• Formalia omkring samarbejder med studerende

    I forbindelse med feltbesøg, kan studerende få indsigt i en række tavshedsbelagte og fortrolige oplysninger. Dette betyder, at det er en god ide at gøre dem opmærksomme på at der er regler for, hvad der videregives af oplysninger.

  • Vejen til det gode samarbejde

    Et succesfuldt samarbejde er ofte resultatet af et godt forarbejde mellem underviser, studerende og sundhedsprofessionelle. Få lavet en aftale om det kommende projekt, hvor I bliver enige om jeres gensidige forventninger, sætter tydelige rammer for jeres arbejde og fastlægger jeres målsætning. På den måde ved I alle, hvad I går ind til.

I forbindelse med feltbesøg, kan den/de studerende få indsigt i en række tavshedsbelagte og fortrolige oplysninger. Dette betyder, at det er en god idé at oplyse om at den studerende skal være opmærksom på, hvad der videregives af oplysninger.

Afhængig af hvad de studerende får adgang til mundtligt, som skriftligt materiale samt hvad de måtte se og høre under deres besøg, kan der være behov for en fortrolighedsaftale.

Vi anbefaler, at det aftales inden samarbejdets opstart.

Der kan være forskellige ønsker til udformningen af en aftale om fortrolighed, og det er op til de to parter selv at udforme den. Som en hjælp har CHI udarbejdet nedenstående standardformular, som I er velkommen til at gøre brug af.

Standard samtykke, download her

Studerende har tavshedspligt om alle forhold vedrørende patienterne

I det følgende beskrives ganske kort de rammer, der gælder for tavshedspligten i samarbejdet.

  • Tavshedspligt og videregivelse af oplysninger

    Der skal altid indhentes samtykke fra en patient eller pårørende til videregivelse af fortrolige oplysninger.

  • Hvad er fortrolige oplysninger?

    Oplysninger om helbred, personlige og økonomiske forhold er fortrolige oplysninger. Oplysninger om diagnoser og undersøgelser, indlæggelse på et sygehus, sociale problemer, misbrug, strafbare forhold, privatøkonomi, etc. er også fortrolige oplysninger.

  • Hvad må de sige/skrive?

    Tavshedspligten betyder ikke, at begivenheder eller cases som de studerende har oplevet under besøget/opholdet ikke må drøftes eller videreformidles. Oplysningerne skal blot videregives i anonymiseret form, så de ikke kan føres tilbage til hverken person eller konkret hændelse.

Få inspiration

I feltet til højre kan du downloade eksempler på erklæringer om tavshedspligt

Download eksempel

Download eksempel

Studerendes brug af data og materiale indhentet ved samarbejdet

Både interviews der optages ved billede eller lyd, foto og videomateriale der optages ved besøg, kan kræve samtykke fra de medvirkende.

  • Hvornår skal der indhentes et samtykke?

    Hvis de studerende vil benytte billeder af personer, skal de vurdere, om der skal indhentes samtykke på de medvirkende.

  • Vær opmærksom på følsomme oplysninger på billeder

    Du skal være opmærksom på, om der er følsomme oplysninger på billedet. Eksempelvis CPR-nr. på skærm, arbejdspapir, sundhedsoplysninger på en patient mv. Hvis det er tilfældet, skal det sløres, så det ikke er synligt.

  • Portrætbilleder kræver altid et samtykke.

    Situationsbilleder afhænger af en vurdering ud fra hensyn og formål. Hvis et billede skal offentliggøres uden samtykke, skal billedet være harmløst. Den medvirkende må ikke kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket.

Følgende situationsbilleder vil kræve samtykke:

  • Billeder af ansatte på arbejde
  • Billeder af patienter, pårørende og andre besøgende
  • Billeder der bliver brugt til markedsføring

OBS! Er den afbildede person ikke myndig, skal (forældremyndigheds)indehaveren/værgen også skrive under.

Behov for håndtering af rettigheder

Studerende er ikke underlagt samme regler som ansatte i Region Hovedstaden. Der kan derfor være behov for at udforme et aftalebrev, som de studerende skal samtykke for at kunne indgå samarbejde med jer.

Aftalebrevet betyder at den/de studerende overdrager retten til arbejdsresultater og evt.
immaterialretligheder, som de måtte frembringe som led i arbejdet på projektcasen og at de erklærer, at overholde hemmeligholdelse af de relevante dele af deres arbejde.

Det er også muligt at få hjælp til udarbejdelse af en NDA(Non Disclosure Agreement) hos Jura og Kontrakter i Center for Regional udvikling.

Involvering i forskningsprojekt

Hvis en studerende skal skrive studie-, bachelor- eller kandidatopgave som en del af et forskningsprojekt, så gælder der særlige regler. Læs mere om det under ”Retningsliner og vejledninger” (internt for RegionH ansatte).

Studieprojekter skal ikke anmeldes til Videnscenter for Dataanmeldelser, men Videnscenteret skal ind over i det tilfælde, hvor der skal videregives data fra et forskningsprojekt dokumenteret i Region Hovenstadens forskningsfortegnelse.

Blanketter til videregivelse af data, hvor der skal videregives data til et studieprojekt: