Invitation til eksklusivt onlineevent (deadline for tilmelding: 3. september kl. 9.00):
Efter COVID-19: Er vi klar til den næste sundhedskrise?
Under COVID-19-krisen er vi nødt til at blive klogere på virus, samtidig med at vi spæner af sted for at holde trit med sygdommen. Nye arbejdsgange, nye forholdsregler, nye begrænsninger – og nye løsninger. Desværre byder kriser sjældent på tid til at dele viden. Det gør Copenhagen Health Innovation noget ved – og inviterer til et eksklusivt event, hvor nogle af krisens kernepersoner beretter fra orkanens øje. Du kan nemt deltage online!
Vil du gerne blive klogere på, hvad vi har lært af COVID-19 – og få et eksklusivt indblik i, hvad vi stadig har brug for at blive skarpere på? Så tilmeld dig vores spændende COVID-19-event – vi har plads til alle de onlinedeltagere, der overhovedet har lyst til at være med!
Arrangementet online foregår via platformen Zoom torsdag d. 3. september kl. 13-15, hvor man kan opleve oplæg fra forskere og sundhedsprofessionelle samt høre øjenvidneberetninger fra coronakrisen. Dermed kommer eventet til at fungere som kickoff til efterårets uddannelsessamarbejder mellem studerende, undervisere og sundhedssektoren, hvor studerende vil dykke ned i de behov og udfordringer, der er opstået under coronakrisen.
GLÆD DIG TIL AT BLA. AT HØRE:
Kristian Lauta, katastroforsker, professor og prodekan på Det juridiske fakultet på KU: Hvad kan vi bruge kriser til, og hvad kan vi lære fremadrettet?
Gustav From, overlæge på Bispebjerg Hospital: Hvordan kan vi bruge teknologien og Min sundhedsplatform på den bedst tænkelige måde?
Nina Sørensen, læge og ph.d.-studerende fra forskningsenheden Psykiatrisk Center København: Mental sundhed i en krisetid
DYK NED I 4 SPÆNDENDE TEMAER:
Krise, kommunikation og kommandoveje:
Coronakrisen har krævet massive omstillinger for sundhedspersonalet. Rammerne for, hvordan vi har arbejdet med løsninger, har ændret sig markant, og det har affødt et behov for klare kommandoveje og kommunikationsformer. Hvordan er nye tiltag blevet kommunikeret i de forskellige instanser? Hvordan håndterer og sorterer vi i den strøm af viden, der tilflyder konstant? Og hvilke udfordringer står vi fortsat overfor?
Ændring arbejdsgange og nye roller:
Da coronakrisen ramte Danmark, forandrede hverdagen sig for mange – især i sundhedssektoren. Arbejdsgange ændrede sig, og det blev nødvendigt at indtage nye roller. Hvordan omstiller vi os til en ny, ukendt hverdag? Kompetencer skal kortlægges og medarbejdere skal oplæres til nye roller. Hvordan håndterer vi at blive placeret i en ny afdeling med nye opgaver med kort varsel? Og hvordan fastholder vi det nye samarbejde på tværs, der har betydet så meget for den hurtige opgaveløsning?
Ny teknologi, tests og værnemidler:
Coronakrisen har udløst et behov for hurtigt at ibrugtage nye teknologiske løsninger. Flere aktører i og omkring sundhedssektoren har været med at identificere og udvikle nye løsninger. Hvordan sikrer vi fremtidig implementering af disse – og er det de rigtige løsninger? Og kan vi fremover rykke lige så hurtigt på teknologiske løsninger?
Tryghed og mental sundhed:
Coronakrisen har gjort, at vi er blevet mere opmærksomme på mental sundhed hos den enkelte borger, der nu skal leve mere isoleret, hos patienten og hos den sundhedsprofessionelle. Hvilke billeder har tegnet sig? Og hvad er sundhedssektorens særlige rolle ift. mental sundhed, når vi skal være sammen hver for sig?
Meld dig til her – vi sender direkte link!
Tilmeld dig herunder – dog senest d. 3. september kl. 9.00, og du får tilsendt et link til Zoom kort før arrangementet går i gang.
OBS! Sæt deltager antal til 1 og så vil du kunne udfylde din tilmelding