Udfordringsbaseret initiering
Denne tilgang er optimal, hvis du ikke har klarlagt, hvilke konkrete problemstillinger eller udfordringer, der skal danne grundlag for samarbejdet.
Det er ofte her, mange samarbejder begynder, når en afdeling eller institution står med et specifikt problem, som har brug for en omformulering for at blive til en mere overordnet udfordring. Det kan også handle om, at udfordringen skal matche de læringskrav, som er forbundet til et kursus.
Denne omformulering sker ofte i en forhandlingsproces mellem praksis, underviser og måske en innovationskonsulent, så I sammen finder et fælles grundlag, hvor læringskrav, værdi for praksis og ressourceforbrug bliver fastlagt.
Det samme gør sig gældende, når udgangspunktet er en afdeling eller institution, der gerne vil samarbejde med studerende fra et kursus, men ikke har en udfordring på plads.
En god arbejdsmetode i forhold til den udfordringsbaserede tilgang kan være en forventningsafstemning, hvor du som underviser og den relevante praksis i fællesskab definerer udfordringen og vilkårene for samarbejdet.
Målspecifik initiering
Kan benyttes, når der på forhånd er blevet defineret klare udfordringer eller udfordringsrum. Det kan for eksempel være en udfordring, som er brugt på et tidligere kursus, men nu skal overføres til at andet kursus eller videreføres i et speciale for at blive udforsket yderligere.
Hvis udfordringen skal indgå i et nyt kursus, så skal der laves en ny forventningsafstemning mellem underviser og praksis.
Hvis udfordringen videreføres i et speciale eller en anden større projektopgave, er det typisk den studerende, som selv vælger at inddrage en udfordring, de har arbejdet med på et kursus. I disse tilfælde handler det om at skabe en fælles aftale mellem praksissted og undervisningsinstitution om resursetræk fra praksissted, altså hvor meget den/de studerende har adgang til stedet og endeligt afstemme forventninger til output.
Forskningsbaseret initiering
Kan benyttes, når der er en klart defineret udfordring som indgår i et eksisterende forskningsprojekt. Dette er typisk større forskningsprojekter, hvor der derfor allerede foreligger eksisterende data, de studerende kan arbejde videre med. I denne type initieringer er der sjældent behov for inddragelse af praksis.