University Industry Innovation Magazine bruger CHI som case

I den seneste udgave af University Industry Innovation Magazine bruges Copenhagen Health Innovation som case til at illustrere et vellykket strategisk partnerskab. Du kan læse artiklen her på dansk eller se den originalt opsat her.

Artiklen på dansk:

Succesfuldt innovationspartnerskab med unik samarbejdsmodel

Hvordan skaber man synergi i et partnerskab om sundhedsinnovation, der involverer tre universiteter, en professionshøjskole og to offentlige sundhedsinstitutioner? Det har Copenhagen Health Innovation arbejdet på siden 2016 og erfaringen viser, at det brede samarbejde kræver lokal forankring for at lykkes.

Længere levetid, flere kronikere og multisyge er udfordringer, som vil lægge et solidt pres på sundhedssektoren de kommende år. Den teknologiske og medicinske udvikling øger efterspørgslen på flere, bedre og mere effektive sundhedsydelser. Hvis vi skal ruste fremtidens medarbejdere til en sundhedssektor i konstant forandring, er det nødvendigt at skabe et sammenhængende og progressivt uddannelsesforløb, der kan give de studerende innovations-kompetencer og erfaring med at omsætte deres faglighed til nye idéer og løsninger med udgangspunkt i samfundets udfordringer.

Uddannelse og praksis skal kobles tættere

Det var baggrunden for, at fire store uddannelsesinstitutioner i København i 2016 gik sammen med to af de største primære sundhedsudbydere i Danmark om at finde en ny tilgang til i fællesskab at skabe fremtidens kompetencer. De seks organisationer etablerede et strategisk partnerskab, Copenhagen Health Innovation (CHI), som en samlende organisation til at facilitere et tættere samarbejde mellem både ledelse, undervisere, studerende og sundhedsprofessionelle hos partnerne.

En af CHIs store satsninger er at koble sundhedspraksis helt tæt på uddannelserne. Det gøres ved at identificere sundhedsudfordringer fra praksis hos Københavns Kommune og Region Hovedstaden, og bruge dem i undervisningen på både sundhedsfaglige, teknologiske og forretningsorienterede uddannelser. Når studerende arbejder med konkrete udfordringer fra sundhedssektoren får de mulighed for at sætte deres faglighed i spil i forhold til virkeligheden, og for at udvikle et åbent og innovativt mindset, der ruster dem til de dynamiske kompetencebehov i fremtidens arbejdsmarked.

Lokal forankring sikrer intern værdiskabelse

For at understøtte arbejdet og udvikle en fælles samarbejdskultur blev der, ud over en selvstændig central organisation, etableret en særlig arbejdsgruppe til at udvikle og drive satsningen. I gruppen sidder der én dedikeret medarbejder fra hver af de seks partnerorganisationer. Disse innovationskonsulenterne er finansieret af den fælles satsning, men er ansat lokalt hos de individuelle partnere. De mødes jævnligt i udviklingsmøder med det fælles mål at arbejde for at integrere sundhedsudfordringer i undervisningen. Balancen mellem den lokale forankring og den fælles strategiske udvikling skaber nogle særlige fordele for konsulenternes arbejde og deres approach til opgaven.

”Som uddannelsesinstitution er den lokale forankring vigtig. For at lykkes med projektet kræver det en god forbindelse til undervisermiljøet. Det handler ikke bare om at forbinde tingene. Det kræver en forståelse af undervisernes virkelighed og fagene for at kunne facilitere samarbejdet med praksis,” siger Werner Sperschneider og Nina Riis, der er innovationskonsulenter på hhv. Københavns Professionshøjskole og Københavns Universitet. De hjælper begge underviserne med bruge udfordringer og tilpasse undervisningen, så den både understøtter innovationsprocessen, som de studerende gennemgår i forsøget på at finde på idéer og løsninger til udfordringen og klæder de studerende på til at arbejde med praksis.

Forankringen er ligeså vigtig i Region Hovedstaden, der står for det offentlige hospitalsvæsen.

”Det har klart været nemmere for mig at banke på hos hospitalsafdelingerne som ansat i Region H, i forhold til hvis jeg var kommet udefra. Man skal kende værdien af både output og samarbejde og have en respekt og forståelse for de sundhedsfagliges hverdag og kerneopgaver, før end man kan etablere et succesfuldt samarbejde med klinisk praksis,” fortæller Nina Brocks fra Region Hovedstaden.

Unik tilgang til sundhedsinnovation

Nina Brocks samler udfordringerne og sikrer sammen med de andre konsulenter, at de bringes i spil på relevante uddannelser, så både udfordringsstiller, underviser og studerende får mest muligt ud af samarbejdet.

