Indlæser Begivenheder

« All Events

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

COVID-19: Fysisk kick-off

3. september 2020 kl. 13:00 - 15:00

- Gratis

OBS! På grund af COVID-19 er der begrænsede pladser i Mærsk Tårnet, og det fysiske event er derfor allerede fuldt booket. Det er dog fortsat muligt at deltage online, da vi live streamer via Zoom fra Mærsk Tårnet – tilmeld dig via dette link: COVID-19 kick-off online

Under COVID-19-krisen er vi nødt til at blive klogere på virus, samtidig med at vi spæner af sted for at holde trit med sygdommen. Nye arbejdsgange, nye forholdsregler, nye begrænsninger – og nye løsninger. Desværre byder kriser sjældent på tid til at dele viden. Det gør Copenhagen Health Innovation nu noget ved – og inviterer til et eksklusivt COVID-19-event, hvor nogle af krisens kernepersoner beretter fra orkanens øje.

Torsdag d. 3. september kl. 13-15 inviterer Copenhagen Health Innovation undervisere, studerende og sundhedsprofessionelle til et eksklusivt COVID-19-event i Mærsk Tårnet. Arrangementet byder på øjenvidneberetninger fra coronakrisen og fungerer dermed som kickoff til efterårets uddannelsessamarbejder mellem studerende og sundhedssektoren, hvor studerende vil dykke ned i de behov og udfordringer, der er opstået under coronakrisen.

GLÆD DIG TIL AT BLA. AT MØDE:

Kristian Lauta, katastroforsker, professor og prodekan på Det juridiske fakultet på KU: Hvad kan vi bruge kriser til, og hvad kan vi lære fremadrettet?

Gustav From, overlæge på Bispebjerg Hospital: Hvordan kan vi bruge teknologien og Min sundhedsplatform på den bedst tænkelige måde?

Nina Sørensen, læge og ph.d.-studerende fra forskningsenheden Psykiatrisk Center København: Mental sundhed i en krisetid.

 

DYK NED I 4 SPÆNDENDE TEMAER:

Krise, kommunikation og kommandoveje:

Coronakrisen har krævet massive omstillinger for sundhedspersonalet. Rammerne for, hvordan vi har arbejdet med løsninger, har ændret sig markant, og det har affødt et behov for klare kommandoveje og kommunikationsformer. Hvordan er nye tiltag blevet kommunikeret i de forskellige instanser? Hvordan håndterer og sorterer vi i den strøm af viden, der tilflyder konstant? Og hvilke udfordringer står vi fortsat overfor?

Ændring arbejdsgange og nye roller:

Da coronakrisen ramte Danmark, forandrede hverdagen sig for mange – især i sundhedssektoren. Arbejdsgange ændrede sig, og det blev nødvendigt at indtage nye roller. Hvordan omstiller vi os til en ny, ukendt hverdag? Kompetencer skal kortlægges og medarbejdere skal oplæres til nye roller. Hvordan håndterer vi at blive placeret i en ny afdeling med nye opgaver med kort varsel? Og hvordan fastholder vi det nye samarbejde på tværs, der har betydet så meget for den hurtige opgaveløsning?

Ny teknologi, tests og værnemidler:

Coronakrisen har udløst et behov for hurtigt at ibrugtage nye teknologiske løsninger. Flere aktører i og omkring sundhedssektoren har været med at identificere og udvikle nye løsninger. Hvordan sikrer vi fremtidig implementering af disse – og er det de rigtige løsninger? Og kan vi fremover rykke lige så hurtigt på teknologiske løsninger?

Tryghed og mental sundhed:

Coronakrisen har gjort, at vi er blevet mere opmærksomme på mental sundhed hos den enkelte borger, der nu skal leve mere isoleret, hos patienten og hos den sundhedsprofessionelle. Hvilke billeder har tegnet sig? Og hvad er sundhedssektorens særlige rolle ift. mental sundhed, når vi skal være sammen hver for sig?

Du kan også tilmelde dig eventen online, hvor vi live-streamer fra Mærsk Tårnet:

COVID-19 kick-off online

 

Deltager

Billetter er ikke tilgængelige, da denne begivenhed er overskredet.

Detaljer

Dato:
3. september 2020
Tidspunkt:
13:00 - 15:00
Pris:
Gratis

Arrangør

Copenhagen Health Innovation
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Mærsk Tårnet, 15. sal, Foredragssalen
Blegdamsvej 3b
København N, 2200 Danmark
+ Google Maps