltning, også ligesom andre klinikere, er der nye arbejdsgange. Vi skal også udfordre os selv, udvikle os selv og lære os selv og blive bedre,” fortæller Ane Price Mørk, innovationskonsulent hos CHI.
Det hele startede med et behov og en projektcase
I efteråret 2025 stillede CHI projektcasen Visuel identitet for Behovs- og Innovationsplatformen. Formålet var at få et friskt blik udefra til udviklingen af den visuelle identitet for CHI’s nye behovs- og innovationsplatform: IRIS – som netop er lanceret til sundhedsprofessionelle og undervisere.
Designstuderende Theresa Amalie Walentiner Karu og Lucca Ejby Wilhjelm fik tildelt CHI’s projektcase som del af deres studie på Det Kongelige Akademi.
Det, at samarbejdet med virkelige udfordringer, viste sig at have en større betydning for de studerende.
“Vi har været på en lille rejse sammen,” – Lucca Ejby Wilhjelm
“Det var virkelig der, hvor man højnede niveauet på uddannelsen. Det højnede bare det at gå på uddannelsen. I det første år lærte vi meget om former og det at åbne sin kreativitet op. Det var utroligt spændende at anvende de her værktøjer på 3. semester i samarbejde med den virkelige verden,” fortæller Theresa.
Mange aktører og “problemet bag problemet”
Før forløbet hos CHI var de studerendes designproces mere centreret omkring det æstetiske. Men i mødet med projektcasens aktører blev designprocessen mere kompleks, fordi der var flere aktører i spil, f.eks. medarbejdere fra CHI og klinikerne ude på hospitalerne.
Det var her, de studerendes særlige evne til at “reframe” en problemstilling kom i spil.
“Det I siger, der er et problem, det er måske ikke engang det rigtige problem,” fortæller Lucca. “CHI’s projektcase handlede om at forme en visuel identitet til den nye platform. Her prøvede vi at finde problemet bag problemet, f.eks. hvorfor er det, I føler, I har behov for en visuel identit? Og det var jo der vi kom ind bag ved de lukkede døre. Vi kom bag kulissen, “ fortæller Theresa.
Theresa og Lucca oplevede her en udfordring i, hvordan forskellige aktører med forskellige baggrunde kunne have vidt forskellige forståelse af det samme ord og manglede et “fælles sprog”.
De reframede derfor problemstillingen, fordi de studerende fik øje for, at der ligger mere bag ved den visuelle identitet. Spørgsmålet var ikke blot “Hvordan skal siden se ud?” men derimod “Hvordan kan vi få klinikerne til at have lyst til at oprette en case?”
Lucca besøgte blandt andet Herlev Hospital og Nuuks hospital på Grønland. Her oplevede hun på egen krop, hvor ekstremt travl en klinikers hverdag er. Det blev tydeligt, at løsningen ikke kun skulle være et smukt design, men en platform, der gjorde processen så let, enkel og engagerende, at det næsten føles som en leg at deltage.
En projektrejse med “ja-hatten” på
Theresa og Lucca oplevede en utrolig åbenhed hos CHI, som lige fra starten bød de studerendes idéer velkommen:
“CHI har virkelig haft ja-hatten på,” fortæller Theresa. “De har været virkelig gode til bare at sige: ’Skidegodt tænkt, lad os prøve det’.”
De studerende oplever, at samarbejdet udviklede sig til en fælles rejse, hvor begge parter lærte af hinanden.
“Vi har været på en lille rejse sammen,” siger Lucca, hvor hun også uddyber med: “De var utrolig interesserede i vores hvorfor-spørgsmål, og så blev vi egentlig alle sammen klogere sammen. CHI var modige nok til også at blive klogere på sig selv, og jeg tror, at vi alle sammen har lært rigtig meget af den her proces.”
“Vi prøvede at finde problemet bag problemet, f.eks. ‘hvorfor er det, I føler, I har behov for en visuel identit?’ Og det var jo der vi kom ind bag ved de lukkede døre. Vi kom bag kulissen,” – Theresa Amalie Walentiner Karu
Også fra CHI’s side var begejstringen for processen stor. De studerende bidrog nemlig med noget helt essentielt til det, der ellers let kunne være blevet en kold IT-platform:
“En platform kan godt blive lidt koldt, og de har ligesom bragt den her varme, menneske og kreativitet ind. Det har været en virkelig god proces, som de studerende har kørt med os,” fortæller Rikke Okholm, innovationskonsulent hos CHI, om processen med Lucca og Theresa.
Fra studieprojekt til et stolt studiejob
Afslutningen på projektsamarbejdet blev markeret ved Det Kongelige Akademis filmfestival i 2025. I CHI var vi så begejstrede for de studerendes arbejde, at vi ikke ville give slip på dem. Vi tilbød dem begge et studiejob som studentermedhjælpere, så de kunne føre deres visioner helt i mål. Det var et tilbud, der vakte stor stolthed:
”Ja, hvis man må bruge ordet ’stolt’, så blev jeg da meget stolt af det faktisk,” fortæller Theresa med et smil. ”Det er en meget stor bekræftelse, synes jeg, i vores fag, at vi ikke bare er gakkede designere, der finder på en eller anden løsning, der ryger ned i skuffen igen, men at det kan komme ud og leve i virkeligheden”
Som studentermedhjælpere fik de hænderne helt ned i materien og har været med til at sætte deres præg på alt fra grafiske elementer, piktogrammer og det interaktive design på hjemmesiden, til de trykte materialer.
Utopien, der mødte virkeligheden
For både Theresa og Lucca har forløbet givet en uvurderlig erfaring, som de aldrig kunne have læst sig til:
”Når man er på sin uddannelse, er man på en eller anden måde i en utopi af uddannelsen. Det bliver tilrettelagt, og du får lige stillet de benspænd, der er rigtige til dit niveau. Når vi så kommer ud i virkeligheden, går det bare op for dig, at sådan fungerer virkeligheden bare slet ikke,” beskriver Theresa. ”Alene det sprog, vi kom med, skulle vi justere for at kunne kommunikere med nogen, der ikke taler design, men i formler og funktioner.”
Samarbejdet har givet de to studerende troen på deres egne evner og vist dem, hvor meget de egentlig har rykket sig.
“Undervejs har jeg måske lidt glemt, hvor meget vi har lært. Men nu her, når vi ser tilbage, finder vi virkelig ud af, hvor meget vi faktisk har lært,” fortæller Lucca med et smil.
For CHI blev samarbejdet mere end bare en projektcase. Theresa og Lucca blev en del af teamet, og deres idéer har været med til at forme IRIS. Vi er dybt taknemlig for den varme og de friske perspektiver, som de studerende har bragt ind i maskinrummet. På den måde blev projektsamarbejdet med de studerede også et konkret eksempel på, hvad der sker, når vi inviterer nye perspektiver hel bag kulissen.