“Denne tilgang til at arbejde med sundhedsinnovation er helt unik, og det er vigtigt at sikre, at de forskellige parter i samarbejdet forstår mulighederne og begrænsningerne: fra, hvad det kræver at samarbejde med sundhedssektoren, til, hvad denne realistisk kan forvente af de studerende,” understreger Nina Brocks.

For eksempel havde udviklerne bag det nye børnehospital i København, BørneRiget, brug for nye ideer til indretningen af fremtidens børnehospital. Denne udfordring blev matchet op med et strategi og design kursus på DTU. De studerende fik lov til at være en hel dag på eksisterende børneafdelinger for at indsamle empiri. Herefter udviklede de design-koncepter, der skulle have fokus på den værdi idéen ville give barnet, dets forældre og organisationen som helhed. BørneRiget fik en masse idéer med inspiration til den fremtidige udvikling og de studerende fik unik erfaring med at udvikle noget, som skulle passe ind i en kompleks organisation.

Dette match kan kun lade sig gøre, fordi innovationskonsulenterne er dybt forankrede i deres organisationer og har overblikket til at sikre, at de rette parter sættes sammen.

Balance at sikre de fælles mål

Selvom den lokale forankring er en forudsætning for, at man kan etablere et fælles udviklingsarbejde, er det ikke ensbetydende med, at det er nemt. De enkelte partnerinstitutioner fortolker samarbejdet på tværs forskelligt, og det gav udfordringer i gruppen særligt i opstarten, hvor der var vidt forskellige forventninger, fokus og interesser.

”Vi har især i opstartsfasen haft forskelligt fokus i forhold til leverancerne i projektet. Praksis har et naturligt fokus på at løse sundhedsudfordringer, mens uddannelsespartnerne har større fokus på undervisningsmål og uddannelsesforløb. Det har gjort det svært at arbejde i den samme retning for et fælles mål,” siger Nina Brocks, Region Hovedstaden.

Det er dog tydeligt at se, at denne slags samarbejde og kulturforståelse på tværs af sektorer kræver tid og dialog. Derfor har innovationskonsulenterne en vigtig rolle med at facilitere samarbejdet mellem undervisere og sundhedsprofessionelle, så der sikres et godt match og undervisningen bliver tilpasset til sundhedsudfordringen. Det er med andre ord vigtigt at sikre ligeværdighed i konsulentgruppen og koordinere ressourceforbruget, da det skaber grundlag for langvarige samarbejder, som har værdi for alle parter.

Kulturudvikling gennem samskabelse fra forskellige udgangspunkter

Udfordringerne i opstarten var forventelige og efterhånden har innovationskonsulenterne lært hinanden og organisationerne bedre at kende. På den måde er Copenhagen Health Innovation ikke kun et samarbejde, det er et kulturudviklingsprojekt. De seks partnere er meget forskellige og har forskellige perspektiver på, hvad innovation er og hvordan de arbejder med det. Det er netop i spændingsfeltet mellem partnerne, at samarbejdets virkelige potentiale ses. Når innovationskonsulenterne står ude i praksis med de studerende og ser, hvilke løsninger der skabes, bliver værdien af deres store anstrengelser helt tydelig.

”Det er fedt at se de studerende, når de møder praksis. Når de overrasker ved at stille spørgsmål, som vi ikke havde forventet, eller når de udfordrer praksis og praksis synes det er fedt. Det er utroligt motiverende at se det samspil, der kommer, når de studerende og praksis engagerer sig dybt i samarbejdet,” siger Nina Riis, Københavns Universitet.

Værdien af samarbejdet

Indtil videre har mere end 400 studerende fra de fire uddannelsesinstitutioner arbejdet med mere end 100 udfordringer fra sundhedssektoren. Resultaterne er imponerende:

På Københavns Professionshøjskole brugte man først sundhedsudfordringer i et enkelt 10 ugers tværprofessionelt forløb. Det gav ifølge uddannelseslederen et kvantespring i indlæring og højnede engagementet hos de studerende. Derfor udbredes tilgangen nu til flere tværprofessionelle forløb, der kører hvert semester.

På Københavns Universitet har man i foråret kørt et intensivt 4 dages pilotforløb med 12 tandplejer-studerende, der skulle løse en udfordring i Københavns Kommunes omsorgstandpleje. Også dette var en så succesfuld proces, at uddannelsesledelsen forventer at køre forløbet for 200 studerende næste år.

Samarbejdet med de studerende har også være en succes set fra sundhedssektorens side. Det har givet nye perspektiver på diverse udfordringer og i nogle tilfælde har det endda været muligt at lade studerende arbejde videre med deres idé i et bachelor- eller speciale-projekt.

Innovationskonsulenterne har med stor succes bygget bro mellem partnerne i CHI og formår derved at løfte en langsigtet strategisk dagsorden med at skabe sundhedsinnovation gennem uddannelse.