På karkirurgisk på Riget er innovation mere end et buzzword

På afdeling for Karkirurgi på Rigshospitalet arbejder man fast med, hvordan innovation kan integreres i hverdagens kliniske praksis. Det har krævet en overvindelse af traditionelle barrierer og en hjælpende hånd fra CHI og tre grupper sociologistuderende.

På afdeling for Karkirurgi på Rigshospitalet er innovation en del af arbejdsdagen. Men hvordan arbejder man egentlig med en størrelse som innovation, der hurtigt bliver diffus og svær at definere?

Specielt i en hverdag med mange procedurer og faste rutiner, kan det umiddelbart virke svært. Men hvis man spørger chefsygeplejerske Margit Roed og cheflæge Nikolaj Eldrup er det ikke et spørgsmål, om de skulle gøre det, men hvordan:

Følg CHI på LinkedIn

“Innovation er afgørende for at implementere de ideer, som vores personale og klinikere kommer med. Primært er det for at give ideer og løsninger, der er derude hos klinikere og personale. For mig er det ikke kun dimser og devices, det kan være alt muligt andet, der er med til at forbedre patienternes behandling. Det er mit håb, at det bliver en naturlig tænkning, at vi griber ideerne og arbejder videre med dem, uden at det bliver kæmpestort,” forklarer Margit Roed.

Innovation skal ikke være en lukket klub

“Innovation kommer ofte fra de mest uventede steder og fra forskellige faggrupper. Førhen skulle det gerne være meget stort, kunne kommercialiseres og patenteres. Problemet med innovation kan være, at der i klinikken hersker en forståelse af, at det er kæmpestort,” siger Nikolaj Eldrup og fortsætter:

“Det er afgørende at sikre, at innovation ikke kun bliver for de få. Det styrker ejerskabet og forståelsen for nye tiltag”

Nikolaj Eldrup, Cheflæge

”Det skal vi have vendt om, så innovation ikke bliver et buzzword, men en arbejdsmetode, og ikke kun er opfindelse af nyt udstyr. Det er lige så meget en systematisk ændring i tænkningen,” siger han og pointerer at innovationsarbejdet først bliver konkret, hvis alle medarbejdere høres:

”Det er afgørende at sikre, at innovation ikke kun bliver for de få. Det styrker ejerskabet og forståelsen for nye tiltag. Noget af det, der skal til i hverdagen for at innovation skal kunne bevare momentum i dagligdagen, er at initiativerne er synlige og bliver gentaget”.

Læs CHIs nye årsberetning!

Langhåret og komplekst sprog kan være en barriere

Men hvordan sikrer man så, at innovationen bliver for de mange og ikke de få? At det ikke bliver for indforstået og bremset af barrierer? En af de største udfordringer er ifølge Roed og Eldrup den manglende forståelse for innovationens nødvendighed.

“Mange tror ikke, det er muligt at arbejde med innovation på grund af økonomiske eller tidsmæssige begrænsninger. Det “langhårede” og komplekse sprog kan også skabe barrierer, som gør det svært at integrere nye ideer i en travl hverdag. Det er vigtigt at have et fælles sprog,” siger Margit Roed.

For at finde det fælles sprog var det derfor også vigtigt at finde ud af, hvilke barrierer der var for at arbejde innovativt.

Det fik man på Afdeling for Karkirurgi hjælp til af 10 sociologistuderende fra Københavns Universitet. Kontakten var formidlet gennem CHI, og de studerende gik straks i gang med at identificere barriererne. Et samarbejde, der glæder Margit Roed:

“De åbnede vores øjne for nye perspektiver og viste os, at fremtidens sundhedsfaglige personale allerede har kompetencerne til at tackle komplekse problemstillinger. Det var også godt, at vi fik en fælles forståelse af barriererne, så vi fik det, som Nikolaj kalder det fælles sprog.”

Faktaboks

To grupper á hver fem studerende fra kurset Sociologisk Innovation arbejdede med en case stillet af CHI: Hvordan kan vi opbygge en innovationskultur og gøre innovation til en naturlig del af organisationen?

Studerende skaber forandring

En anden fordel ved samarbejdet har været det nye faglige blik, de studerende kom med.

”Jeg synes, vi har fået bekræftet, at vi har en ekstremt dygtig generation af kommende akademikere på vej, og at vi på en meget omkostningslav måde kan imødekomme komplekse problemstillinger ved at samarbejde med studerende med andre fagligheder end vores,” siger Nikolaj Eldrup og afslutter:

”Noget andet, jeg også blev imponeret over, var, at vi som læger ikke har arbejdet så meget med udbredelse af viden. Vi har arbejdet med forskning og publikationer, men ikke på denne måde, hvor viden er set ud fra et organisatorisk perspektiv.”

Faktaboks:

De sociologistuderende anbefalede, at man i klinikken stiller sig selv 5 spørgsmål for at overkomme barrierer for  at arbejde med innovation:

  • Hvorfor kan vi ikke bare gøre, som vi plejer?
  • Er alle medarbejdere enige om, hvad innovation er?
  • Hvem går man til med en god idé?
  • Kender alle medarbejdere regler og retningslinjer for, hvad man må og ikke må?
  • Kunne der være andre i eller uden for regionen, der arbejder med det samme – og hvad ved de, som vi ikke ved endnu?

Implementering af Innovation

Men ét er anbefalinger, noget andet er implementering i en travl klinisk hverdag. Margit Roed forklarer:

”Vores kollega Stine Fausing Thomsenar været det styrende led i de tiltag, vi har haft. Jeg tror, det er vigtigt at det er en medarbejder, der styrer processen. En medarbejder som arbejder både i klinisk praksis med patienterne og tæt sammen med ledelsen, men som ikke er en del af ledelsen. Det giver medarbejderne ejerskab over processen, og idéer kan udvikles og implementeres over nogle måneder til at blive en del af den kliniske praksis uden at forstyrre patientbehandlingen.”

Læs også:

Erik Jylling: Vi skal rydde sten af vejen

Læs hele artiklen her.