Sundhedspersonale oplever ofte, at patienter ikke møder op til behandling. Der er en stribe udfordringer, som er skyld i dette. Generelt er der en vis andel af indkaldelser som mislykkes af forskellige årsager.

I en analyse fra KORA identificeres adskillige årsager til udeblivelse som alle kan tilgås praktisk:

• Forglemmelse.
• Administrative fejl hos udbyder.
• Patienten har ikke indflydelse på tidspunkt for aftale.
• Vanskeligheder ved at booke en tid.

For en gruppe af socialt udsatte er der ikke adgang til eller læst indkaldelser. Når en patient udebliver fra behandling, sendes en ny indkaldelse i e-boks – og forløbet genstartes ofte hvis man udebliver flere gange. For hjemløse mennesker som lever under usikre forhold, er der yderligere problemer med at have adgang til digitale medier og selvom man har fået oprettet en e-Boks, så at kunne tilgå den på grund af denne manglende adgang.

For nogle er der konkrete udfordringer med at komme afsted til hospitalet og for en del er kontakten med systemer overvældende og det giver let anledning til konflikter, som kan gøre at den enkelte bevidst eller ubevidst udskyder kontakten med mindre der gives en mere håndholdt support. For en del af de socialt udsatte er hverdagen præget af en ‘her og nu’ tænkning, hvor hensynet til eget helbred ikke bliver prioriteret, da andre udfordringer fylder mere.

For de socialt udsatte patienter betyder det, at de ikke bliver (færdig-) behandlet, og ofte genindlægges samt, at lidelser, der ellers kunne have været behandlet, forringer livskvaliteten og forkorter levetiden. For sundhedsvæsenet generelt er der tale om et stort ressourcespild, når patienter ikke møder op og behandlingsforløb afbrydes og skal genstartes.

Udfordringen

Der stilles generelt krav om, at man som patient i det danske sundhedsvæsen selv kan navigere i systemet, selv booke tider, selv opsøge behandling, selv sørge for at holde aftaler/transportere sig afsted. Det kan mange socialt udsatte patienter ikke leve op til – de lever et til tider kaotisk liv, hvor andre hensyn prioriteres højere.

Indkaldelser til fx ambulant behandling, der sendes i e-boks, når ikke frem til den enkelte, da modtageren – i en til tider kaotisk hverdag, ikke kan prioritere at tjekke e-boks mv., ikke har sit nøglekort, har fået stjålet/ødelagt sin smartphone eller lignende. Fra sundhedsvæsnets side har man måske ikke kendskab til den hverdag den socialt udsatte lever i, og tager derfor ikke hensyn til dette – fx i forhold til hvor mange aftaler, hvornår på dagen aftalerne lægges etc.

For de mest socialt udsatte, der typisk opholder sig på bosteder eller væresteder, kan der være socialsygeplejersker, der hjælper med at læse og få styr på indkaldelserne, men mange ældre borgere og socialt udsatte i ”mellemlaget” er mere isolerede og får ikke den nødvendige håndholdte hjælp. Det betyder udeblivelser fra behandlinger, manglende møde til aftaler som automatisk lægges i e-Boks, manglende svar på henvendelser etc. af den ene årsag, at at e-boks ikke er en brugbar metode til kontakt.